1945 – Fredericia Teater sprængt i luften

Seks bomber lagde teatersal, biografteater, restauration, butikker og lejligheder i ruiner. Beboerne følte det, som skulle de kvæles af lufttrykket.

Fredericia ny Teater blev i nat lidt før kl. 2 ødelagt ved et bombeattentat. Det store bygningskompleks, der foruden selve teatret rummede ‘Bio’, restauratørlokaler og en række beboelseslejligheder samt butikker er for størstedelen i ruiner. For selve teatersalens vedkommende, drejer det sig om total udslettelse.

Henved kl. 23 blev teater-restaurationens buffist opmærksom på, at der blev banket på yderdøren, og i den tro, at det drejede sig om nogen af personalet, lukkede han op, men blev i næste øjeblik truet af fire bevæbnede personer, der stod udenfor. De ønskede at komme til at tale med direktøren, men da buffisten oplyste, at direktør Rasmussen var gået op i privatlejligheden, beordrede mændene, der medførte brækjern, ham til at følge med ind i lokalerne. Fra buffeten brød man et vindue op ud til teatergården, hvor porten ud mod Danmarksgade blev lukket op. Et øjeblik efter bakkede en bil ind i gården med endnu flere bevæbnede personer og sprængstof.

Seks bomber

Medens nogle af mændene bevogtede buffisten, gik resten ind i teatret, hvor de forskellige steder anbragte i alt seks bomber. Da dette var sket, fik buffisten lov til at løbe, og han skyndte sig at ringe på hos beboere i hjørnebygningen, hvor blandt andre direktør B. V. Hansen og direktør Rasmussen har lejlighed. Derefter skyndte han sig til den nærmeste telefonkiosk for at alarmere vagtværnet, men inden dette lykkedes, skete eksplosionen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. september 1945.

1944 – Bombeattentat mod restaurant og kiosk i Aarhus i nat

Eksplosionen anrettede skade for flere hundrede tusinde kroner

Gennem Ritzaus Bureau meddeles:
Atter i nat blev Aarhusianerne i store dele af byen vækket ved et par voldsomme detonationer. Bragene lød kl. 01.08 og kom fra Banegårdspladsen. Det viste sig at være ved Politikens Kiosk og restaurant ‘Guldhornet’ i ‘Altica’s store ejendom på hjørnet af Banegårdsplads og Park Allé, der var blevet ødelagt ved bombeattentatet. Der var blevet anbragt en ret stor sprængladning i dørnichen til kiosken, og på gitteret foran indgangen til restaurationen var der ligeledes anbragt en bombe. Eksplosionerne har fuldstændig ødelagt de to virksomheder. Hårdest er det gået ud over kiosken, hvor der også udbrød en brand, som dog hurtigt blev slukket, skønt der var rigelig næring for luerne. Overalt i lokalet flød aviser og bøger, rodet samme med glas, træ og murbrokker. I restauranten var ødelæggelsen knap så omfattende, selv om de to restaurationslokaler og køkkenet var slemt hærgede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1944.

1944 – Saxildhus foretrækker en aftenlukning

“Vi har set os nødsaget til at gøre dette skrift”, siger forretningsfører Baumeister.

I aftes lukkede Saxildhus Restaurant og Konditori kl. godt 19.30. Ved indgangen stod et skilt: “Lukket”. og i dag kundgøres i omstående annonce, at der indtil videre ikke lukkes gæster ind efter kl. 19.30, og kl. 21 lukkes konditoriet helt.

Vi havde i formiddags en samtale med konditoriets forretningsfører, hr. Baumeister:

Det er et drastisk skridt!

“Det skal indrømmes, men vi har foretrukket dette skridt. Det er os f.eks. ganske umuligt at skaffe tilstrækkelige varemængder. Indkøbene er en daglig kilde til de største spekulationer, og vi kan altså ikke blive ved med at skaffe varer tilveje. Sæsonen i år har været ganske usædvanlig stor.”

Og nu er De altså blevet ked af at sige nej til kunderne?

“Vi har til dato i al væsentlighed ikke sagt nej til kunderne, når de har gjort deres bestillinger – bortset fra øl og lignende; men det er jo bl.a. fordi vi ikke vil sige nej, at vi går til aftenlukning. Folk kan ofte slet ikke forstå, at vi ikke kan levere alt, hvad de ønsker.”

Vil lukningen blive en foreteelse resten af sommeren?

“Den er indtil videre en foreløbig foreteelse, som kan ændres når som helst.”

Hvornår sløjfes fortorvsrestauranten?

“15. september.”

Er der også lukket om aftenen i selskabslokalerne?

“Såfremt publikum bestiller spisninger eller lignende i selskabslokalerne, bliver de betjent lige til kl. 23, den normale lukketid.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. august 1944.

1943 – Bramdrup Skov restaurant har udvidet

Koldingenserne har for længst lært Bramdrup Skov restauration at som et udmærket madsted med krebsene som særligt speciale. Da sæsonen sluttede i år, var 6-7.000 af de lækre skaldyr spist af restaurantens gæster. I ti år har J. P. Pedersen været en storartet kromand i Bramdrup. I de unge år var han en tur i Amerika, senere arbejdede han på Wivex og – indtil han blev selvstændig – i Palmehaven-Trocadero. Utrættelig har J. P. Pedersen bestræbt sig for at hygge om sine gæster, når de satte sig til hans veldækkende borde. Den ene ombygning og forandring har afløst den anden.

I dag averterer restauranten i skoven, at endnu en udvidelse har fundet sted, efter at håndværkere i adskillige måneder har huseret på kroen. Den store spisestue, der er restaurantens “vinterhi”, er udvidet, så den nu kan rumme 100 gæster. Desuden er der indrettet en tag-veranda, hvor 60 gæster kan slikke solskin forår og efterår, når der er køligt under træerne. Også toiletterne er blevet moderniseret. I køkkenregionerne har den dygtige fru Pedersen fået bedre og mere tidsvarende arbejdsforhold, og bagved har værten sit store cementbassin, hvor han pusler om sine kæledyr: krebsene og laksforellerne […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. november 1943.

1942 – Udflugtsstedernes pinsebesøg varierede stærkt

Nogle havde stort rykind og måtte afvise folk, mens andre brændte inde med store mængder fødevarer.

Som restauratør J. P. Pedersen, Bramdrup-Skov restauration sagde, da vi talte med ham i aftes om den forløbne Pinse restaurationsmæssigt set: “Det var heldigt, ja, meget heldigt endda, at goderne blev så ligeligt fordelt, som de blev. Fint vejr med høj sol om morgenen og om formiddagen og en ordentlig bløde senere på dagen. Det må siges at være godt. Så vi må ikke klage, fortsatte hr. Pedersen. Pinsen blev reddet, og vi har haft styrtende med gæster både til spisninger og andet, så vi har haft knusende travlt”.

Noget lignende var svaret, da vi talte med fru Grün på Strandhuse restauration. “Vi havde simpelthen ikke plads til alle de mennesker, der kom, og mange måtte gå. Ja, det er jo både godt og ondt”, sagde fruen, “men for os har Pinsen været ovenud god.” Det samme svarede man os på Marielund: En overvældende god Pinse med mange gæster.

Da vi talte med nogle restaurationer langs kysten, mødte vi et mere nedslående svar. På Skamlingsbankens Hotel sagde man simpelthen sagde man simpelthen, at der ikke havde været meget at lave, og man havde naturligvis på hotellet belavet sig på stort rykind, som der plejer at være i Pinsen, men nu stod man og var brændt inde med en hel del madvarer, fordi publikum havde svigtet på grund af vejret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. maj 1942

1941 – Det kolde bord er dødsdømt

Restauratørerne udarbejdede i går forslag, der skal drøftes med Ministeriet
Der kolde bord er dødsdømt! Og vil formentlig meget snart være en saga blot. Hotelejerne og restauratørernes hovedledelse drøftede i går en nyordning af hele restaurationslivet på baggrund af den forhandling, de to hovedorganisationers ledere, direktørerne E. Weinold og Villads Olsen dagen i forvejen havde haft med Handelsministeriet, og efter hvad vi erfarer ved henvendelse til direktør Weinold, blev er på mødet i går udarbejdet visse forslag, som man formentlig i dag vil forelægge Ministeriet til nærmere drøftelse.
Direktøren ønskede ikke nærmere at udtale sig, men fremhævede dog, at der såvel fra Handelsministeriets som hotelejernes og restauratørernes side hersker enighed om, at “maddemonstrationer” må bringes til ophør, hvilket vil sige, at det store, kolde bord må forsvinde.

Kilde: Nationaltidende, 2. april 1941.

1940 – Folk spiste gås på restaurant

Det var billigere at spise ude, opdagede de.

Mange Koldingensere spiste Mortensgåsen på restaurant i aftes. Direktør Hansen, ‘Palmehaven’, oplyser således, at der var fuldt hus i spiserestauranten, og det var sikkert udtryk for, at folk kunne spise billigere der end hjemme.

Med de priser, private må give for fødevarer, var det billigere at spise ude, og naturligvis meget lettere, specielt for husmoderen […]

Til ‘Trocadero’ var tilstrømningen så stor, at det var komplet umuligt at opnå plads til dem alle. I øvrigt udtalte direktøren, at restauranterne sikkert vil kunne vente større besøg som følge af de høje priser for fødevarer.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1940.