1944 – Den store benzin-sag foran afslutningen

Sagen er nu optaget til dom

Den 19. september var man i kriminalretten i Kolding i gang med behandlingen af den store benzin-sag, der strækker sig helt tilbage til 1942, og i hvilken ikke færre end 8 Koldingensere, hovedsagelig vognmænd, men også et par fiskeskippere og en arbejdsmand er tiltalt bl.a. for smugleri, men dog først og fremmest for handel og bytten med olie- og benzinmærker. Retsmødet blev afbrudt, men i går kunne det genoptages og sagens behandling fortsættes.

Retsmødet tog sin begyndelse i går formiddags, og det blev en langt ud på eftermiddagen, inden man var nået igennem hele repertoiret. Fra anklagemyndighedens side var der nedlagt påstand om både fængselstraf og store bøder til en del af de implicerede samt store beløb i konfiskationsværdi, men det er også mange tusinde liter olie og benzin, der er tale om i forbindelse med sagen.

Efter at man havde gennemgået forholdene med de 7 af de tiltalte, blev sagen optaget til dom, idet alle 7 ønskede deres dom afsagt ved retten uden medvirken af domsmænd. Dommeren meddelte, at sagen ville blive sendt til statsadvokaten, for at denne kan godkende behandlingen, hvorefter dommen kan ventes inden for et tidsrum af 8 dage.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. oktober 1944.

1943 – To Koldingensere i 12 timers forhør i Toftlund Ret

De er tiltalt for i alt 23 forhold, deriblandt for salg af erstatningsstoffer under betegnelsen ‘engelsk kamgarn’.

Retten i Toftlund har haft en meget langvarig sag for – den varede i tolv timer, kun afbrudt af en kort middagspause. Der var rejst tiltale mod handelsmændene Karl Valdemar Petersen og Carl-Frederik Christian Andersen, begge Kolding, for bedrageri og en lang række andre forhold. For det første sigtes de for at have solgt stof til herrehabitter til store priser, idet de har fristet køberne med, at det var ren engelsk vare i kamgarn. I virkeligheden bestod stoffet af celluld, kradsuld og dansk uld. Indkøbsprisen har i flere tilfælde ligget på 49 kr. og udsalgsprisen på 108 kr. pr. meter. Endvidere lød tiltalen på ulovlig omløben med varer, og begge skal have søgt erhverv i sikkerhedszonen uden tilladelse, den ene endda uden legitimationskort. En sigtelse lyder på forhandling af manufakturvarer uden anmeldelse til toldvæsenet.

Petersen tiltales særskilt for a t have tilbudt to tyske soldater at købe varer til dem og havde fået udbetalt 550 kr. til formålet. De 100 kr. betalte han tilbage, og for 100 kr. købte han varer, men retsbeløbet skal han have forbrugt selv. Dette nægter han og gør gældende, at han ikke har modtaget flere penge end han har gjort regnskab for. I forbindelsen med denne transaktion går en sigtelse ud på løb af pølser, ost, strømper, undertøj og videresalg af disse ting til urimelig avance. Tiltalen går ud på 23 forhold i alt for begge.

I det første retsmøde fik Petersen for øvrigt en bøde på 40 kr. for krænkelse af rettens værdighed. Han havde brugt kraftige skældsord mod sin medtiltalte Andersen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 23. juni 1943.

1943 – 10 timers retsmøde i Solar-sagen

Sagen optages til dom

Behandlingen af Solar-sagen fortsattes i går eftermiddags i Kolding Kriminalret. Da man var besluttet på at gøre sagen færdig på én dag, fortsattes retsmødet, til klokken var over 20 i aftes. Først hen på eftermiddagen fik anklagemyndighedens repræsentant, politifuldm. Arenbrandt, ordet for at gennemgå de forskellige forhold. “Jeg ser ikke”, sluttede politifuldmægtigen, “hvordan man kan komme uden om frihedsstraf i denne sag”. Efter anklagerens tale fik forsvareren for direktør Jacob Jørgensen og hans svoger, repræsentant Søren Kr. Petersen, Aarhus, overretssagfører Jon Johnsen, Viborg, ordet. For direktør Jørgensens vedkommende nedlagde han påstand om frifindelse, subsidiært en af retten fastsat neddæmpet bødestraf, idet han gjorde særlig indsigelse mod påstanden på frihedsstraf. For repræsentant Petersens vedkommende påstand om bøde, subsidiært tillige med konfiskation. (dommeren gjorde her opmærksom på, at der ikke er nedlagt påstand om konfiskation). Forsvareren gennemgik derefter udførligt anklageskriftets forskellige punkter. […] Efter replicerende bemærkninger af anklageren og begge forsvarere blev sagen optaget til dom.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juni 1943.

1943 – Bombeattentatet: Den anholdte unge Koldingenser blev fængslet i 10 dage

Ingen tilståelse efter de tre retsmøder

I bombeattentatsagen har der som omtalt, foruden i går formiddag og i går eftermiddag været afholdt retsmøde også i formiddag. Der foreligger ingen tilståelse efter de to dages tre retsmøder, derimod har der været afhørt en række vidner, i alt en 7-8 stykker, mest unge kvinder.

Den i sagen anholdte har – efter hvad der meddeles – indviklet sig i flere selvmodsigende udtalelser, der ikke hjælper med til et lette politiets undersøgelser. Ved retsmødets slutning blev der afsagt fængslingskendelse for 10 dage, til den 13. marts, så politiet får ro til at arbejde videre med sagen efter de spor, man hidtil har fundet at gå efter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1943.

1943 – Centralmejeri-sagen for retten i dag

Anklagemyndigheden opgør smørsalget uden mærker til 7.478 kilo.

I formiddags var der efterforskningsforhør i sagen mod mejeribestyrer Martin Arnold Jensen, Centralmejeriet, Kolding, der sigtes for salg af smør uden mærker i store mængder – efter anklagemyndighedens opgørelse skulle det dreje sig om 7.478,9 kg.

Til stede i retten var såvel mejeribestyrer Martin Arnold Jensen som hans broder, Andreas Herluf Jensen. Endvidere deres forsvarere, henholdsvis LRS. Lynæs og ORS. Hertz. Anklagemyndigheden, repræsenteret ved politifuldmægtig Schlichtkrull, kriminalbetjent Andersen, der har ledet undersøgelsen, revisor Frandsen og dennes medhjælper, revisor Hølge. Retsmødet overværedes af statsdyrlægen, der har afgivet reponsum i sagen.

Politifuldmægtig Schlichtkrull oplæste revisionsberetningens konklusion, af hvilken det fremgik, at der ikke direkte var påvist underslæb. Bøgerne havde været ført meget utilstrækkeligt, men det fandtes betænkeligt at nedlægge påstand om underslæb. Hvad manglen på smørmærker angik, da måtte der være solgt 7.478,9 kg. smør, som der manglede mærker for, da politiet tog sig af sagen.

Forsvaret gjorde på dette tidspunkt krav om at få udleveret en genpart af reivisionsberetningen, da den var af et sådant omfang og af en sådan speciel natur, at det måtte findes rimeligt og nødvendigt. Revisor Hølge fik derefter ordet for over for retten og de tiltalte at redegøre for den fremgangsmåde, reviisionen havde anvendt for at komme til de resultater, man var. […]

Mejeribestyrerens forklaring

Mejeribestyrer Jensen fik derefter ordet for på en mængde punkter at imødegå revisionens beregnings- og fremgangsmåde, det var dog også sket skriftligt i et dokument, der var vedlagt sagen. Bl.a. indvendte mejeribestyreren at det påberåbte Statens Forsøgsmejeri var et landmejeri, mens Centralmejeriet var et decideret konsummejeri, hvorfor Statens Forsøgsmejeri ikke var kompetent til at afgive oplysninger i sagen vedrørende Centralmejeriet, hvor der må kæres fløde, der ligger nær sødmælk, for at skaffe kærnemælk. […] Endelig mente Jensen, at kunne påvise, at de af revisor, statskontrollen og sundhedspolitiet erhvervede oplysninger på mejeriet i nogle tilfælde var fuldstændig i strid med rigtigheden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. februar 1943.

1942 – Sagen mod slagteriet afgjort med tre bøder

Afsluttende retsmøde i Kolding Kriminalret fredag eftermiddag. Formanden: “Publikum kan trøstigt spise slagteriets produkter og har også gjort det med god appetit.”

Den i sin tid udførligt referrede sag mod Andels-Svineslagteriet i Kolding kom fredag eftermiddag i Kolding Kriminalret, efter at sagen har verseret mellem de forskellige instanser lige siden slutningen af februar måned. Tiltalen er som bekendt blevet betydelig indskrænket, siden sagen kom frem. Dommersædet beklædtes af kriminaldommer Strøbech, og politifuldmægtig Arenbrandt repræsenterede anklagemyndigheden. Som forsvarer for direktør P. H. Møller Olsen og fedtmester P. J. Hansen var mødt landsretssagfører Hove, og som overdyrlæge N. E. Nielsens forsvarer landsretssagfører Kjærsgaard (for landsretssagfører Juhl). […]

Hvad tiltalen gik ud på

Politifuldmægtig Arenbrandt oplæste anklageskriftet, hvoraf det fremgik, at direktør P. H. Møller Olsen tiltales for overtrædelse af regulativ af 18. maj 1925 vedrørende renlighed i slagtehuse m.m. samt transport af kød ved at have ladet affaldet fra slagteriets udsalg, hvilket affald delvis bestod af fordærvede dele, udbringe i og sortere i slagteriets fedtsmelteri. Desuden for overtrædelse af Lov af 30. juni 1922 ang. anvendelse af selvdøde dyr m.m., ved at have ladet slagteaffald, der ikke egnede sig til menneskeføde, indbringe på slagteriet, uanset, at sådant slagteaffald kun må erhverves af dertil af landbrugsministeriet autoriserende destruktionsanstalter. For overtrædelse af anordning af 12. maj 1916 ved i tiden fra den 31. august 1941 og til den 4. oktober samme år at have fremstillet og på hjemmemarkedet solgt ca. 18.500 kilo som “fineste danske svinefedt”, betegnet fedt, skønt der i partiet var iblandet ca. 600 kilo oksefedt. Og endelig Lov af 3. august 1940, jfr. Lov af 13. marts 1942, Lov af 22. november 1940 ved i det ovenfor nævnte tidsrum at have solgt det i svinefedtet indblandede oksefedt til den for svinefedt gældende maksimalpris, 3 kr. 60 øre, og herved opnået en ulovlig fortjeneste på ca. 300 kr. […]

Bøderne vedtages

De tre tiltalte vedtog derefter forelagte bøder: direktør Møller Olsen 800 kr., subsidiært 14 dages hæfte, overdyrlæge Nielsen 300 kr. subsidiært 5 dages hæfte. Den ulovligt indvundne fortjeneste på 300 kroner inddrages til fordel for statskassen. Sagen mod Andelsslagteriet er dermed ude af verden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. november 1942

1942 – Lunderskovulykken vist på lysbilleder i kriminalretten

Domsforhandling i Kolding Kriminalret i sagen mod overassistent Andersen, Lunderskov

Under medvirken af domsmændene cigarhandler Wald. Knudsen, Kolding, og proprietær Flensborg behandlede Kolding Kriminalret i dag sagen om Lunderskov-ulykken, der fandt sted den 13. juni kl. 23.48 om natten og hvorved en dansk hjælpebremser fra Fredericia, Stein og 3 tyske soldater blev dræbt.

Til stede i retten var tiltalte, overassistent Andersens private engagerede forsvarer, HRS. Dr. jur. Hartvig Jacobsen, og en række fremtrædende jernbanefolk, repræsenterede de forskellige organisationer, således D.S.B.s afhøringer efter ulykken, Stationsforstanderforeningens formand, stationsforstander Høgsgaard fra Nørreport i København, Jernbaneforeningens sekretær, From-Hansen, Hovedbanegården i København, stationsforstander Nørgaard fra Kolding og mange andre jernbanefolk, så at tilhørspladserne var så overfyldt, at tilhørerne måtte stå op.

Anklageren, politifuldm. Ahrenbrandt, præciserede indledende, hvorfor man havde rejst tiltale mod overassistenten. Man ville mene, at denne kunne have gjort tre ting for at forhindre sammenstødet: 1) Han kunne have lade toget køre frem til den forreste vandkran, 2) have ringet til blokposten om at sætte “stop”, hvis der ikke var sat stop, og 3) han kunne selv have udløst den plomberede kontakt. Man gik derefter over til at fremvise en række lysbilleder, optaget af den tekniske afdeling og som viste de forskellige forhold, både på ulykkesstedet og i de forskellige sikkerhedsposter.

Udspurgt af anklageren redegjorde overassistent Andersen, som i det sidste retsmøde, for, hvordan aftenen var forløbet, og hvordan hans tjenestetid lå. Han havde om aftenen modtaget et telegram om, at der ville passere et særtog fra Padborg med 40 vogne af en bestemt last med 4 stødvogne op mod maskinen og 3 stødvogne bagud. Toget viste sig at være længere en beregnet. Der plejer ikke i telegrammerne at stå noget om, hvor mange vogne et tog består af. Det viste sig, at der var hæftet yderligere et antal vogne på toget – 7 eller flere – uden at Andersen eller nogen anden på stationen havde fået det at vide. Men togets længe skulle uden betydning – normalt – da man havde en sikkerhed i tilbagemeldingen (til Vamdrup). Men da togfører Frandsen på tog 9179 (det, der blev påkørt) var kommet over til overass. Andersen, der var fungerende stationsforstander, og havde meldt sig dårligt kørende og havde forhørt om gennemkørsel direkte til Fredericia, havde Vamdrup rykket for tilbagemelding, og Andersen havde da vendt sig til Frandsen og spurgt, om toget var “inde med slut” – havde fået bekræftende svar, men tænkt, at der var i orden, skønt Frandsen havde tænkt på, at toget var inde med baglanternerne på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. november 1942.

1942 – Dæktyveri-sagen i kriminalretten

Den ene hovedsigtede nægter sig pure skyldig

Under udfoldelse af et stort opbud af forsvarerne kom gummityverisagen fra automobilhandler Karl Jakob Jensen i formiddags til behandling i Kolding Kriminalret for åbne døre. Overretssagfører Hertz og landsretssagfører Bjerre, Halvor Petersen, Kjærsgaard fra Landsretssagfører Juhl, var mødt, og endelig blev landsretssagfører Lynæs under retsmødet beskikket som forsvarer tiltalte nr. 6 i sagen. For anklagemyndigheden mødte den konstituerede politimester, politifuldmægtig Arenbrandt.

De tre fængslede afgang forklaring. De to af dem indrømmede deres andel i affæren. De forklarede, hvorledes de sammen med en af firmaets funktionærer, der havde haft adgang til værkstedet og vidste, hvordan de kunne få fat på de to dæk, i bil havde begivet sig på tyvetogt til Buen. De redegjorde endvidere for, hvordan de havde båret sig af med at få dat i dækkene og få den lodset ud til bilen. Begge to forklarede de enslydende, skønt de ikke havde haft lejlighed til at konferer om deres forklaringer, da de begge har siddet fængslet lige siden sagen kom frem. Derfor virkede det så meget mere mærkeligt, at den tredje, ansat i firmaet, pure nægtede at kende noget til de to andres kup, og selv efter at han havde fået foreholdt de to andres udtalelser, erklærede han, at han overhovedet intet kendte til, hvordan dækkene kunne være kommet fra hans principals lager i de andres besiddelse.

Foruden disse tre for tyveriet tiltalte, mødte der også forskellige andre, der i sagen er tiltalt for hæleri i forbindelse med tyveriet. Således først og fremmest en broder til en af de tre, der som vognmand havde kørt selskabet til Karl Jakob Jensens værksted, hvor der stod en mand med to Michelin-dæk. Disse dæk blev, mod chaufførernes protest, smidt på vognen og kørt ud i det sydlige opland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. oktober 1942.