1945 – Den alvorlige udvikling på Bornholm

Spørgsmålet følges med alvorlig opmærksomhed i politiske kredse

Udviklingen i det bornholmske spørgsmål følges med meget alvorlig opmærksomhed i politiske kredse i København. Den er det alt overskyggende samtaleemne på Rigsdagen i disse dage, og man har ikke mindst fæstnet sig ved en kommentar i Daily Mail, ifølge hvilken det bornholmske problem må betragtes under en storpolitisk synsvinkel og ses i relation til forhandlingerne på den kommende fredskonference. Det anses ikke for usandsynligt, at eventuelle drøftelser om Bornholm skal føres mellem regeringerne i Moskva og København.

Kilde: Kolding Folkeblad 17. maj 1945.

1945 – Kongens gensyn med sit frie folk

Frihedskæmpere, politi, brigader og britiske soldater kantede Kongens vej fra Amalienborg til Rigsdagen – endelæs jubel hilste Kongen.

Dagen i går vil være uforglemmelig for alle danske. I åben bil kørte Kongen og Dronningen fra Amalienborg til Rigsdagen, hilst af en sådan jubel, at noget lignende aldrig er set i Danmarks tusindårige historie. Frihedskæmpere kantede Kongens vej, vore tapre betjente spærrede lempeligt af for de jublende menneskemasser, danske brigaderer og Montgomerys tropper paraderede, britiske flyveres motordrøn sang over tagene, billedet havde et væld af farver, en rigdom af bevægelse og følelese, som aldrig nogensinde vil gå dem, der overværede Kongens køretur til og fra Rigsdagen, af minde. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 10. maj 1945

1945 – Svensk intervention i Norge?

Den svenske regering agter på fredag, når den svenske rigsdags to kamre kl. 11.30 træder sammen til et hemmeligt møde, at tilkendegive sin indstilling til spørgsmålet om en svensk intervention i Norge, meddeler den svenske presse fra velunderrettet side.

I regeringens hidtidige holdning synes der ikke at være indtrådt nogen ændring. Derimod synes der – efter hvad Svenska Dagbladet i går skriver – mellem nordmændene i London og Stockholm at være opstået forskellige opfattelser. I London går man åbenbart ind for en svensk intervention, mens nordmændene for en stor dels vedkommende deler den svenske regerings opfattelse.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. april 1945.

1944 – Sverige holder fast ved sin neutralitet

Regeringserklæring som indledning til Rigsdagens udenrigspolitiske debat

Stockholm, RB.

Det er uden for enhver tvivl, hedder det i regeringsdeklarationen, at Sverige agter at holde fast ved sin neutrale holdning. Vort folks bedste ønske er, at det snarest muligt kan stille sit produktsapparat i genopbygningens og det mellemfolkelige hjælpearbejdes tjeneste.

Sveriges handel med de krigsførende, særlig den eksport, som må anses for at være til hjælp fir krigsførelsen, er nedsat til en ren ubetydelighed, og der kan her ikke være tale om noget bidrag til krigens forlængelse. Østersøens forvandling til kampområde foranledigede regeringen til at spærre de svenske territorialfarvande langs den botniske bugt og Østersøen til og med Falsterbo Kanal for udenlandske handelsskibe.

Vi er overbeviste om, at Finland befinder sig i en meget vanskelig situation. Det har været muligt i stor udstrækning at forsyn Finland med levnedsmidler samt industrielle fornødenheder og produkter fra Sverige. Sveriges beredvillighed til international samvirken består, og man må håbe, at det også inden for den planlagte nye verdensorganisation vil blive muligt for de mindre nationer, som frie medlemmer af verdenssamfundet, at yde sin medvirken til at opbygge en fredelig ordning.

Kilde: Kolding Folkeblad, 31. oktober 1944

1944 – Vigtig meddelelse til Sveriges rigsdag i dag

Kongens budskab fremsættes af statsministeren og udenrigsministeren

Stockholm, RB.

Rigsdagen har onsdag modtaget meddelelse fra regeringen, at statsministeren i Førstekammer og udenrigsministeren i Andetkammer torsdag kl. 11 i et lukket møde vil fremsætte en mundtlig meddelelse ifølge rigsdagsforordningens paragraf 56. Denne paragraf bestemmer, at hvis kongen anser det for nødvendigt i spørgsmål vedrørende forholdet til fremmed magt eller i anden anledning af større almen interesse at give rigsdagen underretning, skal dette ske ved de medlemmer af ministeriet, som han befordrer dertil i hvert af kamrene.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. juni 1944.

1943 – Rigsdagens protest mod jødeforfølgelserne

Den underjordiske presse har bragt ordlyden af Rigsdagens protest mod jødeforfølgelserne. Den lyder: Den befuldmægtigede for det tyske rige, hans excellence dr. Best. Undertegnede repræsentanter for Socialdemokratiet, Venstre og Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre og Danmarks Retsforbund ønsker i anledning af den aktion, som natten til den 2. oktober blev indledet mod jøderne i Danmark overfor Deres excellence at give udtryk for den dybe sorg, disse handlinger har fremkaldt i det dansk folk. De danske jøder er en levende del af folket, og hele folket er derfor på det dybeste ramt af de omtalte foranstaltninger, der føles som en krænkelse af dansk retsbevidsthed. […]

Uddrag af det illegale blade; Frit Danmark, 26. november 1943.

1943 – Den første dødsdom

I begyndelsen af april afsagde den tyske krigsret sin første dødsdom over en dansk statsborger. Få dage forinden havde Rigsdagens Samarbejdsudvalg i sit opråb af 4. april fremhævet over for befolkningen, hvilket uvurderligt gode det var, at det var lykkedes regeringen at bevare retshåndhævelsen som “et dansk anliggende”. Hvilket kætteri! Samarbejdsudvalget kunne på daværende tidspunkt ikke være uvidende om, at en dødsdom var under forberedelse. Det kunne heller ikke være uvidende om, at i snesevis af danskere arresteres af Gestapo uden dansk politis vidende og medvirken, indespærres i tyske fængsler og dømmes af tysk ret til tyske tugthusstraffe. Og dog vover man hyklerisk over for befolkningen at hævde, at retshåndhævelsen endnu er overladt danske myndigheder. Javel, en cykletyv, en mørklægningsforseelse, en arbejdsløs, der har hævet et par kroner for meget på Socialkontoret – disse og lignende betydningsfulde sager er det endnu overladt til vor dommerstand at behandle. Men så såre vi kommer ind på den nationale kamps område, er dansk retspleje sat ud af spillet. Her hersker de tyske overfaldsmænd suverænt – uanset Samarbejdsudvalgets erklæring.

Og nu har de afsagde den første dødsdom. Det skal indrømmes, at denne dødsdom har vakt røre hos de danske myndigheder. Mange kræfter har været i bevægelse for at få dommen ændret til livsvarigt tugthus. Og det er lykkedes. Så finder man æren reddet. Det er – som højstående embedsmand udtalte til den dødsdømtes familie – ikke personen Hans Petersen, der interesserer vore myndigheder, men det forhold, at der bliver eksekveret en dødsdom i et land, hvor dødsdommen er afskaffet. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 10. maj 1943, nr. 2, 2. årgang.

1943 – Den hårdere beskatning af krigsindtægter

Merindkomsten skal anlægges for at virke mere retfærdigt

Selv om det på ventes, at Rigsdagen på forskellig måde vil gøre sin indflydelse gældende på det forslagskompleks, som finansminister Koefoed vil fremsætte til bekæmpelse af inflationsfaren, må man sikkert regne med, at de store linjer i planen bliver ført ud i livet, bl.a. fordi denne plan på væsentlige punkter modererer de udkast, som det rådgivende Nationaløkonomiske Udvalg har udarbejdet.

Finansministeren har udarbejdet dette forslag, således at det kan ventes at indbringe 50 mill. kr., medens det Nationaløkonomiske Udvalg havde foreslået satser, der ville give 100 millioner. Denne skat fremtræder som en ændring til merindkomstskatten eller, om man vil, som en afløsning af merindkomstskatten. Formålet med krigskonjunkturskatten er dels at båndlægge nogle af de ledige penge og dels at komme bort fra de åbenbare uretfærdigheder, der er ved den nugældende merindkomst. Hovedprincippet ved merindkomstaftalen er det, at alle indtægter, der er steget med 10.000 kr. eller derover, beskattes ekstraordinært. Der er dog den begrænsning, at de første 20 pct. af indtægter, der før krigen (som udgangspunkt anvendes de tre sidste skatteår inden krigsudbruddet) lå over 50.000 kr., går fri for merindkomstbeskatning. I mangfoldige tilfælde rammer denne skat uretfærdigt, idet merindkomsten kan skyldnes avancement eller f.eks. at en ung læge, efter at have gjort hospitalstjeneste, får en praksis. Derved har skatten ikke på tilfredsstillende måde opfyldt sit formål, nemlig at ramme krigsindtægter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1943.