1944 – Himmler om den tyske folkestorm

Hver husblok i en by, hver landsby, gård, grøft, busk og skove vil blive forsvaret af mænd, drenge, oldinge og om nødvendigt også af kvinder og børn

Berlin, onsdag, RB

Rigsfører SS. Himmler holdt i dag i en østprøjsisk by den tyske folkestorms første appel. Efter at have oplæst Førerens proklamation holdt han til de samlede folkestorm-kompagnier en tale, hvori han bl.a. erklærede:

“I dag, den 18. oktober 1944. Årsdagen for folkeslaget ved Leipzig, har vor Fører og øverste krigsherre Adolf Hitler kaldt alle våbendygtige mænd mellem 16 og 60 år, der endnu befinder sig hjemme til den hjemlige jords forsvar. Resultaterne og lykkens dage er blevet efterfulgte af ulykkens dage. Skæbnen havde besluttet at stille os på prøve. Polarvinterens hårdhed i 1941 efterfulgtes af sammenbrud hos vore forbundsfæller, sammenbrud, der var fremkaldt af svaghed, troløshed og forræderi. Krigen er trods alt blevet utålelig hård for vore fjender. De kan ikke tåle, at den varer ret meget længere. De vil og må fremtvinge indbruddet ind i Tyskland, thi deres kræfter er anstrengt til det alleryderste. Hungersnøden i de russiske lande er bitter. Landsbyerne og byerne er mennesketomme og tappet for alt blod.”

Vestfronten

“Krigen bliver stadig vanskeligere også for vore modstandere mod vest. Det lykkedes dem ganske vist i august ved deres luftvåbens overlegenhed på bekostning af overordentlig hårde tab at bryde igennem vor front i Normandiet. Vestfronten blev imidlertid mod fjendernes forventning i løbet af de sidste seks uger nyoprettet og gjort forsvarsstærk i en længde af 900 km. Til trods for fortsatte overordentlige store anstrengelser lykkedes det kun på nogle få steder. Fjenderne at støde igennem til den gamle tyske rigsgrænse af 1939. I raseri og fortvivlelse prøver vore fjenders koalition nu alle tænkelige midler.

Medens den amerikanske soldat for hver dag, der går, i tiltagende grad spørger sig selv, hvorfor han i grunden skal kæmpe mod Tyskland, lokker man i England i forbindelse med alle de militære og politiske offensiver, der er rettet mod Tyskland fra alle himmelsretninger, det trætte folk med terminsmæssig fastsatte forudsigelser om den så længselsfuldt ventede afslutning af krigen. Hver termins udløb fremkalder depression, og Tommy må kæmpe videre.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. oktober 1944.

1942 – Hitler siger: De bolshevikiske horder bliver ødelagt i sommer

Bag os ligger en vinter, hvis lige Mellem- og Østeuropa ikke har oplevet i 140 år!

I Tyskland fejredes i går mindet om de faldne helte fra verdenskrigen og den nuværende krig. Heltemindedagens hovedhøjtidelighed fandt sted i Tøjhuset i Berlin, hvor Hitler talte i overværelse af en forsamling, hvori sås storadmiral Raeder, generalfeltmarskallerne Keitel og Milch, rigsmarskal Gøring og rigsfører Himmler.

Hitler udtalte ifl. D.N.B. bl.a.:

Bag os ligger et år ikke blot med de største kampe i verdenshistorien, men også med de hårdeste prøvelser for vort eget folk. Det tør siges, at både front og hjem har holdt stand mod disse prøvelser. At tyskeren ikke frygter for menneskelige trusler, har han ofte nok bevist i sin historie. Men denne gang var han ikke blot udsat for kamp mod den fjendtlige våbenmagt og en i tal næsten tilsyneladende udtømmelig strøm af de mest primitive folkeslag, men også en kamp mod naturens grusomste hårdhed. Thi i dag kan det meddeles, at der bag os ligger en vinter, hvis lige Mellem- og Østeuropa ikke har oplevet i 140 år. I sandhed, vore og vore forbundsfællers soldater i de sidste 4 måneder og har vist deres virkelige indre værdi. De har imidlertid bestået denne prøvelse på en sådan måde, at vel ingen er berettiget til at tvivle om, at hvad skæbnen end vil bringe i fremtiden, vil det være lettere end , der ligger bag os.

Tidligere en enhver erfaring eller videnskabelig beregning kunne antage brød en vinter ind over vore høre og har nu i fire måneder givet fjenden lejlighed til at på sin side at skabe en vending i denne skæbnetunge kamp. Det er jo også det eneste håb, magthaverne i Kreml havde i denne naturelementernes rasen, hvis lige end ikke de selv nogen sinde har oplevet, at de kunne berede den tyske værnemagt den samme skæbne, som Napoleon led i 1812. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1942.