1942 – Tyske krav om udlevering af den danske hærs uniformer og våben

Som det sikkert vil være vore læsere bekendt, er der igen opstået en politisk krise mellem Danmark og Tyskland, og den synes at være af alvorligere karakter end den forrige. Denne gang drejer det sig ikke om ændringer i regeringen eller undtagelseslove, men om skarpt formulerede krav.

Tyskerne har forlangt, at Danmark frivilligt skal udlevere alle hærens uniformer, alle våben, ammunition og alt andet krigsmæssigt udstyr. Danmark har tilsluttet sig Antikomitern-pagten, siger tyskerne, og dette indeholder en pligt til at bekæmpe Sovjet aktivt. Da man åbenbart ikke vil sende danske soldater til Østfronten, kan man i det mindste udlevere det krigsmæssige udstyr til Tyskland. Efter hvad der oplyses, drejer det sig om 90% af hærens udrustning. Man vil dog allernådigst lade den danske hær beholde 3.000 uniformer foruden de dertil hørende nødvendige våben.

Tyskerne truede med at indsætte Terboven som rigskommissær i Danmark, såfremt kravene ikke opfyldtes. Så kom den for tyskerne så kedelige affære i Thisted (se side 4), som ikke styrkede von Hannekens stilling, og ved redaktionens slutning er spørgsmålet stadig uløst. I politiske kredse lægger man dog stor vægt på den åbenbare mangel på krigsudstyr, som tyskerne hermed har afsløret at have. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. december 1942, nr. 2, 2. årgang.

1942 – 15 nordmænd skudt for forsøg på flugt

Skaffet sig motorbåd, to maskingeværer og store mængder ammunition for at sejle til England.

17 norske statsborgere er ved dom afsagt af SS- og politiret Nord dømt til døden den 9. maj, mens en fik 10 års fængsel. De havde aftalt at rejse fra Norge til England. Til dette formål havde de købt en motorbåd med brændstof samt forskellig udrustning. De blev arresteret før afrejsen.

Ved samme dom blev 6 af de dømte endvidere yderligere en gang dømt til døden, fordi de havde skaffet sig to maskingeværer med store mængder ammunition. Desuden er tre norske statsborgere dømt til 15 års tugthus og tre til 10 års tugthus for at have hjulpet de Englandsfarere, der er dømt til døden. Endelig blev en norsk statsborger dømt til 15 års tugthus fordi han ved at sælge sin både havde muliggjort rejsen. Våbnene og motorkutteren blev inddraget.

Som følge af ansøgning om benådning har rigskommissær Terboven den 20. maj ændre dødstraffen for de to norske statsborgere til livsvarigt tugthus, fordi disse to ikke var fyldt 20 år, da overtrædelsen fandt sted, og fordi de ikke var delagtige i opbevaringen af våbnene. Ansøgning om benådning for de 15 andre dødsdømte blev afslået ud fra principielle overvejer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1942

1942 – Rigskommissær Terboven udnævner Vidkun Quisling til statsminister

Vidkun Quisling vil ved en fredsslutning bringe krigstilstanden mellem Norge og Tyskland til ophør.

Den højtidelige statshandling på den historiske fæstning Akershus i Oslo i dag, da rigskommissær Terboven og Nasjonal Samlings fører, Vidkun Quisling, holdt vigtige statspolitiske taler, blev en afgørende begivenhed i Norges historie. En række norske og tyske æresgæster hilste rigskommissæren og Vidkun Quisling, da de trådte ind i riddersalen på den historiske borg. Byens hovedgader og offentlige bygninger var rigt flagsmykket. I gaderne paraderede æresafdelinger af det tyske og norske politi og Hirden og dannede en værdig ramme for statshandlingen. […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 2. februar 1942.

1941 – Tysk ultimatum

Danmarks tilslutning til Antikomitern-pagten skete ikke frivilligt. Den blev fremtvunget gennem kraftig tysk pres. Ifølge nu foreliggende oplysninger øgedes det tyske tryk stadig gennem hele ugen til det kulminerede lørdag aften. Den tyske minister havde gentagne samtaler med Berlin og ved 3-4 tiden søndag morgen modtag han definitive instrukser.

Tidlig søndag morgen begav den tyske minister sig til hr. Scavenius og overleverede et ultimatum. Ifølge indhentede oplysninger krævede Tyskland at Danmark ufortøvet erklærede sig beredt til at underskrive Antikomitern-pagten. I modsat fald ville Tyskland opsige overenskomsten af 9. april 1940 og betragte Danmark som mod sig fjendtlig, krigsførende magt med deraf følgende konsekvenser: RIGSKOMMISSÆR OG MILITÆRFORVALTNING.

For denne trussel bøjede den danske regering sig søndag aften i Statsrådet med Hans majestæt Kongen. Udenrigsminister Scavenius sendtes til Berlin med bestemte instrukser om ikke at gøre nogen indrømmelse ud over Antikomitern-pagtens ordlyd. Vi erfarer imidlertid at von Ribbentrop i Berlin har stillet nye, betydeligt videregående krav. Det vil nok snart vise sig at hr. Scavenius trods alt har givet efter for andre efter for andre fordringer. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, december 1941, nr. 1, 1. årgang.

1941 – Den norske legion enestående i historien

Første gang, et okkuperet land opstiller væbnet styrke

Rigskansler Hitlers tilladelse til oprettelse af en “norsk legion” til deltagelse i krigen mod Sovjetunionen, som den blev meddelt i Reichskommissar Terboven i en radiotale i aftes, kommenteres i de norske morgenblade i dag.


Man må skynde sig
‘Morgenbladet’ skriver blandt andet: Endnu er ingenting bestemt om, hvem der skal have kommandoen over denne legion, og heller ikke om andre detaljer, men det er klart, at de, på hvis ønske og opfordring, afdelingen er oprettet, nu har at melde sig snarest muligt, hvis det skal lykkedes dem at blive færdige med deres uddannelse og udrustning og på anledning til at deltage aktivt.

‘Aftenposten’ minder om, at Norge som et område, der er okkuperet af en krigsførende magt, ikke kan opstille militære styrker, og at det der for er særlig bemærkelsesværdigt, at de ønsker, der er fremsat, er blevet imødekommet. Dette, at der i et okkuperet land fås tilladelse til at opstille en væbnet styrke, fremhæver bladet, tyrde være enestående i folkerettens historie. “Norsk militærafdeling kan oprettes til kamp på finsk side”, lyder ‘Aftenspostens’ overskrift over referatet af rigskommissær Terbovens radioerklæering. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 1. juli 1941.