1944 – Poltiet sætter alle kræfter ind mod mord-epidemien

Nyordning med to drabskommissioner under ledelse af vicepolitikommissær Himmelstrup og politikommissær Andst

Rigspolitiets ledelse gennemfører i de nærmeste dage en nyordning, der skulle gøre det muligt mere effektiv at modarbejde de mange gangsteragtige mord, mordforsøg og andre storforbrydelser, som i den senere tid har fundet sted landet over. Initiativet til nyordningen er udgået fra rigspolitichef Begtrup Hansen umiddelbart efter mordet på Kaj Munk. Nyordeningen består i, at der oprettes to drabskommissioner, en for København og en for hele det øvrige land. Leder af den københavnske drabskommission bliver antagelig politikommissær Andst, medens vicepolitiinspektør Himmelstrup skal lede drabskommissionen for provinsen.

Hr. Himmelstrup har som bekendt en tid haft sæde i Aarhus, men det ventes nu, at han flytter tilbage til København, da det vil være mest praktisk, at lederne af de to drabskommissioner kan opretholde en nær kontakt med hinanden. De sager, de får at beskæftige sig med, er af en sådan art, at det er naturligt, at de to ledere holder føling med hinanden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. februar 1944.

1941 – Attentat mod Kolding-toget til Esbjerg

Politimesteren i Esbjerg udlover en større dusør for sagens opklaring.

Der er søndag aften begået attentat mod Kolding-toget, der afgår i retning mod Esbjerg kl. 21.13 og ved afgang fra Vejen kl. 22.20, idet der udenfor Jerne var en løbebro tværs over skinnerne. Lokomotivføreren opdagede heldigvis løbebroen og bremsede op, men inden toget standsede, kørte det ind i løbebroen, der splintredes. Der skete heldigvis ingen skade, og toget kunne fortsætte til Esbjerg, hvor der blev indgivet politianmeldelse om sagen. Politimester Hebo, Esbjerg, har tilkaldt assistance fra rigspolitiets rejseafdeling, og under ledelse af politikommissær Himmelstrup har en større politistyrke indledet en undersøgelse til sagens opklaring.

Hertil påkalder politimester Hebo offentlighedens assistance, idet politimesteren i dag har udlovet en dusør på 1.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 26. august 1941. v

1941 – Særligt jagtpoliti og kamp mod krybskytterne

Myndighederne og jagtorganisationerne har udarbejdet et forslag, der overvejes af rigspolitichefen.

Dansk Jagtforening udsendte i går sin årsberetning for 1940-41. Beretningen giver en udmærket oversigt over det store arbejde, denne jagtorganisation har udført under de for jagtsportens udøvere så vanskelige forhold. Dansk Jagtforenings medlemstal er stadig stigende. Der nu godt 22.000 medlemmer alene i de første tre måneder fra 1. april til 1. juli er indmeldt 1.000 nye medlemmer. Det oplyses, at vildtet synes at være kommet godt over den strenge vinter, men beskydningen til efteråret bør ske med nænsomhed.

Jægerne ser med nogen bekymring på de mange landvindingsprojekter – hedder det i beretningen – men er klar over, at jægernes interesse må vige, når der med rimelig bekostning kan indvindes væsentlige økonomiske værdier.

Uforsonlig kamp mod krybskytterne
I et særligt afsnit i beretningen meddels, at der er ført forhandlinger angående jægernes ønske om oprettelse af et særligt jagtpoliti. Dansk Jagtforening og Landsjagtforeningen har i samarbejde med myndighederne – hvis repræsentant har været politikommissær Holten, der selv er jæger – udarbejdet et forslag, der nu overvejs af rigspolitichefen. Baggrunden for forslaget er kravet om en uforsonlig kamp mod krybskytterne, og de 80.000 jægere, der alle har løst jagttegn, tiltræder ganske dette krav […]

Kilde: Uddrag, Horsens Social-Demokrat, 14. juli 1941.