1943 – En engelsk bomber styrtet brændende ned i Lillebælt

Sank straks på 40 meter vand – intet spor af besætningen

I aftes ved 22-tiden er en britisk maskine styrtet ned i Lillebælt efter en luftkamp. Maskinen sås brændende over Middelfart kort før nedskydningen. Politiet, den tyske værnemagt og lodsmandskabet ved Lillebælt ilede til undsætning, men maskinen var faldet i Bæltet på ca. 40 m. vand og var straks gået til bunds, og der sås hverken spor af besætning eller maskine. Derimod brændte olien i længere tid i meterhøje flammer på vandets overflade. I morges har man fundet en benzintank med Royal Airforces mærke på kysten i nærheden af Strib. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1943.

1943 – København har nu fået bevis for, at angreb af Royal Air Force ikke er virkningsløse

B.&W.s ubåds-dieselmotorafdeling ødelagt – Pressens oplysninger er propaganda

I sidste nummer bragte vi en artikel fra det engelske blad ‘The Sphere’, der mundede ud i følgende sætning; “Hvad danske skibsværfter, der alle arbejder for Hitler, en dag bliver bombet? – Så vil danskerne måske forstå, at frigørelsen begynder hjemme.” Ved angrebet på København den 27. januar fik vi en alvorlig advarsel om, at de allierede ikke længere nøjes med at advare os med ord.

Ca. halvdelen af de nedkastede bomber faldt hos B.&W. (se specifikationen side 14). De 4 sprængtes ved anslaget, deraf 2 i prøvehallen, hvor de forvoldte stor skade, mens de 7 var tidsindstillede. Den første af disse eksploderede om fredagen kl. 13.52 i automathallen, men man vil forgæves lede efter oplysning om sprængstedet i pressen. Alt arbejde er standset, da værftet er så ødelagt, at en nyopførelse er nødvendig. Fra sagkyndig militær side oplyses det, at angrebet udførtes med enestående præcision og hurtighed.

Royal Air Force nåede altså sit mål, hvor meget tyskerne end gennem presse og radio benægter det. Ved tidsindstilling af hovedparten af bomberne havde man givet civilbefolkningen mulighed for at bringe sig i sikkerhed. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 2. februar 1943, nr. 4, 2. årgang.

1942 – Engelsk luftangreb på Norditalien

Forespørgsel i Overhuset, om Rom vil blive bombaderet

London via Lissabon (INT), torsdag formiddag

Luftfartsministeriet meddeler, at det engelske luftvåben i aftes på ny har rettet luftangreb mod mål i det nordlige Italien. Nærmere enkeltheder foreligger endnu ikke.

I Overhusets møde i går blev det tidligere debatterede spørgsmål om allierede luftangreb mod Rom atter rejst. Det kom ikke til nogen egentlig debat om spørgsmålet. Lord Wedgewood bad om ordet, og spurgte ganske kort, hvornår det allierede luftvåben havde i sinde også at rette luftangreb mod den italienske hovestad. Herpå svarede på regeringens vegne understatssekretæren i Luftfartsministeriet, Sherwood, der erklærede, at dette tema ikke kunne drøftes. Han indskrænkede sig til at henvise til en tidligere tale af premierminister Churchill, i hvilken det hed, at Royal Airforce “i fuld indsats og så voldsomt som muligt ville angribe Rom, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt under krigens videre forløb.”

Turin atter bombet

Efter hvad den italienske radio meddeler, foretog fjendtlige flyvemaskiner natten til onsdag et heftigt angreb på Turin. Der opstod betydelige skader især i byens centrum, hvor bl.a. universitet og et sygehus blev ramt. Antallet af ofre kendes endnu ikke. En af de angribende flyvemaskiner blev ramt og knustes mod jorden. Den 7 mand store besætning dræbtes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. december 1942

1942 – Ingen engelske planer om invasion i Danmark?

Engelsk militærskribent mener, at Kanalkysten er det eneste sted, hvor invasionen på det europæiske fastland kan finde sted.

London via Stockholm. S.T.B.

Danmark, Norge og Italien kan ikke komme i betragtning som landgangssteder ved en eventuel allieret invasion på det europæiske fastland, erklærer den kendte britiske militærskribent, generalmajor A. F. J. Fuller i en artikel i Sunday Picturial. I artiklen, som bærer overskriften ‘Hvor skal vi invadere?’ erklærer Fuller bl.a. at i Norge er baglandets natur af en sådan art, at selv en forholdsvis lille styrke vil kunne forsvare det, og det vil derfor være mere end uklogt, at forsøge landgang her. Italien kan heller ikke komme i betragtning, efter at det planlagte fremstød til Tripolis er mislykkedes. Landet forsvares af en stærk flåde, som støttes af en ikke mindre stærk luftstyrke. Det vil i hvert fald være nødvendigt at besætte Sicilien først, holde denne ø og udbygge den til en første rangs landgangsbasis.

Danmark, erklærer generalmajoren videre, har ikke en eneste troppeudskibningshavn, som det er værd at nævne, og desuden ligger landet så tæt op ad det egentlige Tyskland, at en invasionsstyrke vil møde en overvældende modstand fra luftvåbenet. Fuller slutter med den konklusion, at Kanalkysten, især Belgien og Holland, som kun ligger få timer fra Royal Airforces hjemmebaser, i virkeligheden er den eneste strækning, som kan komme på tale […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1942.