Kolding Rutebilstation stillede onsdag morgen seks rutebiler til rådighed for Dansk Røde Kors, nemlig rutebil fra hver af de private ruter på Kolding. Statsbanerens rute Kolding-Viuf er atter i drift, medens Kolding-Fredericia ruten endnu ikke er kommet i gang.
Kilde: Kolding Folkeblad, 26. april 1945.
Det lykkedes at redde en garage med rutebil
Lidt før kl. 23 i aftes opdagede man, at det brændte i et brændselsskur, der støder op til vognmand Lisbergs garage på Haderslevvej 161 i Kolding. Brandvæsenet blev tilkaldt og mødte hurtigt på pletten; men allerede på dette tidspunkt var brændselsskuret omspændt af flammer, og ilden havde tillige nået at brænde sig igennem skillerummet mellem brændselsskuret og garagen, hvor vognmand Lisbergs store rutebil stod. Flammerne slikkede hen over rutebilen, og brandvæsenet koncentrerede derfor det første arbejde om at få reddet rutebilen og garagen. Det lykkedes at hindre ilden i at brede sig til selve garagen, og rutebilen led ingen overlast. Brændselsskuret og dets indhold af tørv og brænde blev derimod ødelagt, og skillerummet mellem brændselsskuret og garagen blev brændt igennem, men anden skade skete der ikke. Ilden er efter alt at dømme opstået ved selvantændelse i brændselsskuret.
Kilde: Kolding Folkeblad, 26. april 1945.
Chauffør Madvill Brændeilde, Jels og mekaniker Kaj Skov, Kolding, såret
Rutebilejer Brændekilde, Jels, fik i går telefonisk meddelelse fra Socialministeriet om, at den rutebil, han havde stillet til rådighed for Røde Kors til afhentning af danskere fra Tyskland var brændt natten til søndag efter et allieret flyverangreb. To af bilens passagerer var dræbt, to hårdt og ni lettere såret.
Blandt de sårede var rutebilejer Brændekildes søn, den 23-årige chauffør Madvill Brændekilde, og en søn af mekaniker Skov, Katrinegade, den 25-årige mekaniker Kaj Skov. De døde og sårede blev i aftes hentet i Bad Segeberg af Dansk Røde Kors, og Madvill Brændekilde og Kaj Skov blev indlagt på Kolding Sygehus, hvor deres tilstand er tilfredsstillende. De er begge sårede i benene.
Den ødelagte bil var rutebilejer Brændekildes bedste vogn, monteret med omtrent nyt gummi og forsynet med alle mulige reservedele.
Kilde: Kolding Folkeblad, 23. april 1945.
Kolding-Fredericia-ruten midlertidig indstillet
Statsbanernes bilrute Kolding-Fredericia er midlertidig indstillet, idet rutebilerne for nogle dage er stillet til rådighed for Dansk Røde Kors. Det vil senere blive bekendtgjort, når ruten åbnes igen.
Statsbanernes bilrute Kolding-Viuf indstillede også i går kørslen, da vognene er stillet til rådighed for Dansk Røde Kors. På rutebilstationen venter man, at det vil vare nogle dage, før kørslen på ruterne kan genoptages. De private ruter på Kolding kører uforandret. Fra det meste af Jylland er der stillet rutebiler til rådighed for Røde Kors, bl.a. 24 fra Ringkøbing Amt, og en mængde bilruter Jylland over er indstillet.
Kilde: Kolding Folkeblad, 20. april 1945
Erhvervschefen redegør for sagens forløb
Den måde, hvorpå rutebilforbindelsen fra Kolding mod Haderslev blev gennemført fra 1. februar, har sat ondt blod mange steder. Koldings eneste rutebilsforbindelse med sit større – og stadig voksende – sydlige opland blev rykket frem til kl. 13.45, hvilket vil sige, at den næsten ingen praktisk betydning fik for Kolding.
Da vi ved, at der i store kredse i Kolding stadig hersker harme over den måde, hvorpå denne ændring af afgangstiden blev gennemført, og da vi ved, at der fra Erhvervsrådets side stadig udfoldes store bestræbelser for at få dette forhold ændret i mere naturlig og behovsmæssig retning, har vi bedt erhvervschef Høy redegøre for de forhandlinger, der hidtil er ført i denne sag:
“Da Statsbanerne den 1. juni 1942 ændrede køreplanen på ruten Kolding-Haderslev således, at der blev to billøse dage (onsdag og torsdag), påviste Erhvervskontoret overfor Statsbanernes Generaldirektorat det uheldige i en sådan køreplan netop for denne rutes vedkommende”, svarer erhvervschefen. “Efter forskellige forhandlinger i sommerens løb blev der forelagt os et udkast til en ny køreplan, som skulle træde i kraft den 10. november 1942. Denne plan så således ud: Afgang fra Kolding 6.45 og 15.35, Ank. Haderslev 8.10 og 17.00. Afgang Haderslev 8.30 og 17.30, Ankomst Kolding 9.55 og 18.55. Efter samråd med de forskellige interesserede i Kolding godkendte vi udkastet, der under hensyn til de skete indskrænkelser i kørslen syntes at være så godt, som vi kunne forlange det.
Da køreplanen imidlertid ikke trådte i kraft den 10. november, forhørte vi os om grunden dertil, og det blev os meddelt, at Haderslev By ikke ville godkende den foreslåede ændring, og da der ikke forelå andet forslag, besluttede Statsbanerne indtil videre at lade den hidtil gældende køreplan blive i kraft. Dette protesterede vi i mod, og der blev lovet os, at sagen igen skulle blive taget op til behandling, og at der ikke ville ske nogen ændring, uden nærmere forhandling med os. Dette løfte har Statsbanerne ikke holdt, idet vi i januar måned ad omveje blev gjort bekendt med, at der nu var fastlagt en ny køreplan, der skulle træde i kraft 1. februar, og med den væsentlige og for Kolding meget uheldige ændring, at afgangstiden for sidste vogn fra Kolding blev rykket frem til klokken 13.45, medens de øvrige tider nogenlunde svarede til det af os i sin tid godkendte forslag.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. februar 1943.
Det er en “billøs” dag, og trods henstillinger er det ikke lykkedes at få kørselstilladelse
Juleaften falder som bekendt i år på en torsdag – det er den ugedag, hvor der ikke kører rutebiler på Kolding-Vejle og Kolding-Haderslev-ruterne. De, der skulle have været med bilerne denne dag, havde så småt regnet med, at bilerne alligevel kørte, da man naturligvis ikke kunne tænke sig, at kørslen indstilledes på denne årets største trafikdag. Men ikke desto mindre ser det ud til at blive tilfældet.
Driftslederen for D.S.B.’s rutebiler i Vejle Amt., hr. Pedersen, Vejle, oplyser, at han har skrevet til Generaldirektoratet om forholdet, men fik at vide at tilladelsen ikke kunne forventes givet.
Kan man ikke flytte denne “billøse” dag?
“Nej, det kan ikke lade sig gøre. Vi er nødt til at køre de ture, der står i køreplanen, for selv med nok så megen avertering, ville der altid være nogen, som ikke bemærkede ændringen, og derfor ville møde op. I og for sig kan vi også lige så godt holde stille juleaftensdag, da vi alligevel ikke ville kunne overkomme den store trafik, der bliver! Vi plejer at have 6-7 vogne i gang, men i år ville vi højst kunne skaffe 3-4, altså kun til befordring af halvdelen af de forventede passagerer. Endelig må man huske på, at fra begyndelsen af regnede man kun med, at vort gummi kunne vare til maj 1942, men vi kører da endnu, og når vi slipper for de tunge læs juleaftensdag, kan gummiet vare så meget længere!” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. december 1942.
Erhvervene i Haderslev og Christiansfeld er overhovedet ikke blevet spurgt. Sønderjyderne er utilfredse med ordningen.
Vor korrespondent i Haderslev skriver:
I anledning af artiklen i Jydske Tidendes tirsdagsnummer om de to billøse dage på ruten Haderslev-Kolding, udtaler erhvervschef Høy, Kolding, til bladet i går, at den ændring, der er foretaget, efter hans og de fleste interesseredes opfattelse absolut er en forbedring.
En sådan udtalelse lader formode at de forskellige interesserede parter er blevet spurgt, og at der i hvert fald har været ført forhandlinger med dem, før beslutningen om indførelse af to billøse dage er blevet truffet, og vi besluttede derfor i går at spørge nogle af de interesserede parter. Da Christiansfeld må være den part, der er mest interesseret, fordi denne by ingen jernbane har, og derfor de to ugedage er fuldkommen afskåret for forbindelse til Kolding og Haderslev, henvendte vi os først til formanden for Christiansfeld Handelsforening, købmand Niels Nielsen.
Er Christiansfeld Handelsforening blevet spurgt i denne forbindelse, spørger vi.
“Vi anede overhovedet intet, før vi stod over for fuldbyrdet kendsgerning”, svarer hr. Nielsen. “Jeg sad forleden dag i rutebilen sammen med borgmester Kjær her fra Christiansfeld, da en mand kom hen til mig og spurgte, om jeg ikke min egenskab af formand for handelsforeningen kunne foretage mig noget imod den kommende ordning. Hverken borgmesteren eller jeg anede på dette tidspunkt det mindste om, at vi fra 1. juni ingen biler skulle have onsdag og torsdag. Det kom som et slag i ansigtet på både borgmesteren og mig.”
Vi savner bilerne i høj grad
Vi har også spurgt borgmester Kjær, om man i Christiansfeld har været med til drøftelse af problemet i en eller anden retning.
“Vi er overhovedet ikke blevet spurgt, svarer borgmesteren; vi savner bilerne i høj grad, det er en gal ordning, og vi ville være glade, om der kunne ske en ændring, så vi i hvert fald kunne få bil hver dag.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. juni 1942.
Nedskæringen af rutebilkørslen.
Vejle Amtsråds Vejudvalg forhandlede som i går omtalt i Vejle med repræsentanter for rutebilernes i amtet om den nedskæring af rutebilkørslen, der af ministeriet er beordret gennemført fra den 1. april, og den nedsættelse af hastigheden, der skal træde i kraft allerede 1. marts. Basis for forhandlingen var et af Vejudvalgets udarbejdet forslag. Dette gik efter forlydende ud på, at kun ganske få ruter, nemlig de mest benyttede, får lov at køre mere end én tur om dagen, medens mange rutebiler kun kommer til at køre 4-5 dage om ugen, et par enkelte endda kun 8 gange om ugen. Det eneste “lyspunkt” for rutebilejerne er den omstændighed, at passagerantallet sædvanemæssigt vil dale noget efter den 1. april.
Hvad angår bestemmelsen om, at rutebilerne efter 1. marts kun må køre med 25-30 km.’s fart i timen, giver denne anledning til betydelige kvaler. Den betyder nemlig, at der må ændres i køreplanerne, og der var i den anledning indsendt andragende til ministeriet om en udskydelse af bestemmelsernes ikrafttræden til 1. april, til hvilket tidspunkt der alligevel skulle foretages ændringer i køreplanerne. Andragendet blev imidlertid afslået, og rutebilejerne står derefter i den situation at skulle udsende nye køreplaner både pr. 1 marts og 1. april. Denne bestemmelse skyldes den omstændighed, at en nedsat hastighed vil nedsætte sliddet på gummien.
Fra Kolding deltog forretningsfører Knudsen, Rutebilsstationen, der i øvrigt oplyste, at man var enige om at foretage den 50 pct.’s nedskæring, som man var tvunget til. Dog var statsbanerne ikke mødt til disse forhandlinger, så det er antagelig meningen, at statsbanerne skal føre seperatforhandlinger om den fremtidige køreplan for deres ruter, der bl.a. omfatter ruterne Aabenraa-Kolding-Haderslev-Vejle etc., ruter, der har overordentlig stor betydning, fordi de dækker en ganske betydelig gennemgående trafik. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. februar 1942