1945 – De sidste 600 danske politibetjente hjem fra Frøslev-lejren

De sidste 600 danske politibetjente, der nu i en månedstid har siddet i interneringslejren i Frøslev, passerede i går i store rutebiler Kolding på vej til Sverige. Bilerne gjorde et ganske kort ophold på Haderslevvej, hvor Røde Kors havde arrangeret det således, at de hver kunne få en pakke mad med videre på rejsen. Mange Koldingensere var mødt op, og enkelte forsøgte også at finde pårørende, hvilket også lykkedes. På hele den lange konvojs tur gennem byen blev den modtaget med begejstring af Koldingenserne. Det var for øvrigt den sidste del af de fra Tyskland hjemkomne, der overførtes til Sverige.

Kilde: Kolding Folkeblad, 4. maj 1945.

1945 – DSB-rutebiler til Dansk Røde Kors

Kolding-Fredericia-ruten midlertidig indstillet

Statsbanernes bilrute Kolding-Fredericia er midlertidig indstillet, idet rutebilerne for nogle dage er stillet til rådighed for Dansk Røde Kors. Det vil senere blive bekendtgjort, når ruten åbnes igen.

Statsbanernes bilrute Kolding-Viuf indstillede også i går kørslen, da vognene er stillet til rådighed for Dansk Røde Kors. På rutebilstationen venter man, at det vil vare nogle dage, før kørslen på ruterne kan genoptages. De private ruter på Kolding kører uforandret. Fra det meste af Jylland er der stillet rutebiler til rådighed for Røde Kors, bl.a. 24 fra Ringkøbing Amt, og en mængde bilruter Jylland over er indstillet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 20. april 1945

1945 – Nattens snestorm lammer trafikken i Sydjylland

Aflysninger på Troldhedebanen og Kolding Sydbaner. Ingen rutebiler i morges.

Medens vintervejret hidtil har opført sig nogenlunde artigt her på egnen, skete der fredag eftermiddag en vending. Sneen faldt tæt, og det begyndte at blæse op. I løbet af aftenen og natten blev det en kraftig snestorm, og samtidig begynde den løse sne fra de foregående dages snefald at bevæge sig. Allerede først på aftenen havde der dannet sig driver i byens gader. Snefygningen og snefaldet tog voldsomt til i løbet af natten. Først hen på morgenstunden løjede blæsten af. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. januar 1945.

1944 – Aalborg Rutebilstation ødelagt ved bombe-eksplosion

Garagebygning og 7 store rutebiler totalt ødelagt. I tusindvis af ruder knustes, flere gader oversået med glasskår.

Aalborg ramtes i nat af en eksplosionskatastrofe af stort omfang. Kl. 12.45 eksploderede tre bomber i Aalborg Rutebilstation, og virkningerne var frygtelige. Hele rutebilstationens garageanlæg blev ødelagt, og der udbrød en voldsom brand.

I garagerne blev syv store rutebiler, til en værdi af ca. 40.000 kr. stykket totalt ødelagt, medens tre biler blev alvorligt beskadiget. Som eksempel på eksplosionens voldsomhed kan nævnes, at det halve af en rutebil blev slynget gennem garageporten og 150 m. bort, hvor den faldt ned på taget af et toetagers hus. der beboedes af rutebilstationens funktionærer. Disse var ved et lykkeligt tilfælde alle på udflugt, men kom hjem et kvarter efter at eksplosionen var indtruffet. Huset styrtede fuldstændigt sammen, men der opholdt sig ingen mennesker i det.

De nærmeste ejendomme blev slemt medtaget, og de fleste af lejlighederne var fuldkommen raseret, idet ikke alene alle ruderne sprang, men også meget af bohavet blev slået i kvas af det voldsomme lufttryk. Der blev knust i tusindvis af ruder, og gaderne Vesterbro, Hasseriisgade, Saxogade og enkelte andre, var oversået med glasskår. Mange privatlejligheder blev fuldstændig raseret. Den samlede skade lader sig endnu ikke opgøre.

Der blev sat et meget stort rednings- og slukningsarbejde ind og den opståede brand i olie- og benzindepotet blev ret hurtigt nedkæmpet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juli 1944.

1943 – 4-5.000 mennesker overværede Brødremenighedens jubilæumsfest

Et flagstykket Christiansfeld modtog de mange gæster fra hele landsdelen – Manger anerkendende ord til den lille menigheds store gerning gennem 100 år

En sommerdag i 1843 samledes en kreds af Brødremenighedens medlemmer til et møde i Christiansfeld med det formål for øje at danne et missionsselskab, støttet økonomisk og ledet af Brødremenigheden. Selskabet blev dannet, og ned gennem de skiftende tider kom ‘Nordslesvigsk Missionsforening’, som selskabet først hed og senere ‘Brødremenighedens danske missionsforening’ til rundt omkring i verden, at øve et stykke arbejde, der skabte respekt om den lille kreds af menighedsmedlemmer, der stod bag ved. Det blev faktisk sådan som det også blev udtrykt ved hundredsårsfesten i Christiansfeld i går af én af talerne, at ‘Brødremenighedens Missionsforening’ kom til at danne skole og stå som forbillede for mangt og andet missionsselskab.

Havde tiderne – ude såvel som hjemme – været normale, ville hundredsårsdagen jo nok være blevet passeret med fest i lidt større stil, end tilfældet blev i går, hvor mange forskellige forhold naturligvis greb forstyrrende ind og satte en smule dæmpende belysning på festbilledet. Ingen af menighedens missionærer på de forskellige arbejdsmarkeder kunne være hjemme, fra ingen af menighedens afdelinger uden for landets grænse kunne komme repræsentanter, og for mange af menighedens tilhængere rundt omkring i landet havde det – takket været i første række trafiksituationen – heller ikke været muligt at komme til stede til de højtideligheder, der dagen igennem holdtes i Brødremenighedens kirke.

Forholdene taget i betragtning blev tilslutningen til festen imidlertid langt over forventning. Fra et meget stort opland strømmede gæster i tusindtal fra morgenstunden til den lille, rigt flagsmykkede by, og selv om cyklen var det mest dominerende transportmiddel, var også gengasbiler og hestevogne taget flittigt i brug. Fra såvel Kolding som Haderslev havde Statsbanerne sendt et par ekstra rutebiler, der alle var fyldt til sidste plads. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juni 1943.

1942 – Juleaftensdag ingen rutebiler til Vejle og Haderslev!

Det er en “billøs” dag, og trods henstillinger er det ikke lykkedes at få kørselstilladelse

Juleaften falder som bekendt i år på en torsdag – det er den ugedag, hvor der ikke kører rutebiler på Kolding-Vejle og Kolding-Haderslev-ruterne. De, der skulle have været med bilerne denne dag, havde så småt regnet med, at bilerne alligevel kørte, da man naturligvis ikke kunne tænke sig, at kørslen indstilledes på denne årets største trafikdag. Men ikke desto mindre ser det ud til at blive tilfældet.

Driftslederen for D.S.B.’s rutebiler i Vejle Amt., hr. Pedersen, Vejle, oplyser, at han har skrevet til Generaldirektoratet om forholdet, men fik at vide at tilladelsen ikke kunne forventes givet.

Kan man ikke flytte denne “billøse” dag?

“Nej, det kan ikke lade sig gøre. Vi er nødt til at køre de ture, der står i køreplanen, for selv med nok så megen avertering, ville der altid være nogen, som ikke bemærkede ændringen, og derfor ville møde op. I og for sig kan vi også lige så godt holde stille juleaftensdag, da vi alligevel ikke ville kunne overkomme den store trafik, der bliver! Vi plejer at have 6-7 vogne i gang, men i år ville vi højst kunne skaffe 3-4, altså kun til befordring af halvdelen af de forventede passagerer. Endelig må man huske på, at fra begyndelsen af regnede man kun med, at vort gummi kunne vare til maj 1942, men vi kører da endnu, og når vi slipper for de tunge læs juleaftensdag, kan gummiet vare så meget længere!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. december 1942.