Interesserede enkeltheder om arbejdet i året der gik, og i den kommende tid.
På Industriforeningen afholdes i dag som et led inden for møderne, der hvert halve år finder sted inden for distrikterne, forårsmødet for tjenestegrenscheferne fra det sydjydske distrikt. Der blev gennemgået fra i formiddags kl. 9.30 de forskellige planer og øvelser, retningslinjer for luftværnet, de praktiske erfaringer, der er indvundet i det sidste år etc., og for første gang var pressen i dag indbudt til at overvære formiddagens møde, idet der her blev omtalt de ting, der vender direkte ud mod offentligheden, mens man i eftermiddag vil hellige sig mere interne drøftelser.
Kaptajn S. A. Andersen bød velkommen til de mange tjenestechefer fra Sydjylland, som havde indfundet sig i stort antal. Indledningsvis omtalte kaptajn S. A. Andersen det nye led i hjælpetjenesten, der er blevet oprettet med meldestationerne, hvorved der, så godt som det er gørligt, er sikret befolkningen lejlighed til at tilkalde hjælp i tilfælde af katastrofe. Allerede i april 1940, da der faldt bomber over Aalborg, indtelefoneredes der flere hundreder steder fra meldinger om bomberne, så de var vanskelige at lokalisere. Det var trykbølgevirkningerne, der fik folk til at melde, at der var faldet bomber i deres ejendom. Man måtte derfor lukke telefonerne, men med den nye ordning med meldestederne, er der nu ikke over 500 meter mellem telefonerne, så at der højst kan være 250 meter til nærmeste telefon. Det bliver ikke den skademeldende selv, der får lov til at telefonere. Beskeden gives videre af en rolig, skolet og uddannet person, der kan få den rigtige besked, så personlig nervøsitet og opskræmthed ikke ødelægger meldingens korrekthed. […]
Farligt med ikke afblændede lygter. Der skydes på politi og rutebiler.
Kaptajn Andersen oplyste videre at sirenedækningen lader noget tilbage at ønske. Der er stadig enkelte sirener til rådighed, hvor mangler skal afhjælpes. En ret bemærkelsesværdig enkelthed, der vedrører os alle, blev også understeget af kaptajnen, og det var de alt for dårligt afblændede cykellygter, man kunne se på landet om natten. Det er livsfarligt at køre med dem, for erfaringerne fra året der gik, viser, at både politibiler og rutebiler er blevet beskudt fra luften i det år, der er gået. Flyverne ser lyset på jorden, og det skyder de efter. Hvidtningen blev der også lagt et godt ord ind for, ligesom kaptajnen erindrede om, at der var noget, der hed pulterkammerrydning, og siden 1940 er de ikke blevet set efter – så muligvis burde der slås til lyd for pulterkamrene endnu en gang. Tideren er jo ikke blevet gunstigere for pulterkamrenes brandfarlighed. Det var endvidere problemet husvagter. De må alle være forsynet med gasmasker, og de må også alle kunne arbejde med dem på. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. april 1943.