1945 – Basunblæsning Påskemorgen fra Koldinghus Kæmpetårn

15 blæsere på tårnet i en halv time

Der vil fremtidig ved de store højtider, Påske, Pinse og Jul, i Kolding blive indført en ny skik. Efter anmodning fra Sct. Nicolaj Menighedsråd har Byrådet bevilliget udgifterne til basunblæsning fra Koldinghus Kæmpetårn. Man begynder Påskemorgen. Der vil først blive kimet med klokkerne fra byens kirker kl. 9-9.15, derefter tager 15 blæsere fat på Kæmpetårnet. Der blæses i en halv time, og programmet er de gamle og kendte Påskesalmer. Fra 9.45-10 kimes der igen.

Det er pastor Tobiassen, der har fået idéen til basunblæsningen. Når han går i sin have i Hyrdestræde, har han lagt mærke til, at man tydeligt kan høre, hvad der siges fra slotstårnet, altså: der er gode lydforhold deroppe fra. Falder forsøget Påskemorgen heldigt ud, håber man, at basunblæsningen kan indgå som en fast tradition ved de store højtider. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. marts 1945.

1944 – Julekoncerten i Kristkirken

Den holdes i morgen aften kl. 20

Vi minder endnu engang om julekoncerten i Kristkirken i morgen – søndag – aften kl. 20, hvor kirkens kor under ledelse af organist Hjalmar E. Jacobsen og med assistance af Kolding Privatorkester vil fremføre et meget smukt program. Der indledes med G. F. Händels koncert i d-moll for orgel, spillet af organist Jacobsen. Derefter synger Kristkirkens kor tre julesalmer samt en kantate for kor og orkester af D. Buxtehude: ‘Send hid din engel’. En afdeling solosang, sunget af koncertsanger Rudolf Pedersen, slutter 1. afdeling af programmet.

Anden afdeling bliver C. E. F. Weyses smukke julekantate for soli, kor og orkester. Mellem programmets første og anden afdeling vil provst Roesen holde en kort andagt.

Lad også julefesten i Kristkirken samle fuldt hus, så der kan blive et smukt overskud til menighedsplejen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 16. december 1944.

1944 – Kongens fødselsdag i Koldings kirker

I fyldte kirker mindedes Kongens betydning for land og folk

Koldings kirker fyldte tirsdag eftermiddag til de særlige festgudstjenester i anledning af Kong Christian den tiendes 74 års fødselsdag.

Sct. Nicolai Kirke

Sct. Nicolai Kirke var fyldt, en halv time før gudstjenesten tog sin begyndelse, og mange måtte stå op. Koret var smykket med et par dannebrogsflag. Efter salmerne ‘Forgæves er vor kraft og kunst’ og ‘Vor Gud han er så fast en borg’, talte sognepræst P. Tobiassen ud fra et ord om Guds førelse af folket i ørkenen. Pastor Tobiassen udtalte bl.a.:

Så mange gange har vi hyldet vor Konge fra Amalienborg Slotsplads. Den er nu, efter hvad der meddeles os, spærret af Kongens eget politivagt. Vi kan ikke samles om Kongen. Vejen er spærret, og derfor samles vi i dag i landets kirker. Vejen opad er ikke spærret. Vi må sige Gud tak for den måde, vor Konge har ført os. Vandringen er blevet tung på det sidste, men vi husker også de festlige stunder, på den hvide hest og på Dybbøl. Vi siger Gud tak for det valgsprog, Kongen antog: ‘Min Gud, mit land, min ære’, og for, at han efterlevede det, hvilket har tonet stærkt igennem de ord, Kongen særlig i de senere år, har henvendt til sit folk. På 70 årsdagen mindede han om, at “End er der en Gud foroven, som råder for Danmarks sag”. På 71 årsdagen mindede han sit folk om, at “Trange tider langsom skrider”., men “Alt står i Guds faderhånd”. Ved 30 års regeringsjubilæet udtalte Kongen, at “Han, som har hjulpet hidtil, han hjælper nok herefter”. Vi husker alle ordene fra den 9. april: “Gud bevare Danmark, Gud bevare Dem alle!”. Vi takker Gud, fordi han gav os en sådan Konge, og fordi, der aldrig kunne sættes en plet på hans ære.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. september 1944.

1944 – Årsskiftet i Koldings kirker

Kristkirken var fyldt til midnatsgudstjenesten nytårsaften

Menighederne i Kolding fyldte kirkerne ved gudstjenesterne nytårsaftensdag og nytårsdag, og gennem en stilfærdig forkyndelse lød en alvorlig tone i et tilbageblik over året, der svandt, og et blik fremefter til det år, der kommer. I anledning af, at Sct. Nicolai Kirke ikke kan mørklægges, holdtes kirkens nytårsgudstjeneste allerede fredag eftermiddag, men alligevel havde mange mennesker fundet vej og lyttede til pastor Søllings klare og tankevækkende prædiken, der omhandlede året, vi har var på vej ud af. Ved højmessen nytårsdag talte pastor Tobiassen om ordet: “Kun en dag ad gangen”. Endvidere sang fru Ingeborg Larsen, akkompagneret af kantoren, under andagtsfuld stilhed ‘Kun en dag et øjeblik ad gangen’. Efter gudstjenesten var der meget stor tilslutning til altergangen.

Stemningsfuld højtidelighed i Kristkirken

I Kristkirken var der midnatsgudstjeneste ved provst Roesen. Kirken var fyldt til sidste plads, og efter salmen ‘Til ende året haster’, var der skriftlæsning. Provst Roesen talte derefter og kastede et blik tilbage over året, der snart randt ud, og et blik ind i den uvisse fremtid. Efter bøn var der nogle minutters stilhed, mens klokkerne slog tolv slag, der forkyndte, at året 1943 var gået, og at 1944 havde holdt sit indtog. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. januar 1943.

1943 – 800 til Sct. Hans møde i Stejlbjerganlægget

En god aften trods det kølige vejr

Selv om vejret ikke var det bedste, havde mange mennesker i aftes fundet vej til KFUMs og KFUKs Sct. Hans møde i Stejlbjerganlægget. Da sekretær Jørgensen åbnede mødet, var den store skråning fyldt af unge og ældre, der ved hjælp af rigeligt overtøj havde garderet sig mod den lidt kølige aftenluft.

Efter et par fællessange, sang Kristkirkens kor under organist Jacobsens ledelse en afdeling nationale sange, der høstes fortjent bifald, hvorefter provst Roesen holdt en national præget tale om Norden og gik derefter over til at tale om baggrunden for, at vi fejrer Sct. Hans Aften, idet det var mindedagen for Johannes Døberens fødsel. Provsten skildrede de forskellige store mænd, der gennem tiderne har betydet noget for vort land og som havde været med til at værne de værdier, som gør Danmark til et rigt land. Netop fordi Danmark er så lille et land, har det betingelser for at være et lykkeligt og et rigt land, thi jo større et land er, jo mere er der til at sprede og bringe dets værdier i forfald. Provsten rettede en kraftig appel til tidens ungdom om at være med til at værne mod vort lands værdier og være en ungdom, der vil kæmpe for sandhed og ret. “Vi skal ligne Johannes Døberen, om hvem det hed, at han var et brændende og skinnende lys. Måtte det kunne siges om vor slægt, når engang vi ligger i vore grave, at han og hun var brændende og skinnende lys for deres tid.”

Til slut udbragte provsten et leve for Norden og Danmark. Efter provstens tale sang Kristkirkens kor endnu en afdeling smukke sange, hvorefter missionær Janus Ramussen holdt en andagt ud fra Josvas ord til sit folk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1943.

1943 – Pligten – Nordens enhed – Sønderjylland – Gud

En flagdag i sol og bygevejr i Kolding i går

Flagdagen – den 15. juni – blev en typisk dansk dag. Fra de tidlige morgentimer styrtede regnen ned og fik flagalléerne og de mange private flag til at hænge slagt på stangen. Men heldigvis klarede det op, og ved middagstid skinnede solen, og de mange flag smældede friskt i vinden. Over alt på gaden så man de små spejdere, der gik omkring og solgte Danmarkssamfundets lille flag, der fandt god afsætning.

Børnenes fest i Nicolai Kirke

Om eftermiddagen fyldte børnene, deriblandt 100 små pigespejdere, den store smukke Nicolai Kirke, der var dobbelt smuk med de mange flag, der paraderede ad midtergangen. Der var vel i alt nogle og tredive skoler og foreninger, der havde givet møde med flag. Efter salmen ‘Befal du dine veje’, sang fru Karen Holm meget smukt ‘Hil dig vor fane’, og man sang H. A. Brorsons gamle salme ‘Her vil ties, her vil bies’, salmen, der blev sunget så meget af sønderjyderne. Derefter tog pastor Tobiasens ordet og talte til børnene ud fra et ord fra det gamle testamente: ‘Derfor skal I opleve nat uden syner’. “Vi ældre”, sagde pastor Tobiasen, bl.a., “har et syn, det er jer børn. Vi har måske udført meget dårligt, men vi håber og beder om, at I må føre Danmark ind i en ny tid. Jeg vil gerne, at I skal få lov til at se syner og jeg vil være glad, hvis jeg kan få lov til at åbne vinduerne for jer”.

Vinduet mod øst: Vort land, vor konge

“Jeg vil allerførst åbne vinduet mod øst. Der ser vi vort dejlige danske land, vi ser vor hovedstad og vi ser vor konge. Hvor er der meget at sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for vore gode konge, for at vi har ham endnu, og vi skal sige tak for vort gudgivne flag, og så skal I huske, at korset i flaget skal minde os om, at der er noget, der hedder kamp, lidelse og offer. Det er et stort kraft til jer. Derefter vil jeg åbne vinduet mod nord”, og henvendt til alle børnene spurgte pastor Tobiassen: “Hvad ser I mod nord?” I begyndelsen gik det lidt trægt, børnene var øjensynligt lidt forstemte ved at blive opfordret til at sige noget i kirken. Men efterhånden gik det, og de mange børnestemmer råbte: “Norge, Sverige, Island og Finland”. “Ja”, fortsatte pastor Tobiassen, “det er netop Norden, vi skal huske. Engang var der en Kolding-dreng, der så et syn om Nordens enhed, det var Carl Ploug, da han skrev: Atter det skilte bøjer sig sammen. I lever i en tid, hvor der er mulighed for, at det skal lykkes, og I skal gøre jeres yderste for, at det sker. Endelig skal I se mod syd, til Sønderjylland, hvor ‘mindets blomst gror på heltegrave’, der bliver vi mindet om dem, der stred og faldt for Danmarks ære. Det sidste sted, vi skal se hen, er opad, mod Gud. Vi må bøje os for Gud og blive klar over, at han alene kan føre os frelst gennem alle vanskeligheder.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. juni 1943.

1943 – Foredragsmøde i Sdr. Bjert Ungdomsforening

Sdr. Bjert Ungdomsforening, havde en god foredragsaften i Agtrup Forsamlingshus mandag aften. Taler var højskoleforstander Juhl Andersen, Askov Højskole. Aftenen begyndte med sangen “Langt højere bjerge”. Derefter bød formanden Nis Straarup forsamling og taler velkommen. Juhl Andersen skildrede krigens gang i de forskellige lande indtil i dag – hvorledes stillingen er for de forskellige lande også dem, som endnu ikke direkte er med i krig. Det var et meget interessant og oplysende foredrag fra først til sidst. Efter fælles kaffebord fortsatte Juhl Andersen, om hvorledes stillingen er i Danmark i dag og om, hvorledes det skal blive ved med at skaffe levnedsmidler frem, da der jo under normale forhold indføres meget korn.

Efter foredraget sagde formanden med forsamlingens tilslutning Juhl Andersen tak for den gode aften. Derefter sang man “I Danmark er jeg født” og aftenen sluttede med et leve Danmark og “Der er et yndigt land”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. februar 1943.

1942 – Smuk julefest i Husmoderforeningen

Husmoderforeningen for Lunderskov og Omegn har holdt sin årlige julefest, hvor sognets gamle over 65 år var indbudt. Det var en meget stor forsamling, der var mødt til festen, over 100 mennesker, og det blev en smuk og stemningsfuld fest. De to store lokaler, spisestuen og kabinettet på hotellet, var festligt udsmykket, ligesom kaffebordene var usædvanlig smukke med lys og grønt. Til festen var der skænket en hel del gaver, der blev bortloddet til fordel for kassen.

Formanden, fru Minna Hansen, Hvidkilde, bød forsamlingen og særlig de indbudte, og pastor Eskesen velkommen og udtalte sin glæde over, at man trods de onde tider kan holde julefest.

Efter tre af vore gamle julesalmer talte pastor Eskesen om den rette forberedelse til julen, blandt andet derved, at vi synger vore gamle, festlige julesalmer. Sådan begyndte den første rette jul med englenes lovsang, efter at englen havde bragt julebudskabet; Æret være Gud i det højeste, fred på jorden og i mennesker velbehag, eller, som der står i den nye udgave af Nye Testamentes oversættelse: Fred på jorden i de mennesker, som har Guds velbehag.

Dernæst læste præsten en gammel legende om juletræet, skrevet af pastor Freiberg, der i sin tid var præst i Askov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. december 1942.