1942 – Fra de danske studenter

Danske og tyske nazister arbejder for øjeblikket på:

  1. Gennemførelse af jødelov i Danmark.
  2. Militær støtte til den “tyske forsvarsoffensiv”.
  3. Anerkendelse af Quisling.

ad 1. Rygterne om dansk jødelov har det reelle grundlag, at Popp-Madsen for øjeblikket sidder i justitsministeriet for i samarbejde med tyske jødeeksperter fra Gestapo at lave udkast til jødelov efter tysk mønster. Popp-Madsen er som bekendt lektor ved Københavns Universitet og tidligere leder af ‘National Studenteraktion’.

ad 2. Kort efter undertegnelse af Anti-komiternpagten stillede Tyskland krav, om dansk militær støtte til “Forsvaret af Finland”. Visse dele af regeringen erklærede sig villig til forhandling om frigørelse af de tyske tropper i Jylland ved hjælp af en dansk hær under tysk kommando og gennemsyret af tysk Gestapo og danske stikkere. Forhandlingen vedvarer. […]

ad 3. En dansk anerkendelse af Quisling vil simpelthen betyde, at vi falder Norges heltemodige og Sveriges dristige og værdige nordiske politik i ryggen.

Endelig arbejder nazisterne i det skjulte på gennemførelse af den såkaldte reform af socialloven. De vil derigennem bl.a. opnå 3 ting:

  1. at skabe splittelse mellem samlingspartierne.
  2. at skabe utilfredshed blandt arbejderne for derved at give Fritz Clausen en hårdt tiltrængt chance for medlemsforøgelse.
  3. at tvinge danske arbejdere til at tage arbejde i Tyskland.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, marts 1942, nr. 5, 1. årgang.

1941 – Den danske Front

På et møde i København afholdtes om aften den 18. februar 1941, så et nyt dansk parti dagens lys, da man på mødet stiftede partiet under navnet ”Den danske Front”, der angivelig stiftes efter splittelse i det nazistiske parti DNSAP. Som ledere af partiet valgtes civilingeniør Kai Rinck, H. Thorsen, Otto Lønskov, kaptajn Jacob Holm og F.J. Hinne.

I en radioudsendelsen på stiftelses aften kl. 19, blev i øvrigt oplyst, at blandt stifterne var godsejer Grevenkop-Castenskiold, fhv. landsretssagfører Eiler Pontoppidan og tidligere partisekretær Back-Pedersen.

Læs mere

1940 – Et nationalt samarbejde

Under indtrykket af de begivenheder, som krigen har medført for Danmark, er der mellem Rigsdagens store parter påbegyndt et nationalt samarbejde under samlingsregeringens medvirken. Tidligere politiske uoverensstemmelser er lagt til side ud fra overbevisningen om, at i enighed og sammenhold vil Danmark komme igennem krigens vanskeligheder. Arbejdsløshedens forøgelse er en af de store vanskeligheder, som krigen har bragt, og den beskæftigelsesplan, der nu er fremsat, er et resultat af dette fælles virke for vort folk og dets fremtid.

Kilde: Herning Avis, 11. oktober 1940

1940 – Efter tiltrædelse som udenrigsminister

Udtalelse fra den tiltrådte Erik Scavenius, som i juli 1940 trådte ind i den nye samlingsregering, fremsendt til danske nyhedsmedier igennem udenrigsministeriet:

Ved min overtagelse af udenrigsministeriet vil det findes naturligt, at jeg fremsætter nogle bemærkninger om Danmarks udenrigspolitik. Jeg vil herved drage en parallel mellem forholdene under verdenskrigen og nu.

Læs mere

1940 – Vort nordiske tankesæt

Under finanslovsdebatten i folketinget den 4. juli 1940, udtalte Hartvig Frisch:

Det, der er sket gennem de fem partiers sammenslutning, er, at en for alle og alle for en går disse fem partier ind i arbejdet for Danmarks fremtid med bevidstheden om, at det aldeles overvejende flertal af Danmarks befolkning står bag dem.

Under normale forhold er det ganske naturligt, at partierne deler sig efter anskuelser, men nu må de små skillelinjer falde, thi for os alle står højt over dagen og vejen Danmarks selvstændighed og uafhængighed. Den er så selvfølgelig for os som solens lys og den luft, vi indånder.

Alle forsøg fra uansvarlig side på ved grove demagogiske midler at vildføre befolkningen er prellet af på folkets sunde sans, og de sidste forsøg på åbenlyst lovbrud har fra alle sider medt kold vrede og isnende foragt.

Vi tilsiger regeringen vor støtte til lovens og rettens ubetingede opretholdelse og til bevarelse af orden og ro. I henhold til kongens ord overholder vi derved loyalt vor overenskomst med de fremmede i landet. Idet vi samtidig fastholder vor nordiske arv og vort nordiske tankesæt.

Kilde: side 4, 5. juli 1940, Kolding Socialdemokrat