Ritzaus Bureau har modtaget:
Foranlediget ved den senere tids talrige sabotageforbrydelser og det utal af meningsløse rygter og påstande, som disse har givet anledning til, ønsker Schalburg-korpsets ledelse over for offentligheden at erklære, at korpset selvfølgelig er ganske uden forbindelse med og bestemt ønsker at tage afstand fra disse overgreb.
Kilde: Kolding Folkeblad, 27. juni 1944.
På Hovedbanegården blev der i går taget afsked med et større antal danske frivillige i Våben-SS samt medlemmer af Schalburgkorpset, der har meldt sig til kampen mod bolchevismen, medens et musikkorps fra Schalburgkorpset gav afskeden et festligt præg. Blandt de frivillige befandt sig også nogle unge svenskere, der har forstået betydningen af den store skæbnekamp i øst. Foruden af de unge SS-mænds familie og venner var også chefen for Schalburgkorpset, SS-obersturmbahnführer Martinsen, samt garnisonsældste for Våben-SS og chef for SS-Ersatzkommado Dänemark, SS-obersturmführer Feehner, sammen med nogle af sine medarbejdere, til stede, for at ønske de unge soldater meget soldaterheld under den forestående indsats. Det var en glæde at betragte de unge, ranke mennesker i den klædelige grå uniform, der bæres i Våben-SS. Til trods for det regnfulde vejr, strålede de unge kammeraters ansigter. Man mærkede ikke spor til den såkaldte “vemodige afskedsstemning”. […]
Uddrag af den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 19. marts 1944
Der er oprettet to tysk-danske udrykningskommandoer i København
Fra Dansk Pressetjeneste i Stockholm har den svenske radioavis mandag aften bragt en meddelelse om, at tysk politi mandag havde overtaget politiet i Danmark, at en række højere danske politimænd var arresteret, politistationerne besat og politifolk internet, samt at politimyndigheden skulle overgå til Schalburgkorpset.
Efter hvad Ritzaus Bureau erfarer fra kompetent dansk side, savner disse meddeleler ethvert faktisk grundlag.
Senere i samme udsendelse bragte den svenske radioavis i øvrigt et telegram fra Tidningarnas Telegrambyråds korrespondent i København, hvori der fandtes et faktisk dementi af meddelelserne fra Dansk Pressetjeneste, idet det blev meddelt, at der ikke forelå nogen ændring i det danske politis stilling og opgaver.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. januar 1944.
Efter tysk ordre er eftersøgningen af Kaj Munks mordere blevet indstillet – den tyske politibil har man kunnet spore til Padborg. Om Kaj Munks sidste timer.
Eftersøgningen af Kaj Munks mordere er efter ordre fra tyskerne blevet indstillet. Det er dog blevet konstateret, at 3 politiofficerer fra Kolding-garnisonen og en Schalburg-mand har afhentet ham i præstegården, og ført ham til Silkeborg, hvor en afgøring har fundet sted. Efter endt afhøring blev han overladt til 3 schalburg-banditter, der fik pålæg om at køre ham til præstegården igen. Derefter skete drabet, og de 3 schalburgfolk er nu forsvundet. Den til tilbageturen benyttede vogn har man kunnet spore til Padborg. Ved det tyske krav om indstillingen af eftersøgningen af Kaj Munks mordere gør tyskerne sig medansvarlige for det modbydelige mord på Danmarks store digter og patriot.
Om Kaj Munks sidste timer kan oplyses følgende:
Kaj Munk havde været på jagt den 4. januar, men kom hjem til præstegården ved 19-tiden. Knap en halv time senere ringede det på døren, og fire mand præsenterede sig som medlemmer af det hemmeloge tyske politi, der kom for at hente Kaj Munk. De forlangte, at Kaj Munk skulle følge med straks. Han sad netop og talte i telefon med af sine venner i Ringkøbing, men afbrød straks samtalen. Han ønskede at spise et sidste måltid mad inden han fulgte med, men det var der ikke tid til. Kaj Munk forlangte derefter at se de fire mænds legitimation, og de viste ham et eller andet, som åbenbart gav ham det indtryk, at de virkelig stammede fra det tyske politi. Han fik derefter i hast pakket sin kuffert med nogle æbler, som han ville spise undervejs, ligesom han fik nogle tæpper med sig. Han tog derefter afsked med sin hustru og sine fem børn og fik ud til den ventende vogn. Bilen forsvandt østpå, og fru Munk ringede derpå til politimesteren i Ringkøbing. […]
I de signalementer, der derefter blev udsendt, forbød tyskerne, at der måtte stå noget om, at den ene af forbryderne talte flydende tysk, og den anden gebrokken dansk. Det tyske vedansvar skulle straks skjules […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, januar 1944, nr. 4, 3. årgang.
En tidligere meget kendt journalist, Carl Henrik Clemmensen er 42 år gammel afgået ved døden. Hans fader, redaktør C. A. Clemmensen, var overordentlig agtet inden for sin stand og sad i en årrække lige til sin død som forman for journalistforeningen. Sønnen gik allerede tidligt ind i journalistik og begyndte som medarbejder ved den Ferslewske presse. Men han var for rastløs til at falde til ro på ét sted og har været ansat ved flere københavnske dagblade. I de senere år havde han kun en løsere tilknytning til forskellige blade og havde ind imellem en del korrespondentvirksomhed i udlandet. Han efterlader sig sin hustru, født Jørgensen. En broder til den afdøde er komponisten Niels Clemmensen.
Ukendt avis, start september 1943.
(Uddybning)
Carl Henrik Clemmensen blev myrdet d. 30. august 1943 af de danske medlemmer af Schalburgkorpset, Jørgen Jens Valdemar Bitsch, Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam. Clemmensen havde tidligere samme dag mødt nazisten og chefredaktør på ‘Fædrelandet’, Poul Nordahl-Petersen i København, og dette møde skulle blive skæbnesvangert. Clemmensen havde kaldt Nordahl-Petersen for en landsforræder og havde desuden spyttet på ham. Clemmensen skulle have sagt, at det var folk som Nordahl-Petersen, der var skyld i den igangværende undtagelsestilstand. Clemmensens handling blev hurtigt kendt blandt de danske nazister, og en gruppe herfra ønskede at give ham en lærestreg. Mordet betragtes ofte som det første terrordrab begået under besættelsen. Den tyske censur tillod ikke at der blevet skrevet om mordet. (red.)