1944 – Arbejdsmand dræbt i Sct. Jørgens Gade

Torsdag blev en arbejdsmand Lundquist dræbt i Sct. Jørgens Gade i Kolding, da han, som sad fangen på grund af tyveri fra tyskerne, forsøgte at flygte på vej fra hospital til arrest. To andre løb samtidig, men blev fanget straks. Lundquist, der sandsynligvis skulde føres til Tyskland i nær fremtid, dræbtes af et skud i Nakken.

Kilde: Det illegale blad, ‘Information’, 14. august 1944

1943 – Domme over 5 koldingensere

Kolding 27/11:

En tysk krigsret har afsagt dom over 5 koldingensere, sigtede for sabotage ved brandstiftelse i en oplagsbygning på havnen. I sagen er afsagt 4 dødsdomme, nemlig over Verner Emil Petersen, St. Jørgensgade, Carl Chr. Andersen, Sneppevej, Kaj Lykke Kaiser, Toldbodgade, og en C.B.-Betjent Harald Jens Møller Hansen, medens den femte implicerede, tømrer Axel Viggo Westengaard, Hyrdestræde, idømtes 3 måneders fængsel.

Der er fra de lokale danske myndigheders side indgivet benådningsansøgning for de dødsdømte.

Kilde: Uddrag af det illegale blad; Information, 27. november 1943.

1942 – Voldsom brand i Brostræde-kvarteret i Kolding i morges

Ilden menes påsat. Fire heste indebrændt og uerstattelige lagre ødelagt. Haderslev-brandbil kører ind i bagerbutik

En stor og faretruende brand hærgede i morges det gamle kvarter mellem Brostræde og Helligkorsgade. Så vidt det hidtil er oplyst, er ilden opstået ved, at der ved 4½-tiden blev sat ild på et par læs halm, der stod i Brostræde, tæt op ad hestehandler Larsens stalde. Herfra havde ilden ingen vanskeligheder med at brede sig til den maleriske gamle bindingsværksbygning, der indeholdt mange brændbare materialer, navnlig fourage til de mange heste, der næsten altid er opstaldet her. Fra staldbygningerne bredte ilden sig igen meget hurtigt til en del af de omliggende bygninger, hvoraf de fleste ejes af træskomager J. B. Jacobsen. Man må foreløbig gå ud fra, at branden er påsat med forsæt, og at der er tale om en pyroman.

Mange uerstattelige materialer brændt

[…]

Ilden var ikke længe om at brede sig fra staldbygningerne, der ved sidebygninger var forbundet med Søndergade nr. 5 Nærmest staldlængerne havde cykelhandler Th. Andreasen, Sct. Jørgensgade 5, et større lager af opbevaringscykler foruden en del af sine egne cykler. Desuden var der her opmagasineret en del cykel. og reservedele. Alt det kostbare gummi på cyklerne brændte, og de mange reservedele blev luernes bytte. Mange uerstattelige ting brændte dermed, og selv om cykelhandleren har forsikret, er de brændte dele uerstattelige i øjeblikket. Hos sadelmager M. Schultz, hvis værksteder og lager optager næsten hele førstesalen i sidebygningen, blev ligeledes mange uerstattelige materialer luernes rov, således også bl.a. adskillige høstbindersejl, som var indleveret til reparation, og hele lageret af læder og polstermaterialer samt alle værkstedsgrejerne, som symaskiner, værktøj etc. Selv om Schultz havde forsikret for 6.000 kr., gælder det også her, at de brændte værdier var uerstattelige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juli 1942.

1941 – Kolding Centralmejeri står nu klar til at tages i brug!

Efter ombygningen og udvidelsen står mejeriet som et af de mest moderne i landet.

Det ombyggede og udvidede Bymejeri står nu klar til at tages i brug under navnet ‘Centralmejeriet’. Vi har haft lejlighed til at se mejeriet, hvor det nyeste nye på mejeriteknikkens område er repræsenteret, og hvor alle tidssvarende hygiejniske krav uden smålighed er imødekommet. Praktisk og smagfuldt er alt indrettet, og der bydes den nye virksomheds mange arbejdere mønsterforhold at arbejde under.

I selve mejeriet, hvor mælken skal behandles, skinner de forkromede rør og maskiner omkap med de kridtvide vægfliser, og gulvene er belagt med gule og rødbrune klinker. Ventilations- og lysforholdene kan simpelthen ikke være bedre, og lokalerne er store og rummelige. […]

Der er kælder under hele bygningen, og hernede er indrettet en række rum til forskellig formål. Der er et særligt rum til flødepiskning, et til ostelager, og et vandpumperum, hvor bl.a. findes en pumpe til oppumpning af åvandet. Dette anvendes til kedlerne (naturligvis først efter en grundig renselsesproces), fordi dette vand er “blødt”, så det ikke afsætter sten i kedlerne. Derved spares et stort beløb, som ellers skulle have været anvendt til ret jævnlig kedeludskiftning. […]

To smukke butikker

Men foruden det egentlige mejeri findes der i bygningen to smukt indrettede butikker til forhandling af mælk og ost. Tidligere var der en lille butik i kælderen, men nu har man fået to store butikker i gadehøjde, Butikkerne er udvendig beklædt med gule klinker og indvendig med smørgule og mælkehvide fliser. Butikkerne er overordentlig smukke både ud- og indvendig og bag dem findes et lille hyggeligt lokale, hvor ekspeditionspersonalet har opholdsrum og kontor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 6. december 1941.

1941 – Det nye centralmejeri foran indvielsen

Prøvekørsel på mandag. Anlægget står i alt i ca. 400.000 kr.

35-40 håndværkere og arbejdere arbejder i disse dage under højtryk for at få det nye centralmejeri i Kolding færdigt til prøvekørsel på mandag, den 1. december. Maskineriet er ved at være i orden; men der er ikke så lidt udenomsarbejde at bringe i ordne endnu. Vi havde i dag lejlighed til en gennemgang gennem mejeriet. Mejeriet får et meget ændret udseende fra dengang, det hed Kolding Bymejeri. Som bekendt har mejerierne i Bramdrupdam og Nr. Bjert her indrettet et stort og moderne mejeri delvis i det gamle bymejeris lokaler, dels i en ny tilbygning.

Mejeriet uden skorsten.

Der er kælder under hele bygningen. Hernede findes store lagerrum, flødepiskeri, ostelager, kølemaskine, vandrensningsanlæg. Endvidere selvstændig transformator og pumpe til oppumpning af åvand, som man renser og benytter til kedlen, idet åvandet ikke afsætter sten. Kedlen findes under selve mejeriet i den nye ende. Den afviger fra andre mejerikedler derved, at den er baseret på lavtryk og automatisk fyring. Brændselet, kulsmuld, blæses ind over flammerne, og også gassen, som ellers bliver til røg, forbrændes, således at mejeriet ingen rigtig mejeriskorsten behøver. Kun to mejerier i landet, nemlig trifolium i Købehnavn og i Haslev, har samme kedelanlæg. Den koster ikke mere end en almindelig kedel.

Det moderne mælkeanlæg

I den nye ende foregår indvejningen. Udvejningen foregår ud mod gården. I den nye bygning, der rummer selve mejeriet, findes også naturligvis centrifuge, pasteuriseringsanlæg, flaskevasker, der renser 2.000 flasker i timen og gør dem sterile, endvidere automatisk aftapnings- og kapselapparat, der leverer de fyldte mælkeflasker ind i et kølerum bag udleveringslokalet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. november 1941.

1939 – Folkebladet: ,,Vi fløjter og ta’r fat!’’

Hurtig og let pulterkammerrydning i Kolding i dag.

En kendt moderne amerikansk komponist har skrevet denne lystige, halvt fanfareagtige melodi for at den skulde finde anvendelse ved den i dag påbegyndte pulterkammerrydning i Kolding.

,,Vi fløjter og ta’r fat’’ lød det muntret og morgenfriskt fra højtalerbilen og de tre-fire store lastbiler, der tog fat på arbejdet med 32 raske mænd under ledelse af kolonnefører og med Rendebanen som udgangspunkt.

For nogle at byens borgere var det nok en noget tidlig reveille, men de behøvede dog ikke at hoppe ud af deres senge for at rydde deres pulterkamre – det havde de fleste gjort aftenen i forvejen, og alt skramlet, som de nu, tvunget af omstændighederne, måtte sige farvel, var stablet op på gårdspladserne og enkelte steder på fortovet.

Det er blevet understreget, at folk skulde tage denne halvvejs tvangsforanstaltning og delvise krænkelse af privatlivet med godt humør. Og det må siges til vores allesammens ros, at vi har taget det med godt humør, ikke uvidende om at beskyttende, der for os selv ligger i, at pulterkamrene er tomme. Er der nogen modvillige – ja, så tager politiet affære.

I vinduerne kunde man se de små børn i deres natdragter – de var ikke vant til at komme så tidligt op, og også de skulde betragte det ejendommelige og uvente sceneri nede på gaden. Utvivlsomt vil det sætte sit præg i deres bevidsthed som noget underligt, at de ikke forstår rækkevidden af.

Og hvad var det, der blev kørt væk? Alt det ældste, for længst kasserede indbo, som man ikke kunnet nænne at skille sig af med, men har stablet op på lofterne og derefter glemt og ikke kigget til. Fra forældrene nedarvede arvestykker, som ved modtagelsen allerede var for forældret i det yngre hjem, men som man af pietetshensyn ikke kunde bære over sit hjerte at kaste i skraldespanden. Lidt kuriøs samlermani lider vi vist også alle af.

Gamle hullede madrasser giver ellers hovedindtrykket ved en sådan pulterkammerrydning. Der var også de gamle trebenede vaskestativer, hvor benene for længst var gået hver sin vej. Der var ligeledes ret nye senge og der var øreklapper til vor barndoms mystiske radioapparater og naturligvis også barnevogne, indviet i længst forsvundne tider af nuværende næringsdrivende i byen. Jo, der var alt mellem himmel og jord. For de enkelte familier måske nok en sum af minder, men for de fleste gælder det, at de alligevel føler en vis lettelse ved – ved sådan et kup – at blive af med alt det, der har tunget deres ordenssans og properhedssans – for også disse er et led i den menneskelige psykologi.

Enkelte steder var der ikke noget at hente. Disse adresser blev skrevet op, og senere kommer der her brand- og politieftersyn for at se, om der virkelig ikke er noget på lofterne på disse steder. Det første sted var Sct. Jørgensgade Nr. 7, den helt ny af kommunen præmierede bygning. Her havde beboerne endnu ikke nået at samle sig ragelse sammen på loftkamrene.

Men også der, hvor der har været noget at hente, vil der senere komme et uanmeldt politi- og brandeftersyn, for at myndighederne kan være helt forvisset om, at der virkelig er ryddet.

Det tog ikke de raske folk en halv time at få fyldt de første vogne. Så gik det ned mod havnen og ud af Casper Müllersgade, hvor der er etableret en helt ny losseplads i denne anledning. Her inspicerede byrådssekretær Jacobsen de gryende bjerge. Her ender så de mange Koldingminder i skøn og demokratisk fællesskab, uceremonielt og usnobbet, og det meste forenes i ildens lutring.

Kilde: Kolding Folkeblad, 1. september 1939, side 6.