Øst for Mosel synes de tyske tropper at forberede det første store angreb mod de allierede
Tyskerne i Belgien nået frem til Lieges ydre forsvarsanlæg
Efter hertil indløbne efterretninger har det omfang, hvori tyskerne anvendte faldskærmstropper i Belgien og Holland, været af stor overraskelse. Målet med faldskærmstroppernes dristige plan her som i Polen var at tage alle flyvepladser eller gøre dem ubrugbare i angrebets første timer. I Luxembourg er de tyske operationer udstrakt til området ved Sierck og lidt øst for Mosel synes det, som om de tyske styrker her forbereder krigens første store angreb, og fra fransk side erklæres det i militære kredse at slaget, som indledes fredag, uden tvivl vil være “det største slag i verdens historie, men endnu er man kun ved begyndelsen af uhyre operationer. Tyske tropper skal ahve overskredet Albert-Kanalen og har nået de ydre forsvarsanlæg ved Liege. […]
Kilde. Uddrag, Demokraten, 12. maj 1940.