1942 – Døgnbevogtning til alle samfundsvigtige virksomheder

For at hindre brande eller sabotage – Forslaget fremsat i folketinget i dag

I folketingets tirsdagsmøde fremsatte justitsministeren forslag til lov om sikkerhedsforanstaltninger inden for erhvervsvirksomheder med mere. Efter forslaget er statsvirksomheder, kommunale anlæg og private erhvervsvirksomheder, hvis uforstyrrede produktion eller drift er samfundsvigtige, pligtige til efter politiets pålæg at træffe sikkerhedsforanstaltninger mod ildsvåde eller lignende og til afværgelse af skadevoldende handlinger mod virksomheder, herunder navnlig at etablere bevogtning og lignende beskyttelse inden for virksomheden. Udgifterne skal afholdes af vedkommende virksomhed selv og det antagne bevogtningsmandskab skal godkendes af politiet.

I bemærkningerne understreges det, at Justitsministeriet må anse det for absolut nødvendigt, at der træffes særlige foranstaltninger til afværgelse af ødelæggelse af samfundsvigtige virksomheder og af varebeholdninger af væsentlig forsyningsmæssig betydning for landet. Opgaven er så omfattende, at den ikke udelukkende kan pålægges politiet, og man finder det da også rimeligt, at de pågældende virksomheder selv sørger for den fornødne beskyttelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1942.

1940 – Stor skødeløshed med mørklægningen om morgenen

Politiet udsender nu morgenpatruljer!

Vi har sikkert alle bemærket – vi, der er morgenmænd, og det er de fleste af os med den fremrykkende sommertid – at folk om morgenen er skødesløse med mørklægningen. Når de slår øjnene op om morgenen – hvor tidligt de nu end gør det – så tænker de, at nattens farer og dermed også sikkerhedsforanstaltninger må være slut. Og så ruller de gardinet op og åbner måske vinduet med, alt imens lyset er tændt. Også i forretninger og på kontorer vises der alt for stor tankeløshed med mørklægningens overholdelse […]

Nu skal folk ikke komme og fortælle, at vi har kørt dem i grøften uden varsel, udtale politikommissær Kleberg i middags til Folkebladet. Som altid giver vi først et varselsskud, for vi vil jo ærligt talt helst være fri for at skride ind og notere folk, så de må ty til tegnebogen – der er nok andet at give pengene ud til i disse tider […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. november 1940.