1942 – Luft-alarm og skydning i en række byer i nat

Engelsk bombeflyver styrtet brændende i Storebælt efter beskydning fra Korsør. Ingen bomber på dansk område

Natten mellem fredag og lørdag har et større antal engelske flyvemaskiner overfløjet dansk territorium. I en række byer blev der givet luftalarm, og antiluftskytset trådte i virksomhed. I nærheden af Korsør har tysk antiluftskyts beskudt en engelsk bombemaskine. Maskinen styrtede brændende i vandet. 5 mand af besætningen druknede, en engelsk officer blev reddet og taget i forvaring. Så vidt vides er der ikke faldet nogen bombe på dansk område.

Mange maskiner over Skåne og Øresund. Det svenske luftskyts i virksomhed flere steder

Natten til i dag og tidligt i morges har store engelske luftstyrker overfløjet svensk territorium, meddeles det officielt. Det svenske antiluftskyts trådte flere steder i aktivitet. Der blev ikke blæst luftalarm, men i Helsingborg var skydningen så voldsom, at store dele af befolkningen af sig selv søgte beskyttelsesrummene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1942.

1942 – Spiser folk krager i den tro, at det er ryper?

En koldingensisk vildthandler vil ikke sælge krager i sin forretning, men alene fra Kolding sendes der årligt 5-600 stykker til København.

De svenske jægere har iværksat en kampagne for at få folk til at spise krager og måger. Særlig i Skåne skal forsøget være slået godt an, og man må vel nærmest se denne kampagne startet på grundlag af de beskedne svenske kødrationer, der har betydet, at man blev tvunget til at se sig om efter noget andet spiseligt. Det minder en del om, da jægerne herhjemme i sin tid slog til lyd for, at vi skulle til at spise måger. Dengang gav det i hvert fald ikke noget særlig strålende resultat; man kunne ikke vænne folk til denne nye spise. Men hvordan med krager?

Det er sikkert en herlig ret

“Jeg vil i hvert fald ikke sælge dem”, siger hr. Blom i vilthandlerfirmaet N. Blom & Søn. “Jeg tror rent ud sag, at det er noget grusomt skidt at have med at gøre. Kunne De selv tænke Dem at spise en krage? … Nej, der kan man se”.

Der bliver ellers solgt mange af dem andre steder!

“I København måske, men så er der vist heller ingen tvivl om, at folk ikke aner, hvad det er, de køber. Sådan en plukket og istandgjort krag kan ganske sikkert komme til at se helt appetitlig ud, så de går jo nok i folk – men ikke som krager! Det gør jo i og for sig også lige meget, det kan sikkert være en herlig spise, hvis det er lavet ordenligt til – og navnlig hvis man tror, det er noget helt andet.

Råger derimod, det er noget andet. Dem sælger vi ikke så få af i sæsonen. En 5-600 stykker. Jeg ved ikke, hvad det ligger i, at folk godt vil have råger; det må jo blot være en vanesag, og det at man én gang har indstillet sig på, at det er noget, der kan spises. Folk kommer år efter år og spørger efter dem.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. august 1942.