1944 – Fælleskraft-centralen i Skærbæk endeligt vedtaget i dag

Fællesudvalget for den sydøstjyske samleskinne holdt i formiddags møde i Horsens under ledelse af formanden, folketingsmand M. Larsen, Kolding. På mødet drøftede man nogle småændringer, som Indenrigsministeriet havde krævet. Ændringerne vedtoges enstemmigt, og forslaget til vedtægter for den store fællescentral i Skærbæk er dermed færdigt. Vedtægterne vil nu blive sendt ud til de respektive bestyrelser og byråd.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. september 1944.

1943 – Ligger vikingeskibet på fjordens bund?

Fiskerne hævder, at de otte har fået “hold” i garnene ved Rebæk

Først nu er det lykkedes af få navnene frem på de to ålefiskere, der for fjorten dage siden hentede den vældige styre-åre fra vikingeskibet op fra fjordens bund, da de lå og fiskede ud for Rebæk. Det var Skærbækfiskerne Jørgen Hansen og Søren Peter Sørensen. Da de så, hvad det var, de havde fået i garnet, var de første tilbøjelige til at hive egeplanken udenbords igen. Søren Peter Sørensen er imidlertid interesseret i den slags gamle fund, og da han havde set lidt nærmere på egetømmeret var han klar over, at her måske var noget af interesse for museumsfolk. Fiskerne tog derefter styre-åren med til Skærbæk og underrettede en mand, som de mente, havde forbindelse med Museet for Koldinghus Len. Da egeplanken alligevel fik lov at blive liggende på Skærbæk Havn, var det, at skibsbygger Carl Nissen tog affære. Han var straks inde på den tanke, at roret kunne stamme fra et vikingeskib, da hullet til rorpinden var boret på tværs af rorstammen og på en sådan måde, at rorpinden måtte komme til at sidde skråt opad. Da vi talte med Carl Nissen i formiddags, oplyste han, at mange af fjordens fiskere har fortalt, at de ofte under fisker ved Rebæk har fået “hold” i garnene, så de formodede, at der lå et vrag på stedet, hvor roret nu er fundet. Han mente også, ,at det måske var muslingeskraberne, der havde fjernet mudderlaget, så ålegarnet nu rigtig kunne få fat i egeplanken.

Vikingeskibene

Den egentlige “vikingetid” regner man fra omkring år 800 til år 1000. Det fornemste fund fra denne periode er det norske Osebergskib. Det blev i 1904 i en gravhøj i nærheden Tønsberg fem kilometer fra søen .Skibet indeholdt store mængder gravgods bl.a. Osebergvognen. Ved at rekonstruere skibet af de fundne brudstrykker fandt mand ud af, at Osebergskibet må have været 21 meter langt og 5 meter på det bredeste sted. Det roedes af 30 mand. Ladbyskibet, der blev fundet ved Kerteminde i foråret 1935, var 22 meter langt og 3 meter bredt. Af dette vikingeskib fandt man dog i det væsentlige kun aftryk i jordlagene.

Meget interessant fund, siger skibshistorikeren

En af vore fineste sagkyndige med hensyn til skibshistorie, Kronborgmuseets direktør cand. mag. Knud Kiem, Helsingør, udtaler i formiddags på vore forespørgsel, at fundet er meget interessant, og at roret højst sandsynlig stammer fra Vikingetiden. Mest overraskende er rorets størrelse. Det må stamme fra et meget anseeligt skib, og det ville være betydningsfuldt, om man kunne finde rester eller måske velbevarede del af sådant skib. Alene den omstændighed, at roret ikke har været anbragt i agterstavnen, men på siden af skibet, viser dets ælde, siger direktør Kiem. Det nu anvendte stævnror kom først til anvendelse i det 12. århundrede, men der gik naturligvis nogen tid, hvor de to rortyper blev brugt side om side, men ret meget senere end fra omkring 1100 er det fundne ror ikke. Det er et held, at vejret i den sidste tid har været regnfuldt, så roret ikke har taget skade af opholdet i luft og sol. Sådant gammelt træ lider meget hurtig betydelig overlast, når det udsættes for tørke og solbestråling, og det gælder om snarest at få det konseveret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juli 1943.

1943 – Styre-åren til “Røde Orm’s” vikingeskib fundet i Kolding Fjord

Ålefiskerne fik det fire meter lange ror fra et vikingeskib i garnerne ud for Rebæk

Et enestående fund fra Vikingetiden er i disse dage fremdraget af Kolding Fjord: “Røde Orm’s” styre-åre så velbevaret, at den stadig kunne anvendes til sit formål, om ikke fjorddampernes havde afløst vikingeskibene!

For en fjorten dages tid siden var et par Skærbækfiskere på ålefiskeri på fjorden. Ud for Skærbæk, et par hundrede meter fra land og på kun to meter vand, fik den en stor og tung genstand i garnet. Det viste sig at være et stort og svært stykke egetømmer, tilhugget og med to større og to mindre huller midt i planken. Fiskerne halede egeplanken ombord og sejlede den til Skærbæk, hvor den blev slængt op på havnekajen. Ingen anede, at det var et enestående fund fra Vikingetiden, man her stod overfor. Egetømmeret fik lov til at blive liggende på kajen. En eller anden morede sig med at ridse et årstal i tømmeret – men heldigvis var der ingen, der fandt på at hugge planken i stykker! Men det er ikke godt at vide, hvor egeplanken var havnet, hvis ikke skibsbygger Carl Nielsen i Skærbæk havde set lidt nærmere på den. Han foretog en nøjagtig opmåling af fundet og underrettede Museet for Koldinghus Len.

Største fund fra et vikingeskib, der er gjort her i landet

Da de sagkyndige fik set nøjere på fundet, blev de hurtigt klar over, hvad det var, fiskerne havde fået op med garnet. Det var intet mindre end styre-åren eller roret til et vikingeskib. I formiddags foreviste museumsbestyrelsens formand, guldsmedemester Holger Kyster, med synlig og forståelig begejstring det sjældne fund, der foreløbig har sin plads i Slotsgården. Det er en imponerende 4,10 meter lang egestamme uden sammenføjninger, for oven rund og tilspidset, for nede udhugget i form som et åreblad i op til en meters bredde og en halv snes centimeters tykkelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juli 1943.

1942 – Engelsk bombeflyver eksploderet mellem tre gårde

Flere beboere i Gejlbjerg i Vodder Sogn sårede og husene beskadigede

Torsdag aften kl. 19.50 blev under luftkamp en stor engelsk bombemaskine skudt ned i Gejlbjerg i Vodder Sogn mellem Skærbæk og Arnum i Sønderjylland. Maskinen styrtede brændende ned og faldt mellem de tre ejendomme, der ligger i Gejlbjerg, ca. 80 meter fra gdr. Hans Møllers gård.

Da maskinen stødte mod jorden, eksploderede bombelasten med et øredøvende brag, der hørtes langt omkring. En snes kilometer borte i Rødding, sprængtes en butiksrude, og det samme skete i Ribe. Tre ejendomme blev uhyggelig raseret. Værst gik det ud over Hans Møllers gård, hvor taget skred af stald og lade, og alle vinduer blev knust af lufttrykket. De to andre ejendomme, der tilhører gårdejerne Niels Andersen og Mads Møller, blev ligeledes stærkt medtaget, og flere af beboerne blev ramt af glasstumper. Sognefoged P. Gad, Vodder tilkaldte politiet og Falck fra Toftlund samt lægerne fra Toftlund og Skærbæk. Lægerne forbandt de sårede, den 65-årige fru Johanne Andersen, der bor hos sønnen, Niels Andersen, og Niels Andersens søsterdatter på 4 år, der begge førtes til sygehuset i Gram. Deres tilstand giver ikke anledning til bekymring. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. december 1942

1942 – Muslingefabrikken står allerede for udvidelse

4 tons muslinger om dagen – Skal de spises herhjemme, skal det være med skarp sovs og en dram til.

Muslingefabrikken i Skærbæk under købmand Thure Schackners ledelse, som for nogle dage siden begyndte kogningen af Lillebælts og Koldingfjordens muslinger, står allerede over for en udvidelse. Som læserne vil huske, købte fabrikken for nylig en stor kogemaskine i Aarhus. Imidlertid har fabrikken fået så travlt, at man nu allerede må anskaffe en kogemaskine til. Så længe fabrikken har været i gang, har man dagligt kogt 3-4 tons muslinger. Vi talte i går med Thure Schackner om udvidelsen.

Ja, sagde han, nu skal vi have et nyt hold koner og en ny maskine. Vi beskæftiger 12 Skærbæk-koner for tiden, og skal have dobbelt så mange. Vi skal jo skynde os, inden det bliver varmere i vejret. Måske kan vi blive ved til maj, men så skal april også blive kold.

Hvordan med muslingerne?

De er skam fine. Bedst er Lillebælts-muslinger, de som fanges i Kolding Fjord, er noget små, men der synes at være mange. Når isen kommer væk, tænker jeg, fiskerne kan sejle med både og “trække” muslingerne op. Til efteråret skal vi så rigtig have fart på konserveringen. Vi pakker dem i fustager på 45 kg. i eddike og salt. Men, siger Thure Schackner, nu skal vi også have folk herhjemme til at spise dem. […]

Hvordan er de tilberedt?

Første dag kommer de ind i en skål. De ligger med skaller, og vi piller dem selv ud og spiser dem til en sovs med eddike og andre krydderier, og anden dag får vi dem pillede i en stuvning, der består af sovs – og særlig godt smager det, om man får en dram til.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. marts 1942.

1942 – Fjord og bælt forvandlet til faste landeveje

Kørsel med hestekøretøjer fra Brandsø til Hejlsminde over isen. Brændekørsel var Stenderup til Skærbæk over fjorden.

På tredje vinter i træk binder isen de danske farvande. Kolding Fjord og Lillebælt er påny forvandlet fra vand- til landeveje. Fiskerne ved Kolding Fjord har ombyttet deres motorbåde med lastbiler, som de kører med over isen til fiskepladserne, hvor de hugger huller i isen og sætter deres garn. Også ved Hejlsminde er der livlig trafik på isen til Brandsø – en tur på 4-5 km. Der har gennem de sidste 14 dage været daglig forbindelse og i de sidste dage har man kørt halm med hestekøretøjer til indladning på Hejls station, og forsyningerne til øen tages så med hjem. Isen er meget tyk og sikker, så trafikken går uden vanskeligheder. Derimod har der for få dage siden været en isbryder igennem isen mellem Fyn og Brandsø, så her kan man ikke køre med hestevogn, men der er også livlig trafik af cyklister og fodgængere denne vej.

Mange mennesker på Hejlsminde-siden benytter lejligheden til at tage en tur over til Brandsø, og der er hver dag stor folketrafik ude på isen. På Fænø skal man være mere forsigtig med istrafikken, idet den stærke strøm i denne bæltets smalleste del underhuler isen og gør den usikker. Her er man derfor meget varsom med at færdes på isen, og der er savet en sejlrende gennem isen ved overfartsstedet, hvorigennem post og mælk samt andre fornødenheder daglig føres igennem.

Ved Skærbæk hugger fiskerne huller i isen og skraber muslinger eller stanger ål, nærmest som tidsfordriv, for arbejdet er besværligt og giver ikke meget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1942.

1941 – Tog mod fuldt besat rutebil ved Skærbæk

Af rutebilens 30 passagerer blev to dræbt på stedet, 20 andre blev såret, 7 hårdt. Den ene af de dræbte var leder af Statens Arbejdslejr i Arnum.

Da aftentoget i går fra Tønder mod Ribe med 25 minutters forsinkelse nåede overgangsstedet nord for Skærbæk ved Skærbæk-Roagervejen, påkørte det en fuldt besat rutebil, der kører ruten Skærbæk-Gram. Bilen blev fuldstændig knust, og de 30 passagerer, som befandt sig i vognen, kastedes hulter til bulter imellem hinanden. Læger og ambulancer blev hurtigt tilkaldt fra Ribe og Tønder. Af ruinerne blev fremdraget 2 døde mænd og desuden en snes sårede, deriblandt 7 hårdtsårede, hvoraf de to var livsfarligt kvæstede. De hårdt sårede blev straks i ambulancen kørt til sygehuset i Ribe, medens de lettere sårede efter en foreløbig behandling på ulykkesstedet kunne tage med toget til hospitalet i Ribe.

De dræbte er den 70-årige gårdejer Benned Christensen Hedegaard fra Roager samt den 30-årige leder af Statens Arbejdslejr i Arnum, Chresten Birkemose, der stammede fra Nørrejylland […]

Årsagen til ulykken menes at være togets forsinkelse, hvorfor chaufføren ikke ventede det ved overkørslen.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. september 1941.

1941 – Dom over Henry Hansen

Om formiddagen den 9. april 1941 blev der ved civilretten i Kolding, afsagt dom i en sag, som var anlagt af Landbrugernes Sammenslutning imod rejsesekretær for Venstres Ungdom Henry Hansen, Skærbæk.

Sagen skyldes nogle udtalelser, som Hansen havde fremsat i en tale ved en høstfest i Gjesten, i efteråret 1940, hvor han sammenlignede den gerning som L.S. og det frie Folkeparti gør i dag, med den Rahne Johnsen udviste i Finnerup Lade. Retten erklærede udtalelserne for ubeføjede, og sekretær Henry Hansen blev idømt en bøde på 200 kroner, plus 100 kr. til sagens omkostninger.

Kilde: En bøde på 200 kr., side 4, Fredericia Socialdemokrat, 9. april 1940