1943 – Kolding Skibsværft en kendsgerning

Aktiemajoriteten tegnet i Kolding – flere Nordsøkuttere i ordre

Endelig! Sådan sagde erhvervschef P. A. Høy i dag, da den sidste hindring for starten af det kommende Kolding Skibsværft var ryddet af vejen. Mens alle øvrige aftaler for længst har foreligget, trak det noget ud med tilbuddet fra skibsbygger Hedemand, et tilbud som var absolut nødvendigt for stiftelsen af selskabet under den forudsætning, at et sådant samarbejde var ønskeligt fra værftets side – og forhåbentlig til gavn for begge parter. Allerede i dag bliver der udsendt indbydelse til stiftende – og evt. konstituerende – generalforsamling, der afholdes tirsdag den 29 ds. i Kolding.

En snes indenbys aktionærer

Vi har tidligere omtalt det enorme forarbejde, der fra erhvervschefens side har været gjort for at tilføre Kolding et skibsværft. Som gammel Marstaldreng var denne industri noget, der lå ham meget på sinde, og mulighederne for at placere et skibsværft i Kolding var da også noget af det første, han tog sig på at undersøge. Nu blev der fra alle kyndige sider fremhævet, at Kolding havde en ganske ideel beliggenhed for at 30-40 skibsværft, så bestræbelserne på at skaffe den fornødne kapital var ikke så vanskelig at realisere – det værste var næsten at få rejst aktiemajoriteten i Kolding, for som bypatriot måtte erhvervschefens anstrengelser også indbefatte et bestemt krav om, at aktiemajoriteten forblev i Kolding, så at det var Koldingenserne, der havde det afgørende ord ved fremtidige afstemninger vedrørende værkets drift. Efter langsommelige anstrengelser er alt nu klart til den stiftende generalforsamling. Aktieselskabet få 30 aktionærer, hvoraf en snes stykker fra Kolding.

Kontrakt på store ordre

Men det hastede efterhånden også meget med at få selskabets stiftelse til at være en kendsgerning, for det kommende skibsværft har allerede liggende kontrakter på flere Norsøkuttere, der skal være færdige på en bestemt dag, og yderligere tilbud på at bygge andre kuttere, alt sammen til særdeles fornuftige priser. Endelig er der også tilbud på en del reparationsarbejde, så at der allerede, inden skibsværftet endnu er stiftet, ligger arbejde til langt frem i tiden. Det er ualmindelig fint. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1943

1943 – Lidt om værftsplanerne i Kolding

[…]

Der har gået mange rygter om skibsværft i Kolding. Det har været “lige ved” længe – og efterhånden kunne Koldingenserne nok være lidt interesseret i at høre hvordan planerne ligger i øjeblikket. Vi har i den anledning henvendt os til erhvervschef Høy, der i et års tid har arbejdet meget energisk med planerne, og det var også en af de første planer, han tog fat på, da han som erhvervschef kom til Kolding. Som gammel Marstaller måtte temaet interessere ham, og fra mange sider, ikke mindst blandt kyndige shipping-mænd, blev han animeret til at arbejde med sagen.

Elektrisk svejsede jernskibe på samlebånd

Da skibsbygmester Larsen, Nykøbing Mors, søgte en plads, trådte vi i forbindelse med ham. Da vore forhandlinger med ham strandede, kom der ganske kort tid efter forhandlinger i gang til anden side med interesserede shipping-folk. Vore planer gik nu ud på at få oprettet et jernskibsværft, der skal specialisere sig i små, hurtigtgående, elektronisk svejsede jernskabe på indtil 180 tons dødvægt. Det vil nemlig uden tvivl blive den skibstype, der efter krigen vil blive meget stærk efterspørgsel efter til indenrigsfart og til farten på Østersøen. Sådanne skibe kan naturligvis ikke bruges i dag på grund af materialemanglen, men ganske givet vil den tendens, der blev mere og mere fremtrædende efter den sidste krig med at gå over til jernskibe, udvikle sig i endnu højere grad efter denne krig.

Sidste gang fik vi en meget følelig konkurrence i denne skibstype fra Holland, hvor typen blev bygget af såkaldte “klampehuggere”, rundt om ved de hollandske kanaler, og som i stor udstrækning solgtes til Scandinavian, hvor de gik ind og erstattede træskibene indtil en vis grad.

En moderne svejsehal på havnen

Efter denne krig vil der imidlertid ikke kunne bygges sådanne skibe af klampehuggere, idet der vil blive stillet helt anderledes krav med hensyn til selve skibets bygning og udstyr, således at der i dag kræves et virkelig værft med moderne svejsehal m.m. For øvrigt er det jo heller ikke givet, at konkurrencen fra Holland denne gang vil blive så meget generende.

Hvem skal man have til leder af et sådant værft?

Selvfølgelig er det de hollandske skibsingeniører, der er specialister i disse skibstyper, de bedst egnede til dette formål – men en jernskibsmand vil der jo ikke blive brug for lige straks, antagelig først, når verden har trukket sig i lave igen og normale forhold bliver genoprettet. Men grunden til, at man allerede nu ønsker at anlægge et værft, er for det første, at Kolding Havn pt. foretager en udvidelse af Nordkajen, og man ønsker da i denne forbindelse at sikre sig den bedst mulige plads, der både med hensyn til beliggenhed og bæreevne vil være rationelt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1943.

1943 – Kapital søges til skibsværft i Kolding

200.000 kr. af en ønske aktiekapitel på 250.000 kr. er allerede tegnet.

I Berlingske Tidende findes en annonce fra ‘Selskabet til Erhvervsfremme’, der har undersøgt og kan anbefale et projekt fra Kolding Erhvervsråd om stiftelse af et træskibsværft i Kolding som aktieselskab, modtager tilsagn om tegning af aktier (á 1.000 kr.).

Aktiekapitalen er ansat til 250.000 kr., hvoraf 200.000 kr. er fast tegnet underhånden. Erhvervsrådet i Kolding har i nogen tid arbejdet med sagen, men ikke ønsket den omtalt, før planerne virkelig kunne føres ud i livet. Når der nu kun mangler 50.000 kr. til at aktiekapitalen er tegnet, må man sikkert kunne regne med planernes realisation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. april 1943.