Der bør være en maksimalpris på katteskind!
Vore husdyr, kattene, er i alvorlig fare. Det er nemlig en kendsgerning, at der drives en udbredt jagt på disse dyr, og at ikke altid går helt af uden pinsler for de stakkels dyr, kan man vist gå ud fra. Katten er et overmåde nyttigt dyr, som er til stor gavn for samfundet ikke mindst i disse tider. Hvordan ville det ikke have set ud, hvis kattene ikke havde udfyldt den meget væsentlige mission, de har: at holde bestanden af rotter og mus nede? Disse skadedyr ville have været en plage i endnu højere grad, end de er det nu, og derfor må der gøres noget for at hindre, at kattenes antal indskrænkes væsentligt.
Da skindhandleren købte sin egen kat!
I øvrigt gives der eksempler på, hvilken utrolig frækhed, kattejægerne ofte er i besiddelse af. En af Horsens’ skindhandlere var forleden ude for et særlig graverende tilfælde. En mand kom ind i forretningen og solgte et par katteskind til en af hans medhjælpere. Nu havde skindhandleren lige mistet sin egen kat på uforklarlig måde, og derfor gav han sig bagefter til at undersøge skindene meget grundligt. Stor var hans forbavselse, da han opdagede, at hans egen kat lå foran ham – eller i hvert fald skindet af den!
Ovre fra Sjælland, hvor jagten efter katteskindene går mindst lige så vildt som i Jylland, fortælles en anden artig historie om en skattejæger. En sådan opkøber var på sin vej komme ttil en ret afsides egn, hvor der stod en gammel, fattig kone uden for sit hus og klappede sin kælne kat. Hun spekulerede vist samtidig på, hvor hun skulle få sit næste måltid mad fra. Opkøberen begyndte at smiske lidt for hende om den søde og smukke kat, hun havde – den ville han rigtig nok gerne købe. Han bød hende straks en daler for den. Det var mange penge, og den gamle kone slog til. Manden stoppede katten i sin sæk på ryggen og travede videre. Hen på eftermiddagen kom han tilbage. Han traf konen udenfor huset igen. Op af sin sæk tog han nu det flåede kattelig og sagde til konen: “Værsgo, her er Deres kat igen. Resten her har jeg ikke brug for, men De kan lave en ganske herlig steg af den ved at tilberede den på den og den måde!” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. april 1942.