1945 – Indskrivningen af skolebørn i Kolding

Der blev kun indskrevet 142 børn mod normalt 350

I Kolding foregik i går indskrivningen af de Koldingbørn, som skal begynde at gå i skole til april.

Bestemmelsen om, at kun børn, der er fyldt 7 år, modtages, bevirkede, at der kun blev indskrevet 142 børn, oplyser skoleinspektør Hølund. Der plejer altid at komme nogle efternølere, og det regner man også med i år. Normalt bliver der indskrevet 350-360 børn. Tallet 142 er ikke overraskende, idet 50-60 pct. af de indskrevne børn plejer at være under 7 år.

Der vil senere blive givet meddelelse om en ekstra indskrivning for de 6-årige, men hvorvidt de kan komme i skole, vil afhænge af lokalesituationen. I øjeblikket har man 14 første-klasser, medens de 142 børn plus oversiddere og efternølere antagelig kun vil kræve 7. Hvis der ikke sker yderliere ændringer med lokalerne, har man altså 7 lokaler at råde over til ekstraindskrivningen, måske kun 6, da afgangen i den øverste ende i år bliver lidt mindre på grund af de nye udskrivningsregler. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. januar 1945.

1945 – Skolegangen i Kolding

Kun undervisning i de mest elementære fag, og kun 3 timer daglig

Skoleinspektør Im. Hølund er nu færdig med sit juleferie-pusle, nemlig at få ordnet skolegangen efter ferien for Koldings skolebørn i alle de mange forskellige lokaler, som nu anvendes.

Skoletiden bliver i det væsentlige halveret, oplyser skoleinspektøren, idet der kun gås i skole 3 timer daglig med 4 lektioner a’ 40 minutter. Forskoleklasserne har kun et par timers undervisning daglig, og skolegangen sker skiftevis formiddag og eftermiddag, idet lokalerne benyttes af to hold elever hver dag. Der undervises kun i de elementære fag. Gymnastik og alle særfag er bortfaldet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. januar 1945.

1944 – Børnene i folkeskolen er i nogen måde krigsprægede

Nogle betragtninger af lokal interesse fremsat i et interview med skoleinspektør Hølund

Departementschef Barfod klarlagde for nogen tid siden situationen i folkeskolen i skoleåret 1943. Departementschefens redegørelse, der fremkom som indledning til de ministerielle meddelelser, bygges over de indberetninger, der fra landets forskellige folkeskoler er indgået til Undervisningsministeriet. Det fremgår heraf, at krigen har gjort vore børn mere splittede af sind, og det fremgik endvidere, at tilfældene af skulkeri og rapserig er i stigning.

Folkebladet forelagde i dag departementschefens redegørelse for skoleinspektør Hølund, Kolding, idet vi bad ham fremsætte sine synspunkter vedrørende problemet.

Der er noget om det

De nævnte konstateringer kan formodentlig for så vidt også gælde for Kolding-skolernes vedkommende?

“Det er jo – som det også fremgår – bygget over indberetninger fra hele landet, og her fra Kolding er der selvfølgelig også indgået rapporter om skolelivet. Jeg tror, man også i Kolding kan sige, at skolebørnene er bleven mere splittede af sind, end de er under normale forhold; men jeg véd egentlig ikke, om man kan sige, det er krigen i sig selv, der er årsagen. Naturligvis optager krigen børnenes tankeverden, som den optager de voksnes, men det er dog sikkert i højere grad de med krigen særlig knyttede omstændigheder, der er den virkelige forklaring på splittelsen”.

Hvilke omstændigheder tænker skoleinspektøren særlig på?

“F.eks. på de for vort vedkommende vanskelige skoleforhold, der idelig har givet anledning til afbrydelser, omflytninger – kort sagt på forstyrrelse af den arbejdsro, der er så betydningsfuld for børnenes følelse af regelmæssighed”.

Hjemmenes indflydelse ikke at forglemme

Hjemmenes indflydelse – har den svigtet?

“Man må ikke generalisere, men det er til ingen nytte at skjule, at mange hjem i disse krigens år har svigtet deres pligter over for børnene i nogen grad., og også det har haft uheldige virkninger.”

Hvor findes disse svigtende hjem i Kolding?

“Det er forståeligt nok hovedsagelig hjem, hvor forholdende har fået slagside, f.eks. fordi husfaderen arbejder andre steder. Det siger sig selv, at den opløsning af hjemmene, der desværre har fundet sted i mange tilfælde i disse år måtte virke amoralsk på disse hjems børn.

Kan der noteres en stigning i skulkning og rapseri?

Der var betydeligt flere tilfælde af skulkeri i det sidste halve års tid, end der almindeligvis er. Skulkeri er nemlig noget, der smitter. Faretruende er tallet dog ikke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. august 1944.

1943 – Den nye undervisningsplan for Kolding Kommune

Der bliver en temmelig kraftig nedskæring i undervisningstiden for alle skolerne

Lederne af det kommunale skolevæsen i Kolding var, som omtalt, i går eftermiddags samlet for at udarbejde en ny plan for undervisningen i de kommunale skole, en plan, der skal gennemføres i den allernærmeste fremtid. Planen vil betyde en meget mærkbar nedsættelse af undervisningstiden. “Det er lykkedes os at nå frem til en plan”, siger skoleinspektør Hølund i dag, “men foreløbig eksisterer den kun på papiret, og vi må så se, om det kan lade sig gøre at gennemføre den i praksis. Det er muligt, at den ikke kan gennemføres helt.”

“Planen går ud på at skaffe plads til endnu 24 klasser: 16 drengeklasser og 8 pigeklasser på skolerne i Riis Toft og Sdr. Vang samt i Almenskolen. Dette vil ganske naturligt medføre, at der sker en reduktion af undervisningstiden for samtlige kommunale skoler. Imidlertid er vore bestræbelser gået ud på at gøre planen ensartet, således at alle eleverne bliver ligestillede med hensyn til undervisningstid.

De små klasseer – 1., 2. og 3. klasse – har hidtil ikke været berørt af ordningerne, men nu kommer vi ikke udenom det. Deres undervisningstid bliver efter den nye plan nedskåret med en tredjedel, og for de øvrige klasser, kommer det til at dreje sig om 20-25 pct. af den normale undervisning, således vil f.eks. 5. og 6. klasserne, der nu har 34-36 timers undervisning, komme ned på 30 timer.

At reduktionerne ikke er blevet større, skyldes, at Almenskolen har vist sig så elskværdig yderligere at stille 6 klasseværelser til vore rådighed. Det betyder faktisk, at vi kommer til a tråde over hele den fløj, hvor Mellemskolen ellers er, og hvor vi i øjeblikket har 6 pigeklasse gående det meste af tiden. Dertil kommer, at vi har fået rådighed over 2 kælderlokaler mere på Købmandsskolen, hvor vi i forvejen råder over 7 klasseværelser, men det er jo ikke let at placere 24 klasser i 8 klasseværelser.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1943.

1941 – Strid om pigebørn i skibukser i Kolding

Skoleinspektøren ved Pigeskolen ønskede ikke at pigerne kom i skibukser, men byens prætser er af en anden mening

Dagens samtaleemne i Kolding er en strid, der er opstået mellem skoleinspektør Blom, Kolding Pigeskole, og nogle af elevernes forældre. Striden drejer sig om, hvorvidt pigerne skal have lov til at møde i skolen iført skibukser. Forældrene mener ikke, at skoleinspektøren har ret til at blande sig i børnenes påklædning, når denne er sømmelig og forsvarlig, og de motiverer skibukserne med, at de i den kulde, vi har for tiden, sikrer børnene mod sygdomme.
Den lokale presse har rettet henvendelse til byens præster og spurgt dem, om de også mente, at pigerne burde møde i korte skørter og ikke i skibukser, når de mødte til konfirmationsforberedelse, men alle byens præster udtaler, at de intet har imod, at pigerne kommer i skibukser, da det er en praktisk beklædning. Derimod ønsker præsterne ikke, at pigerne, når det engang bliver sommer, møder i shorts.

Kilde: Uddrag, Horsens Social-Demokrat, 3. februar 1941.