1945 – Alvorligt såret ved vådeskud

En ung mand, John Johnsen, Valmuevej 9, Kolding, blev i går såret ved et vådeskud, som en kammerat var kommen til at affyre, enten ved at demonstrere sit våben eller ved at lege med det. Skuddet ramte Johnsen i den ene arm og så uheldigt, at projektilet ramte en knogle i underarmen, hvorfor der nu venter den unge mand et længere sygeleje. Man håber dog, at armen vil vokse sammen, uden at han får mén af det.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. maj 1945

1944 – Bekendtgørelse

angående besiddelse af våben og tilladelse til at bære våben

Fra officiel tysk side meddeles følgende:

  1. Fra og med den 5. november 1944 er det forbudt at eje hug- og stødvåben. Inden denne dag skal sidevåben, dolke og stiletter med en bladlængde på mere end 20 cm. hulslebne, stileagtige knive, trekantede kårder og skjulte våben, egnet til lumske overfald, særlig knojern, totenschlæger o.l. afleveres til et tysk politi-tjenestested. Officerer i den tidligere danske hær er dog fritaget for at aflevere deres kårder. Våbenfabrikanter og våbenforhandlere skal inden 5. november 1944 til det nærmeste tyske polititjenestested anmelde deres lager af sådanne våben med opgivelse af antal og art.
  2. Som allerede flere gange bekendtgjort, er i besiddelse af skydevåben af enhver art, ammunition, håndgranater, sprængmidler og andre krigsudrustningsgenstande samt dele af sådanne kun tilladt, hvis man er i besiddelse af tilladelse til at bære våben eller anden legitimation, som er udstedt af et dertil bemyndiget tyske tjenestested. Til våben, der for ejeren har pietetsværdi, men som dog ikke mere er brugbare, og til luftgevær, indtil kaliber 4,5 m.m., fordres ingen tilladelse. […]
  3. Jagtgevær med riflede eller glatte løb henregnes til overnævnte kategori af skydevåben. De for tiden gyldige jagttegn giver ret til at eje og til at bære jagtvåben med glatte løb i tiden indtil den 30. november 1944. Fra denne dato skal indehaveren af jagtvåben med glatte løb også være i besiddelse af en tilladelse, der er udstedt af det tyske sikkerhedspoliti uden hensyn til de for tiden gældende jagttegns gyldighed.
  4. Ansøgninger om udstedelse af tilladelse til at bære våben og anden legitimation af nævnte art kan indsendes til det tyske riges befuldmægtigede eller det nærmeste tyske polititjenestested, hvor også ansøgningsblanketter udleveres. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. oktober 1944.

1944 – Bestemmelse om tilladelse til at bære våben og om automobilkørsel

Fra officielt tysk side meddeles:

  1. Tilladelser til at bære våben og andre adkomster til at have skydevåben eller være i besiddelse af ammunition og sprængstoffer er kun gyldige, når de er udstedt af en embedsmand hos den rigsbefuldmægtigede eller et tysk politikontor. Tilladelser udstedt af danske myndigheder er ugyldige.
  2. De den 19. september 1944 udstedt bestemmelser vedrørende automobilkørsel i Danmark, hvorefter særlig køretilladelse kræves, vedbliver at have gyldighed.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. oktober 1944.

1944 – Forholdsregler til afvæbning af underverdenen

Forordning om besiddelse af skydevåben og krigsmateriel

Fra officiel tysk side meddeles:

Da underverdenen, som forsøger at forstyrre den offentlige orden i Danmark og at terrorisere befolkningen, på enhver måde søger at skaffe sig våben til gennemførelse af sine forbrydelser, er det blevet nødvendigt at træffe skarpe forholdsregler mod besiddelse af våben.

Det ligger i den samlede danske befolknings interesse, at alle våben bliver afleveret til de kompetente danske eller tyske myndigheder for at undgå at de kommer i gangsternes besiddelse. For aflevering af våbnene ansættes en frist til den 29. april 1944. Enhver, der efter dette tidspunkt endnu findes i besiddelse af våben, stiller sig på lige fod med gangsterne og vil blive straffet efter krigslovens fulde strenghed. Det er pålagt at de tyske retter efter den 29. april 1944 at dømme enhver uberettiget indehaver af våben efter følgende bestemmelser, ifølge hvilke dødsstraf er foreskrevet som den normale straf:

Besiddelse af skydevåben af enhver art, indbefattet jagtvåben, ammunition, håndgranater, sprængmidler og andet krigsmateriel, såvel som dele af sådanne genstande er forbudt. Disse bestemmelser gælder ikke for

  1. Skydevåben og ammunition for hvilke indehaver er i besiddelse af en af tysk myndighed eller en kompetent dansk politimyndighed udfærdiget tilladelse til at besidde våben, for jagtvåbens vedkommende glatløbet våben.
  2. Skydevåben og ammunition, som i tjenesteøjemed bæres med en tysk myndigheds tilladelse.
  3. Våben og andet krigsmateriel, som indehaveren gennem en efter den 29. august 1943 af tysk myndighed udstedt attest har tilladelse til at begolde.
  4. Våben af affektionsværdi, når de ikke har brugsværdi.
  5. Luftbøsser, hvis kaliber ikke overstiger 4,5 m.m.

Den, der i strid med forbuddet besidder genstande af de i første stykke nævnte art, straffes med døden. I lettere tilfælde kan idømmes tugthus eller fængsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. april 1944.

1944 – Voldsforbryder henrettet

Fra officiel tysk side meddeles:

Den 20-årige danske statsborger student Niels Stenderup er af en tysk krigsret blevet dømt til døden og henrettet, fordi han på Københavns Hovedbanegård fra baghold overfaldt et medlem af den tyske værnemagt og søgte ved brug af en dolk at berøve ham hans skydevåben. Han sårede derved den overfaldne og andre tililende medlemmer af den tyske værnemagt. Nogle af disse blev delvis hårdt såret

Voldsdåd imod et medlem af den tyske værnemat

Fra officiel tysk side meddeles:

Den 21. april kl. 22.50 blev en 55-årige tysk sergent overfaldet af to personer i en sporvogn foran Kommunehospitalet. De forsøgte at berøve sergenten hans skydevåben. Gerningsmændene gjorde brug af deres pistoler, hvorved det pågældende medlem af den tyske værnemagt blev hårdt såret. Gerningsmændene flygtede i ly af mørket.

Kilde: Kolding Folkeblad, 24. april 1944.

1943 – Alle skydevåben undtagen jagtgeværer skal afleveres

Bekendtgørelse fra den tyske øverstkommanderende

I henhold til bekendtgørelse af 29. august 1943 angående proklamering af den militære undtagelsestilstand i Danmark har den øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark forordnet følgende:

Alle automatiske våben og håndvåben såsom maskingeværer, maskinpistoler, geværer, pistoler og revolvere samt enhver form for ammunition, der endnu befinder sig i dansk privatbesiddelse, skal afleveres til nærmeste danske politimyndighed inden den 7. september 1943. Fritaget for afleveringspligt er følgende:

  1. Jagtvåben, som benyttes med politiets tilladelse.
  2. Salon- og luftbøsser indtil kaliber 6 m.m. uden riflet løb.
  3. Våben, som benyttes af de af politiet godkendte sabotagevagter i virksomheder, jernbaneanlæg osv.

Alle håndgranater, bomber, sprængmidler og sprængstoffer, der befinder sig i privatbesiddelse, skal ligeledes afleveres til nærmeste politimyndighed inden den 7. september 1943, undgår straf. Enhver som efter den 7. september 1943 er i besiddelse af omtalte våben, ammunition, sprængstoffer osv., må vente at blive straffet med døden. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 4. september 1943.

1943 – Når skydevåben og biler skal stilles til rådighed

Forslaget indstillet til vedtagelse med forskellige ændringer

Folketingets udvalg vedrørende lovforslaget til midlertidig lov om pligt til at stille skydevåben og motorkøretøjer til rådighed for rets-, politi- og fængselsvæsen har nu afgivet betænkning og indstiller enstemmigt forslaget til godkendelse med en række af justitsministeren stillede ændringer. Udvalget har haft samråd med justitsministeren og indenrigsministeren, og der har været enighed om, at Staten med hensyn til motorkøretøjer til almindelig brug vil kunne erhverve disse ved køb, hvorfor lovforslagets paragraf 1 foreslås ændret således, at den alene kommer til at omfatte skydevåben og ammunition. For yderligere at præcisere, hvilke skydevåben der er tale om, er paragraffen formuleret således, at den indeholder bestemmelse om, at kun skydevåben og ammunition, der i forvejen i henhold til justitsministeriets bekendtgørelse af 10. juni 1940 er taget i forvaring, falder inden for lovens rammer. Udvalget har lagt vægt på, at ejerene selv kan bestemme, om Staten skal erhverve pågældende effekter for bestandig eller kun til midlertidigt brug. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juli 1943.