1943 – Højesterets dom i Houlberg-sagen

Landsrettens dom stadfæstet – dommerne ikke helt enige

København, RB.

Højesteret afsagde i dag dom i Houlberg-sagen. Direktør Erik Houlberg var ved Københavns Byret og Landsretten idømt en bøde på 80.000 kr. for overtrædelse af sundhedsvedtægten, idet firmaet Houlberg omkring julen 1941 til spegepølsefremstilling havde anvendt 12.000 kg. helt eller delvist fordærvet oksekød, der af veterinærmyndighederne karakteriseredes som sundhedsfarligt og uegnet til menneskeføde.

Fabriksmester Chr. Holleufer fik en bøde på 1.500 kr., driftsleder Mathias Jepsen en bøde på 1.000 kr., saltmester Adolf Mårtenson en bøde på 600 kr. og arbejdsformand Niels bay Andersen en bøde op 800 kr.

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom og pålagde de dømte in solidum sagens omkostninger. Af de 8 dommere, der har behandlet sagen, voterede de 6 for stadfæstelse af landsretsdommen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1943

1943 – Fordelingen af kødet til forbrugerne ligger ikke fast

Slagterne vil hver uge fastlægge kvotaen beregnet efter deres slagtekvota, der kan svinge en del, så der eventuelt bliver mere i én uge end i en anden.

Den nye kødordnings gennemførelse har ganske naturligt afstedkommet en række tvivlsspørgsmål, det kan jo ikke være andet, og fra Handelsministeriet er der derfor udsendt en række oplysninger om særlige forhold. Der er jo ikke tale om en rationering i almindelig forstand, således at køberne har krav på et vist kvantum kød eller flæsk, men detaillisten, i dette tilfælde slagtermesteren, har pligt til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af varerne.

Dette er slagterne også villige til, men det er jo givet, at det er svært. Man har ingen erfaringer at bygge på, og det er naturligvis i høj grad nødvendigt, at husmødrene såvel som slagterne viser forståelse af hele spørgsmålet, hvis ordningen skal gennemføres uden vanskeligheder og gnidninger, og det er i allerhøjste grad påkrævet, at det kommer til at gå så let og smertefrit for alle parter som muligt. Som bekendt fastsatte slagterne i Kolding, at der til hver forbruger kunne blive kød til et beløb af 2,50 kr. pr uge, men efter hvad vi erfarer, vil Slagtermesterforeningen holde møde på mandag for at tage ny stilling til spørgsmålet.

“Det bliver en ugentlig tilbagevendende begivenhed”, oplyser formanden for Slagtermesterforeningen, slagtermester B. Andersen, Agtrupvej. “Det system, vi har iværksat med, at hver forbruger kan få for 2,50 kr. kød i denne uge, er en prøve, som, hvis den ikke er tilfredsstillende, kan suspenderes til fordel for en ny. Fordelingen er meget vanskelig, da den er afhængig af den slagtekvota, vi får tildelt fra uge til uge”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1943.

1943 – Slagterne ser med bange anelser hen til lørdag

Kødkortenes premiere var ikke nogen absolut succes – kunderne glemte kortene

Al begyndelse er svær, siger et gammelt ord, og det er om ikke før så siden i går gået op for ikke blot slagterne, men også husmødrene i Kolding. Det var jo første dag, hvor forbrugerkortene til kød skulle benyttes, og det var vel egentlig ingen tilfældighed, at der til denne dag var valgt en mandag, den dag i ugen, hvor slagterne erfaringsmæssigt har mindst at bestille. Man benytter jo som regel mandagen til at få resterene fra søndagsmiddagen til en side. Men alligevel har premieren haft adskillige vanskeligheder.

“Erfaringer!” siger slagtermester S. Sørensen, Tøndervej. “Kom igen om 8 dage, så kan vi tale om det, men at det er meget besværligt, er vi dog klar over. Det vanskeligste har været at kunderne ikke har haft kortene med. Kortet skal medbringes, også ved køb af afskåret pålæg, selv om dette ikke skal anføres på forbrugerkortet. Det skal forevises som legitimation, og uden det kan man ikke få noget. Sender man f.eks. bud efter pålæg med børnene, skal de have kortet med, og det gælder for handel såvel i slagter- som i viktualieforretninger.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. maj 1943.

1942 – På julegaveindkøb i Kolding i går

Bøger går ind som erstatning for mange af de ting, særlig i manufakturbranchen, som ikke kan fås. De røde Pigeonæbler, som det også kniber med, må erstatte appelsiner, dadler og figner.

Julehandlen er meget stor i år, og atter i går var der trængsel af mennesker i Koldings gader i eftermiddagstimerne, ligesom der har været masser af kunder i butikkerne også de sidste hverdagseftermiddage. Men på grund af varesituationen er handelen ganske naturligt lagt noget om. Der er jo mængder af ting, man ikke kan få, særlig i beklædningsgenstande. For eksempel oplyser en manufakturhandler, at ternet tøj til børnekjoler næsten ikke er til at opdrive – og så spørger alle efter det, selv om der er godt ensfarvet stof fremme. Børnestrømper er det også meget småt med, og i øvrigt er det jo sådan, at vel i ingen branche – med undtagelse af bagernes – er erstatningsvarerne så dominerende som i manufakturforretningerne. Men der sælges alligevel, folk skal jo have tøj.

Slagterne har begyndt udleveringen af juleflæsket, der som bekendt er sparet sammen fra to uger. En slagter udtaler til os, at selv om folk naturligvis vil købe meget mere, end der kan skaffes, så er det hans opfattelse, at alle kan få enten flæsk, gås and eller andet fjerkræ til julen, således at den gode julemad er reddet for alle hjem også i den tilstundende jul.

Frugtforretningerne er måske dog dem, der er værst ramt, idet der ikke er spor af sydfrugter fremme, hverken appelsiner, figner, dadler abrikoser, krakmandler eller nødder – en lille smule spanske druer er den eneste sydfrugt, der er kommet hertil, og de koster 4 kr. pundet, så det er ikke for alle og enhver. […]

En branche, som lukrerer på de andres vanskeligheder ved at tilfredsstille kundernes julegavebehov er boghandelen. Her har man den hidtil største julehandel til dato, oplyser en af Koldings boghandlere. Der sælges så mange julegavebøger, som aldrig før, og de bøger, som særlig går, er for det første den svenske virkelighedsroman ‘Rid i nat’, endvidere Knights engelske krigsroman ‘Men dette fremfor alt’, Aynrans ‘Vi, der lever’, Cronins ‘Himmerigets nøgler’, Johanne og Morten Korchs bøger og en anden, ny bog i samme genre; ‘Folkene fra kæret’. Også bøger som Hans Martins ‘Tidevand’ og ‘Frigjort’ er stadig salgsvarer, og endelig har hørespilsudsendelsen forleden styrket efterspørgslen efter Kelvin Lindemanns sidste bog; ‘Huset ved det grønne træ’ – et tidsbillede fra den danske kolonitid. Der er også Corsaris-bøger, som stadig går, og endelig lægebogen ‘Ingen må dø’ af Slaugther. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1942.

1942 – Større svineslagtninger i denne uge i Kolding

Hjemmemarkedet får igen 100 pct. af forbruget i 1939 . Mange husmødre har allerede sikret sig søndags-flæskestegen

Leveringen af svin til slagterierne begynder nu at stige ret væsentligt. Holbæk Andelsslagteri modtog således mandag og tirsdag 460 store svin, svarende til 700 normale slagterisvin, og det var mere, end man var i stand til at slagte og partere med det indskrænkede mandskab. Kolding Andels Svineslagteri har også i indeværende uge modtaget betydelig flere svin, end i de foregående uger, nemlig 755 i løbet af ugens første fire dage mod 452 i hele sidste uge. Man venter dog ikke at komme op på over 800 svin i denne uge.

Det er den nye høst der begynder at virke for alvor, idet svinene nu er fedet op til den størrelse, landmændene ønsker, de skal have ved slagtningen, og som giver flest penge hjem. De 7-800 store svin svarer til omkring 1.200 almindelige baconsvin. De store svineslagtninger har bevirket at hjemmemarkedet for første gang i lange tider i denne uge får 100 pct.’s tildeling af omsætningen i 1939. Det betyder dog ikke at efterspørgslen kan efterkommes, siger man i en af Koldings slagterbutikker. Man skulle jo tro, at når kunderne får det samme kvantum svinekød og flæsk som i 1939, ville de være tilfredse, men hungeren efter flæskesteg og andre svinedelikatesser er efterhånden blevet stærk, og alle mennesker er på jagt efter svinekød for tiden. Derfor kan man trods alt ikke få flæsket til at slå til i udsalgene. Der er også den ting ved det, at mens man i 1939 havde en nogenlunde fast kundekreds, så går folk nu rundt fra udsalg til udsalg og spørger, og derved kommer efterspørgslen til at synes noget større, end den i virkeligheden er, for mange er jo naturligvis så heldige at komme på det rigtige tidspunkt mens der er noget på disken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. oktober 1942.

1942 – Kriminalretsforhøret i går løftede sløret for den store smørsag

Mejeribestyrer A. Jensens to brødre forklarer om mærkekøbet på “den sorte børs” og om salget af smør uden mærker, som skulle skjules gennem fløderegnskabet. Førstemejeristen hævder, at de 600 kg. smør, som solgtes, var ved at blive harsk.

Ved et retsmøde i går eftermiddags i Kolding Kriminalret løftedes sløret lidt for den – af hensyn til opklaringen – med så megen hemmelighedsfuldhed omgivne smørsag fra Kolding Centralmejeri. Der er som bekendt dels solgt smør uden mærker og dels køb smørmærker på den lokale “sorte børs”. For 14 dage siden fængsledes mejeribestyrer A. Jensen og kort efter handelsmand Holm, Låsbygade, der har solgt mærkerne. I onsdags anholdtes mejeribestyrerens to brødre, Herluf og Agner Jensen, der er ansat på mejeriet henholdsvis som førstemejerist og fyrbøder og maskinpasser.

I retsmødet i går afhørtes de to sidst anholdte og Holm for åbne døre, medens mejeribestyrer Jensens afhøring fandt sted i et efterfølgende lukket retsmøde. Det var ventet, at mejeribestyreren og Holm var blevet løsladt, men de fængsledes for yderligere 6 dage, ligesom dommer Strøbech afsagde 6 dages fængslingskendelse for Herluf og Agner Jensen. Sagen synes langtfra opklaret til bunds endnu, men i øvrigt skal vi lade forhøres-referatet tale for sig selv.

Da smørmærkerne købtes på “den sorte børs” i Låsbygade

Først fremstilledes fyrbøder og maskinpasser Agner Jensen som sigtet for overtrædelse af rationeringsbestemmelserne vedrørende smørbekendtgørelsen af 12. december 1940.

Politifuldmægtig Schlichtkrull spurgte ham straks, om havde deltaget i handel med rationeringskort for smør?

Agner J: “Ja, for smørmærker til 400 kg.”

Vil De forklare lidt om de nærmere omstændigheder.

“Ja, det er ikke til at huske så nøje.”

Det vil gavne Dem, selv at tale rent ud.

“Ja, se, min broder (mejeribest. A. Jensen) sagde en dag til mig, om jeg ikke kunne gå ud og købe nogle smørmærker. Han gav mg 800 kr. I bundter, men jeg opdagede senere, at der kun var 760 kr., idet der manglede 4 tiere i et af bundterne. Jeg talte ikke efter, da jeg fik beløbet. Der var 8 bundter.”

Hvor mange smørmærker sagde Deres broder, at De skulle købe?

“Så mange, jeg kunne få.”

Hvad skulle de bruges til?

“Det sagde han ikke noget om.”

Det var mærkeligt, at De så ville gøre det.

“Ja, hvad gør man ikke for at hjælpe sin broder; der havde jo været politi.”

Mærkerne kostede 5 kroner “pr. kilo”.

Sagde Deres broder noget om, hvor De skulle gå hen?

“Ja, muligvis til handelsmand Holm i Låsbygade.”

Kende De Holm i forvejen og vidste, hvor han boede?

“Nej, men af en dreng fik jeg at vide, at han boede i nr. 57, hvor jeg så gik op, men fandt ikke Holm hjemme. Jeg fik at vide, at han sikkert var hos slagter Martin Christensen eller på Sønderbros Café. Jeg opsøgte slagter Christensen og spurgte, om han ikke ville få fat i Holm, da jeg gerne skulle have nogle smørmærker af ham. Christensen tog sin cykel og kørte til Sønderbros Café, hvor han også rigtig nok traf Holm.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. august 1942.

1941 – Slagterierne opretter selvstændige luftværn

Kolding Slagteri er blandt de første, der har fået værnet i orden, og 60 kursusdeltagere har i dag været på studiebesøg.

Dansk Luftværnsforening og slagteriernes ledelse har indledet et samarbejde om oprettelse af luftværn, svarende til fabriksluftværnet ved alle slagterier, og i denne anledning afholdes der i dagene 4.-15. juli tre kursus på Andelshøjskolen ved Middelfart, hvor ledere af slagteriernes luftværn uddannes. For slagteriet i Kolding deltager i disse dages kursus ingeniør Nellemann, der er leder af Kolding Slagteris luftværn, slagtermester Niels Nielsen, der skal være kolonneleder af brandtjenesten, maskinmester Sørensen, der skal være kolonneleder for teknisk tjeneste og slagteriarbejder Anton Sørensen, der skal være leder af samaritertjenesten. Kursuslederen er professor dr. med. C. Borck, og desuden medvirker følgende lærerkræfter: kaptajn Willumsen, D. L. F., ingeniør Mengel, politikommissær Kleberg, Kolding, og fuldmægtig Castberg, Kolding.

Planen for Kolding er blevet godkendt. Den går bl.a. ud på, at 30 arbejdere (det vides endnu ikke hvem), der normalt arbejder på slagteriet, skal stå til tjeneste for de forskellige luftbeskyttelsesgrene.

I dag har det første hold kursusdeltagere, ca. 60, været på studiebesøg på slagteriet i Kolding, der er blandt de første slagterier, som har fået indrettet sit luftværn […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. juli 1941.