1945 – Planer om udvidelse af De gamles hjem i Kolding

Socialudvalget i Kolding arbejder for tiden med planer om en udvidelse af De gamles hjem ved Vejlevej. Der er mange game på ventelisten. Man har anmodet arkitekt Ernst Petersen om at fremkomme med skitser til de nødvendige udvidelser såvel af de almindelige afdelinger som sygeafdeling og køkken. Hvorledes udvidelsen skal ske, har man ikke taget stilling til, men formentlig bliver der tale om en helt ny fløj. Når skitserne foreligger, vil Byrådet komme til at tage stilling til planerne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. april 1945.

1944 – To nye aldersrenteboliger ved Agtrupvej

For salgssummen for bue-ejendommen

Kolding Byråds første møde i det nye år holdes på mandag. Dagsordenen omfatter 19 punkter, men synes i øvrigt ikke at byde på større overraskelser. Der er en indstilling fra Socialudvalget om opførelse af aldersrenteboliger. Det drejer sig om opførelse af de to projekterede fløje til aldersrenteboligen ved Agtrupvej. Fløjene skal gå ned over den gamle dyrskueplads, og til opførelsen råder man over det beløb, der blev frigjort ved salget af ejendommen på byen, ca. 120.000 kr. De to nye fløje kan dog naturligvis ikke bygges for dette beløb, så resten må dækkes ved lån.

Endvidere skal man drøfte et par luftværnsspørgsmål og personaleforholdene på De gamles Hjem samt bevillingen til de i går omtalte nye vandværksboringer.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. januar 1944.

1943 – Vi holder jul – trods alt

Hvordan svendehjem, alderdomshjem og sygehuse fejrer årets største højtid

Jul er hjemmenes fest, er det sagt, og det er vel også hovedårsagen til at vore tanker ved juletid altid går til dem, der ikke kan fejre højtiden sammen med deres kære, men må holde jul blandt fremmede mennesker, og særlig samler vore tanker sig om de juleløse, de, der ikke har noget hjem, hvor de kan tilbringe julen eller har bekendte, de kan være sammen med.

Flæskesteg og æblekage er julemiddagen

På svendehjemmet og på arbejderherberget søger man så vidt muligt at holde jul, som man plejer. Man søger at give hele festen et så hjemligt præg som muligt, og der er bespisning såvel juleaften som 1. og 2. juledag. Det har været lidt vanskeligt at få fat i det, der skal til, men man håber dog at kunne give flæskesteg og æblekage; efter at juletræet har været tændt, og man har sunget nogle julesalmer, uddeles der nogle små gaver, og man slutter af med kaffebord.

På Overmarksgården er der juleandagt på sygeafdelingen kl. 17, hvor pastor Sølling taler ved juletræet, og formanden for Socialudvalget, Gossmann, vil komme til stede. Julemåltidet er det traditionelle med flæskesteg og æblekage, og der vil blive en lille julegave til hver enkelt. […]

Mange sømænd på sømandshjemmet

På sømandshjemmet venter man stort besøg i julen. Det er bebudet, at der vil komme både fremmede og danske søfolk, og man er på hjemmet taknemmelig for, at firmaerne på havnen har givet så stort et beløb, at man kan give alle gåsesteg. Man søger også så vidt muligt at have en gave til hver enkelt, men det har knebet lidt med at få så mange, som der er brug for, og man håber derfor, at nogle af byens borgere vil tænke på hjemmet. […]

250 patienter holder jul på sygehuset

På sygehuset gør man det så festligt man kan, for de patienter, der skal blive på sygehuset, idet man så vidt muligt søger at sende de patienter, der kan tåle det, hjem til jul. men på epidemiafdelingen kan man jo ikke så godt sende folk hjem. Der er for tiden 80-90 patienter og afdelingen har kun plads til 58. På samme måde er det på de øvrige afdelinger, så det bliver en jul, der hvad patienttal angår, slår alle tidligere rekorder. I alt regner man med omkring 250.

“Det ville være dejligt, med en halv kilo risengryn”, sukker inspektøren, “men det må vi give afkald på. Og på samme måde med kaffen! Men gådesteg får vi da trods alt, og juletræer på alle stuerne, 110 i alt, foruden de store juletræer på hver afdeling. Desuden bliver der andagter ved provst Roesen og pastor Sølling, så vi håber, at patienterne ikke vil savne julen derhjemme alt for hårdt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. december 1943.

1941 – Anonymt brev med 3.500 kr. til Socialudvalget i Kolding

Socialudvalget i Kolding havde onsdag aften møde, hvor der forelå en lille overraskelse. Socialkontoret havde fra Aarhus modtaget et anonymt brev som indeholdt 3.500 kr. i kontanter samt følgende besked:


“De bedes høfligst udstede vedlagte pengesedler i rabatkuponer og uddele dem blandt arbejdere med kone og børn. For dem som intet har at bestille.”

Anonyme breve er i almindelighed ikke skattede, med dette var jo af den gode slags. Socialudvalget er ikke fornævnt med således at få penge ind ad døren fra ukendte givere, og uanset beløbets størrelse er man glad for at nogen har tænkt på i en vanskelig tid at ville yde en hjælp, som udover det rent nødtørftige kan gøre forholdene lidt lettere for vanskeligt stillede hjem […]

Kilde: Uddrag, Fyns Venstreblad, 30. maj 1941.

1940 – Socialhjælp og arbejdere til Tyskland

Det blev den 13. juli 1940 meddelt igennem den danske presse at der ville gå nogen tid, før arbejdere som er rejst til Tyskland, kan sende penge hjem, derfor har der været rejst spørgsmål, om hvor arbejdsløse familieforsørgere kan henvende sig for at få midlertidig hjælp.

Det er nu ordnet sådan, at der fra socialkontoret kan ydes hjælp i form af lån, der skal tilbagebetales, når Tysklandsarbejderne får penge for deres arbejde.

Kilde: Danske Arbejdere til Tyskland, Kolding Socialdemokrat, 13. juli 1940

1940 – Hjælp til de arbejdsløse

Formanden for Arbejdsmandsforbundet i Kolding, Hj. Pihlmann, anmoder byrådet om hjælp til understøttelses af de arbejdsløse i afdelingen, der lige nu er omkring 6-700 personer.

Forbundets kasserer P. Ravn oplyser, at der i øjeblikket er 50-75 medlemmer, som har opbrugt deres understøttelse, om en uges tid vil tallet være oppe på 100-150.

Sagen er bleven lagt over på Socialudvalget og vil blive drøftet under budget-forhandlingerne.

1940 – Hest på social forsorg

I slutningen af 1939 kom nogle børn i Børkop trækkende med en hest, som de bragte til politibetjent Christensen i byen. Hesten ejedes af en gartner, men han kunne ikke længere skaffe foder til den, og ville derfor aflevere den.

I samarbejde med Socialudvalget, har politibetjent Christensen, fået anbragt hesten hos en slagtermester i Børkop. Hesten er således kommet under social forsorgen.

Kilde: Hesten kom under social forsorg, Kolding Folkeblad, 9. jan 1940