1945 – Briterne må ikke handle i tysker-butikker

Den engelske kommandant i Sønderborg tager bemærkelsesværdig forholdsregel.

Den britiske kommandant i Sønderborg har taget en bemærkselsværdig forholdsregelse. På en række af byens forretninger har han ladet opslå plakater, der forbyder britiske soldatet at handle i disse forretninger. Grunden er den, at indehaverne, der alle er medlemmer af det tyske mindretal, har samarbejdet med tyskerne.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 28. juni 1945

1945 – Attentaterne i Sønderborg

8 frihedskæmpere udførte attentatet ved slagtermester Kurzkes forretning. De nægter at kende noget til de to andre attentater. Motivet var utilfredshed over, at der “ikke skete noget”.

Efter et intenst arbejde, hvor hele styrken var sat ind på samme opgave, er det i går lykkedes kriminalpolitiet i Sønderborg at afsløre mændene til i det mindste et af bombeattentaterne i Sønderborg. Det viste sig at være 8 mand, der alle var med i modstandsbevægelsen og hvoraf de 7 i korte eller længere tid har siddet i tyske koncentrationslejre eller i Frøslev, idet de havde været aktive i modstandskampen før den 5. maj. Kriminalpolitiet anholdt i går ved middagstid 3 sønderborgere, chauffør J. Elnef, arbejder F. Mønster og maskinarbejder Alfred Christensen. De fik forelagt et menget tungt vejende bevismateriale, og skønt de i begyndelsen hårdnakket nægtede at kende noget som helst til bombeattentaterne, skiftede de efterhånden mening og tilstod omsider, at det var dem, der havde sprængt slagtermester Kurzkes forretning. […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 19. juni 1945

1944 – Granaten eksploderede i drengens lomme

Drengen dræbtes, en arbejdsmand og tre andre drenge såredes

Sønderborg, RB

Arbejdsmand Mathias Clausen, Egernsund, kom i går ved 18-tiden gående sammen med sine to sønner, den 12-årige Hans og den 5-årige Tage, på landevejen ved Egernsund, da de mødte den 12-årige Verner Jensen, søn af arbejdsmand Chr. Jensen, Egernsund. Drengen viste dem en granatlignende genstand. “Se at få den smidt væk”, råbte Mathias Clausen. “Den er ikke ladt”, svarede drengen og stak genstanden i lommen. I det samme lød en vældig eksplosion. Verner Jensen blev frygtelig lemlæstet og dræbt, medens Mathias Clausen, to sønner og en anden dreng, den 10-årige Jørgen Johansen, søn af arbejdsmand Jørgen Johansen, Egernsund, såredes mere eller mindre hårdt. De førtes alle i ambulance til Statshospitalet i Sønderborg, hvor de sårede blev indlagt. Hårdt kvæstet er den 12-årige Hans Clausen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. december 1944

1944 – Far og søn dræbt ved eksplosion

Funden metalgenstand eksploderede, da den blev anbragt i laden
Sønderborg, fredag, RB.
Den 42-årige landmand Chr. Jensen, Nyled ved Guderup på Als, og hans 5-årige søn er i eftermiddag blevet dræbt ved en eksplosionsulykke. Landmanden fandt på marken en metalgenstand, som han tog med sig hjem, men da han ville lægge den i laden, eksploderede den med et voldsomt brag. Chr. Jensen blev dræbt på stedet, og hans søn, der legede i nærheden, lemlæstedes frygteligt og døde kort efter på Statshospitalet i Sønderborg. Chr. Jensen overleves af sin hustru og et lille barn.

Kilde: Nationaltidende, 30. september 1944.

1944 – Flyvervarsel nr. 59

Kolding havde som den eneste by i sydjydske distrikt lørdag tæt ind under aften flyvervarsel, der dog blev meget kortvarig. Sirenernes stigende og faldende tone satte ind kl. 17.33, og kun 11 minutter efter fulgte signalet faren ovre. Årsagen til flyvervarslingen var den da temmelige kraftige overflyvning forud for flyvervarslingen var gået en alarmtilstand, der havde varet et par timer nemlig fra kl. 15.22, da sirenerne satte ind med de to jævne og lige lange toner, og alarmtilstanden blev afblæst kl. 17.25. Alarmtilstanden var ens for alle byerne syd for Kolding og med Fredericia, medens Vejle f.eks. gik fri. Endelig havde de sydligste byer i distriktet, Tønder og Sønderborg samt distrikterne nærmest grænsen flyvervarsel lørdag eftermiddag fra kl. 13.07 til kl. 14.20. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1944.

1944 – Hvad De også bør vide

  • At tyskerne nu også griber ind i den danske sociallovgivning. Hvis hjemvendte Tysklandsarbejdere ikke får, hvad de forlanger på Socialkontoret, går de til Dagmarhus med klager, og efter tysk indgriben plejer de at få, hvad de forlanger.
  • At politimester Sundorph i Sønderborg på en forespørgsel hos tyskerne om, hvad der var blevet af overbetjent Hald, fik det svar: “Ham ser De ikke mere. Han er engelsk spion!” I forbindelse med Halds sag er anholdt seks andre danske fra Sønderborg og omegn.
  • At et rygte om, at ‘De Frie Danske’ skulle have haft noget som helst at gøre med “bombeeksplosionerne” i Ørstedparken, er falskt. Vi synes tværtimod, at det var en dum drengestreg – og at sprængstoffet kunne havde været betydelig bedre anvendt.
  • At der rundt i provinsen er sket mange tilfælde af Schalburgtage imod store butikker. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, maj 1944, nr. 8, 3. årg.

1943 – Mødrehjælpen vil oprette sommerkoloni

Hvor mødre fra børnerige familier kan tilbringe en halv snes dage

Mødrehjælpen i Sønderborg, der om kort tid kan indvie et nyt svangrehjem i Møllegade, ser sig i disse dage om efter et sommerhus eller en sommerlejr, som man vil leje for nogle måneder i løbet af sommeren.

Lederen af Mødrehjælpen, frk. Siri Jensen, fortæller, at det for så vidt drejer sig om en ny gren af arbejdet, idet man tænker på at oprette en sommerkoloni, hvor mødre fra børnerige hjem, som har stået i forbindelse med Mødrehjælpen, kan tilbringe en halv snes dage sammen med to eller tre af deres børn. Man håber, at den indsamling, der foretages på Morsdag – den 9. maj – skal bringe midlerne til dette arbejde, som man finder ganske påkrævet. “Der er utallige hjem inden for institutionens område, hvor der findes mødre, der oven på en fødsel trænger til et par solskinsdage i gode og sunde omgivelser. Man regner med at kunne give en mor med f.eks. to børn et sådant ophold for 100 kr. Det er således ikke noget ringe beløb, der skal skaffes til veje, men” – udtaler frk. Siri Jensen – “forhåbentlig vil man forstå betydningen af arbejdet og yde et smukt bidrag på Morsdag.”

Hvor skal lejren helst ligge?

“Så vidt muligt på et centralt sted inden for vort område, der strækker sig helt op til Vejle. Måske kan der også findes en lejr, som vi f.eks. kan være fælles om med vor afdeling i Esbjerg. Det er ikke utænkeligt. Når bare det lykkes at finde et sted, hvor vi kan gå i gang med arbejdet.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. maj 1943.