1945 – To drenge kom ind i skolestuen med en ueksploderet bombe!

Medens Skolekommissionen, lærerne og eleverne var samlet til eksamen.

Under eksamen i en af Koldingegnens skoler er der sket en dramatisk begivenhed. Medens Skolekommission, alle lærerne og en mængde børn var samlet i skolen, kom to drenge ind ad døren med en ueksploderet bombe i hænderne. De afleverede den til læreren og fortalte, hvor de havde fundet den, og at der lå en til, som de tilbød at hente! Bomben var i hvert hjørne forsynet med et bundt ledningstråde, der stak ca. 30 cm. ud af bomben. Læreren sørgede for, at bomben blev lagt om bag skolens mødding og tilkaldte vagtværnet og en sprængningskommando fra Kolding, som beordrede evakuering af alle huse i 100 meters omkreds. Skolen ligger omtrent midt i den landsby, hvor begivenheden fandt sted. Herefter blev bomben afmonteret. Sprængningskommandoen erklærede den for så farlig, at den kunne have sprængt hele skolen i luften.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. marts 1945.

1944 – Ueksploderet bombe i Marielund?

Lørdag aften fik politiet i Kolding meddelelse om, at der skulle side en ueksploderet bombe i Marielund. Det var nogle drenge, som havde opdaget et hul i jorden på kælkebanen. Stedet er afspærret af politiet, og en sprængningskommando tilkaldt for at undersøge hullet nærmere.

Man har ingen som helst mening om, hvornår hullet er kommet, men der er den mulighed, at det kan dreje sig om en fordybning, som er fremkaldt af væld i den fugtige jord.

Kilde: Kolding Folkeblad, 31. januar 1944

1943 – 5 eksplosioner i går – ikke flere farlige bomber

Kun bomberne på bunden af havnen og kanalen tilbage, og de kan ikke anrette større skade. De rømmede kvarterer åbnes igen, men er til dels ubeboelige
De sidste farlige bomber i København blev i går bortsprængt, og de mænd, der i disse døgn efter luftangrebet hver time har sat livet i vove for at gøre de ramte kvarterer beboelige igen, sov i nat for første gang uden at blive forstyrret. Flere af dem har siden onsdag morgen kun fået en halv snes timers søvn. Tilbage ligger på bunden af Københavns Havn og i Chistianshavns kanal enkelte bomber, som ikke kan anrette større skade.

5 eksplosioner rungeder over byen
I alt fem eksplosioner rungede i går over København, de to sidste så tæt på hinanden, at det lød som ét brag. Den materielle skade var betydelig, men det livsfarlige foretagende lykkedes, uden at menneskeliv er gået tabt. På selve sprængningsstederne fik ingen så meget som en skramme – derimod såredes så langt borte som på Slotspladsen nær Højbro en fodgænger.

De evakuerede vender tilbage
Beboerne fra rømmede kvarterer på Islands Brygge fik i går lov til at vende tilbage, efter at det var fastslået, at der ikke er flere bomber. I adskillige lejligheder er det dog ikke muligt at bo, før glarmesteren har været der. Nogle få huse i Langebrogade er endnu rømmet efter henstilling fra Marinens Sprængningskommando, under hvem bomberne i havnen og kanalen sorterer. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 31. januar 1943.

1943 – Grænseløs letsindighed med ilanddrevne sprængstoffer

Politiet har i går været udsat for to alvorlige tilfælde

Fra vestkystegnene har man meget ofte hørt om den danske befolknings letsindige omgang med ilanddrevne sprængstoffer, som finderne ikke har været i stand til at identificere, og hvis farlighed de navnlig ikke har været i stand til at bedømme. Men også på Koldingegnen har man i går fået eksempler på en grænseløs letsindighed hos befolkningen – eller en uforfærdet uvidenhed, må man måske hellere sige.

Til politiet i Kolding indgik der meddelelse om, at der på stranden ved Statsskoven i Sdr. Stenderup var fundet en mystisk genstand, som man mente hidrørte fra et marinefartøj. Det var drevet i land og fundet af en fornuftig mand, der straks gjorde anmeldelse til politiet. Men da politiet kom for at besigtige vraggodset og afgøre, om det var så farligt, af Sprængningskommandoen skulle tilkaldes, var det forsvundet. Man kunne se, at det var blevet fjernet på en slæde. Det var en ret stor genstand, af form som en torpedo, med forskellige anordninger på, der kunne tyde på, at det var en paravane (en minestrygnings-“drage”).

Politiet fik nu travlt med at få undersøgt, hvem der havde fjernet det farlig vraggods. Det viste sig, at det blev den stedlige sognefoged, der fik vraggodset opsporet; det lå i gården hos en husmand, der dog vist havde haft til hensigt at anmelde sit fund til politiet. Nu kommer vraggodset i sagkyndige hænder. Husmandens fremgangsmåde var ganske forkastelig, fremhæver politiet. Han kunne lige så nemt have risikeret, at han selv og hans slæde og hans hest var sprængt i luften på vejen – eller at hans gård var blevet udslettet fra jordens overflade. Han burde have ladet sit fund ligge og i stedet omgående anmeldt det til politiet

20 sprængkapsler på kakkelovnen!

Men under eftersøgningen efter det forsvundne sprænggods kom politibetjentene ud for en situation, der fik håret til at rejse sig på deres hoveder. Man fik at vide, at der hos en anden mand, en fisker, skulle findes nogen mystisk vraggods, som fiskeren havde bjærget på stranden. Det viste sig, at det havde været en større trækasse, som bl.a. indeholdt forskellige signalflag, tegninger af flyvemaskinemodeller og desuden to mindre trææsker, hver især indeholdende en halv snes sprængskapsler, anbragte i udboringen i kassen, så de ikke kunne rasle rundt mellem hinanden. Disse trææsker med indhold havde fiskeren anbragt på sin kakkelovn for at tørre dem! Politiet fandt dem endnu på kakkelovnen. Det tilføjes for en fuldstændigheds skyld, at fiskeren havde en stor børneflok – så det er ret uoverskueligt, hvad der kunne være sket, hvis kakkelovnen var blevet lidt overophedet! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1943.