1945 – SS arbejder stadig

Alle tyskere, der tilbyder de allierede hjælp, føres på lister for at blive likvideret

7 tidligere højtståene SS-officerer har holdt deres første hemmelige møde i Frankfurt-am-Main. På mødet benyttedes alt det gamle Hitler-ceremoniel med “Heil Hitler” og Horst Wessel-sangen, ligesom Göring blev hædret. Det var den tidligere direktør for SS-skolen, der kun kendes under dæknavnet “Købmand Krause”, der ledede mødet.

Han udtalte, at han sad inde med beviserne for Hitlers død, og det eneste spørgsmål var nu, sagde han, hvorvidt man på mødet ville beslutte sit til at udnytte legenden om, at Hitler stadig levede. Det blev besluttet, meddelte rapporter hertil, foreløbig at lade SS holde sig i baggrunden, for så senere at udnytte de vanskeligheder, der vil opstå mellem de allierede, og det ventede man ville indtræffe inden udgangen af 1945.

I Tyskland føres nu liste over alle de tyskere, der tilbyder de allierede hjælp, så de hurtigt kan blive likvideret.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. juni 1945.

1945 – Planlagt attentat mod Montgomery i København

Hvis mytteriet på Sundholm var lykkedes, ville Schalburg- og Hipofolkene myrde en række kendte mænd for hver dødsdom, der afsiges.

I forbindelse med afsløringen af komplottet på Sundholm har en tidligere SS-mand, Børge Petersen, fortalt, at hovedmanden for den berygtede Schiølergruppe, Ib Gerner Nielsen, også have planlagt at kaste en håndgranat mod marskal Montgomery ved dennes indtog i København.

Han havde taget opstilling i et hus på Amagerbrogade med en håndgranat i lommen, men da han så det store opbud af frihedskæmpere, opgav han sin bestialske plan. Flere af de implicerede i det planlagte kup på Sundholm har aflagt delvis tilståelse, og et sprængstoflager i Fælledparken, som de havde aflagt tilståelse om, er fundet på den angivne plads. Hvis mytteriet var lykkedes, var det meningen, at så snart den første dødsdom var afsagt, ville gruppen myrde fem kendte borgere og derefter for hver ny dødsdom fordoble antallet af clearings-ofre.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. juni 1945.

1945 – Razzia i tyske lazaretter og flygtningelejrene i Kolding

Man fandt kun én SS-mand på lazarettet, men store beløb i tyske mark.

Lørdag eftermiddag begyndte under ledelse af en engelsk officer og med styrker fra modstandsbevægelsen og det danske sikkerhedspoliti en razzia, dels i lazartterne på Riis Toft Skolen og dels på Købmandsskolen samt i barakkerne,m hvor før tysk militær havde til huse, men hvor der nu er indkvarteret flygtninge, samt i Frimurerlogen, Højskolehjemmet, Industriforeningen og flere andre steder, og razziaen fortsattes søndag og i dag.

På lazaretterne fandt man kun én tysk SS-mand, der var meget hårdt såret. De øvrige var almindelige værnemagtsmedlemmer. På Riis Toft Skolen blev soldaternes penge taget fra den med undtagelse af 10 mark, og lazarettets kasse bliver i dag sendt til den tyske overledelse i Aarhus, hvor de nærmere bestemmelser for denne bliver fastsat.

I flytningebarakkerne beslaglagde man også en del penge, indti i dag vel 250.000 tyske mark, men af danske penge var der, sammenlignet hermed, kun tale om småbeløb – nemlig mellem 5 og 10.000 kr. Enkelte af flygtningene var i besiddelse af meget store værdier, og i hvert fald to af dem havde 600 kr. i danske penge på sig. Desuden blev der beslaglat en del våben, men det var kun ret små mængder, der var tale om. Pengene blev samlet i en stor sæk, og det var en meget tung sæk efterhånden.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. juni 1945

1945 – Tyskerne ude af Danmark – Nord for linjen Kolding-København

Efter afvæbningen samles tyskerne i store lejre på halvøen Ejderstedt på Slesvig-Holstens vestkyst.

Efter indbydelse af det allierede hovedkvarter i Nordvesttyskland aflagde 25 danske journalister torsdag og fredag et besøg syd for grænsen for at stifte bekendtskab med de allieredes foranstaltninger i forbindelse med besættelsen og afvæbningen af de tyske tropper. Disse, der nu er ude af den del af Danmark, som ligger nord for en linje Kolding-København, samles efter at være afvæbnet i store lejre på halvøen Ejderstedt, indtil der træffes videre bestemmelse om deres anbringelse. SS-mændene sorteres fra og føres under særlig skarp bevogtning til særskilte lejre.

I Neuengamme foretoges under den nye lejrkommandant, colonel Streatfields ledelse en besigtigelse af lejrens forskellige indretninger. I lejren er nu interneret henved 12.000 SS-tropper. Efter hvad der var meddelt den engelske oberst, skulle antallet af døde i lejren gennem de senere år være oppe på 40.000.

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. juni 1945.

1945 – Krigsforbryderne

Dönitz og dr. Ley taget

Fra London meddeles, at også admiral Dönitz nu er allieret krigsdange. Ligeledes er dr. Ley, den tidligere leder af den tyske arbejdsfront taget til fange og samme skæbne er overgået Himmlers højre hånd, Ernst Kaltenbrunner, der var overordentlig aktiv ved udrensningen efter bombeattentatet mod Hitler i jul i fjor; det menes, at han i Østrig, hvor han blev anholdt, var i færd med at oprette en underjordisk antirussiske organisaton. Han var chef for SS’ hemmelige tjeneste.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat

1945 – Lige ved 100 anholdelser

Stikkeren Peter Bollerup anholdt. Frihedsbevægelsen vil skride ind overfor hårklipningen

Antallet af anholdelser er nu steget til 96. heri er dog iberegnet to kvinder, som man i nat måtte tage i beskyttelsesarrest, da de var bange for at blive klippede.

Blandt de mere kendte, der er anholdt, kan nævnes den berygtede stikker Peter Bollerup fra Jordrup, der har gjort tjeneste ved Gestapo på Staldgården i Kolding. Desuden har man anholdt blikkenslager Niels Petersen, Kolding og endelig DNSAP’s sysselleder i Kolding, lokomotivfører Koch, Kolding.

Bollerup blev i øvrigt anholdt i Haderslev, hvor han havde søgt tilflugt hos familie. Han gjorde ikke modstand ved anholdelsen.

Endvidere er i nat anholdt servitrice Helene Byllemose, der blev arresteret i Broager, den tidligere SS-mand Andreas Brill, begge Kolding, gdr. Berthel Kyed, Eltang, skomager Eriksen, Anna Margrete Lunderskov, der så at sige menes at have været indblandet i stikkervirksomhed. Desuden har man taget en mand, som man sigtede for spionage allerede før krigen, og som også har været virksom under hele besættelsen, Franz Mervelskemper.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. maj 1945.

1945 – Ildkamp mellem tyske soldater og frihedskæmpere

Straks efter meddelelsen om kapitulationen blev frihedskæmperne i Kolding kaldt under våben og samlet på Domhuset, hvorfra der sendtes vagtposter ud til havnen og andre vigtige institutioner. Fra Domhuset gik bylederen straks over til de ca. 50 fanger i arresthusets tyske afdeling og gav dem den glædelige meddelelse, idet han bad dem forblive i arresten om natten.

Bevæbnede tyske patruljer rykkede frem mod Domhuset, som frihedskæmperne gjorde sig klar til at forsvare. Det kom til ildkamp og de tyske patruljer tilkaldte en hel afdeling S.S-Pionerer, der straks åbnede ilden mod frihedskæmpernes vagtposter ved porten til arrestgården. Frihedskæmperne besvarede ilden, hvorved der dræbtes eller såredes et par tyske soldater.

Da skydningen var ved at holde op, lykkedes det bylederen at komme i forbindelse med den tyske kommandant, major Arnold, som lovede at trække soldaterne bort fra gaderne på betingelse af, at frihedskæmperne sørgede for opretholdelse af ro og orden hos befolkningen […] Selv efter at frihedskæmperne for længst havde indstillet skydningen, kastede tyske soldater flere håndgranater mod arrestporten.

Kilde: Uddrag, Demokraten, 5. maj 1945.