1945 – Skovløber dræbt ved træfældning

I Stenderup Nørreskov er der kort før middag sket en ulykke, som har kosten den 38-årige skovløber Einar Møller, Agtrup Bomhus, livet. Sammen med nogle arbejdere var Møller beskæftiget med at fælde træer. Under dette arbejde tog han sig ikke i agt for en svær gren, der netop var blevet savet halvt igennem. Fra adskillige meters højde faldt grenen ned og traf Møller i hovedet, så han dræbtes på stedet. Skovløber Møller efterlader sig hustru.

Kilde: Nationaltidende, 21. februar 1945.