Skudt bagfra på Holmens Bro
København, RB.
Den 53-årige politiassistent Louis Silleman blev i morges ved 8.20-tiden skudt ned på Holmens Bro. Den ukendte gerningsmand affyrede et skud, der ramte Silleman i nakken, og han faldt død om på stedet.
Kilde: Kolding Folkeblad, 11. september 1944.
Kilde: Det illegale blad ‘De Frie Danske’, nr. 7, 3. årg. 23. april 1944
En højtstående Gestapomand har overfor en dansk embedsmand udtalt, at han ikke kendte noget land i Europa – og han havde ellers været i mange lande – hvor der fandtes så mange stikkere som i Danmark.
Det er beskæmmende, men desværre må vi give Gestapomanden medhold i, at stikkeriet har antaget en meget omfattende karakter i vort land. Findes der nogen forklaring på dette forhold? Er det således, at det danske folk, nationalt set, er gjort af ringere stof end andre folk? Har danskeren mindre karakterstyrke, er han lettere tilfals for penge, eller hvori ligger forklaringen?
Vi vil idet efterfølgende kort gennemgå de forskellige arter af stikkere samt undersøge årsagerne til det florerende stikkeri.
Den professionelle stikker findes i alle lande i det omfang, der er brug for ham. Det er almindeligvis moralsk defekte individer, for hvem det ingen rolle spiller, hvorledes de tjener deres penge. Der er ingen grund til at ofre dem mange ord. De er almindeligt foragtede af såvel dem, de arbejder for, som dem, de angiver.
De som lader sig friste af udsigten til hurtigt at komme i besiddelse af store pengebeløb, er forsåvidt farligere. Den professionelle stikker vil almindeligvis være ret kendt i de kredse, han arbejder imod, og man kan gardere sig overfor ham. Men den mand eller kvinde, som pludselig gribes af pengebegær og ser en let måde at få tilfredsstillet dette på ved at røbe viden, de tilfældigt eller bevidst er kommet i besiddelse af, kan man ikke i tide tage sine forholdsregler overfor. […]
Om disse to kategorier gælder det, at de er lige foragtelige, og at der fra frihedsbevægelsens side må gøres alt for at uskadeliggøre dem, inden de anretter for mange ulykker.
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, nr. 1, 3. årg., 2. april 1944.
To stikkere har fået deres fortjente straf, men der bliver ikke borgerfred i Danmark, før der er gjort fuldstændig op med Dagmarhus’ danske hjælpere.
Dagspressen har meddelt om to drab, et på fru Delbo i Sankelmarksgade, og et på en fhv. politibetjent Kronby på Bispebjerg, men selvfølgelig har de legale blade ikke fået lov til at skrive sandheden om disse to drab, nemlig, at det er to af Dagmarhus’ danske hjælpere, der er blevet straffet på livet for deres forræderiske gerninger. Både fru Delby og hr. Kronby hørte nemlig til dette usle kryb, stikkerne, der for penge sælger deres landsmænd til fjenden, og mange gode danske borgere sidder i dag i tysk fængsel, tugthus eller koncentrationslejr på grund af disse to stikkeres virksomhede. Derfor har frihedskæmpere idømt de to landsforrædere den eneste straf, der gælder for deres landsforræderiske gerninger, nemlig: døden, og Dagmarhus’ øvrige danske hjælpere kan være overbevist om, at skæbnen også nok skal vide at indhendte dem.
De kan, som fru Delbo, forsøge at skjule sig under opdigtede navne, men de skal lige så præcist som i tilfældet Deblo – blive fundet. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske, nr. 6, marts 1944, 3. årgang.
En nærmere præsentation af de mænd, som tyskerne og andre nazister har såret eller dræbt, er ikke nødvendig. Enhver ved, at de ikke var anklaget og ikke kunne anklages for nogen national eller kriminel forseelse, men kun havde vakt besættelsesmagtens mishag ved deres danske sindelag.
Derimod skal vi give de oplysninger, vi har kunnet skaffe, om de folk, der er søgt uskadeliggjort, fordi deres judasgerning gjorde dem til en stadig fare fore frihedskampens mænd:
[…]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, januar 1944
Jernbane-sabotage i Nordjylland
Den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark bekendtgør følgende:
I den sidste tid har uansvarlige, oftest udenlandske elementer foretaget eller forsøgt at foretage sporsprængninger og andre sabotagehandlinger på de nordjyske jernbanelinjer. Der er derved opstået vanskeligheder og farer, ikke alene for militære transporter, men også for den civile jernbanetrafik. For fremtiden vil forstyrrelser af denne art blive modvirket med alle midler.
Før der gribes til midler, som i deres følger beklageligvis også vil ramme de velsindede, ordenselskende dele af den danske befolkning, fremkommer der opfordring til dem om virksomt at yde medvirkning til forhindring af jernbanesabotage. Fornøden er ikke alene anmeldelse om pålideligt kendskab til foretagende om at begå en jernbaneforbrydelse, hvortil enhver er forpligtet under strengt strafansvar, men også anmeldelse af alle mistænkelige personer og påfaldende omstændigheder, der kan føre til opdagelse og forhindring af sabotage. Til den, der giver de tyske myndigheder hensigtssvarende meddelelse af en sådan art og derved bidrager til forhindring af en planlagt sabotage eller muliggør pågribelse af gerningsmændene eller beslaglæggelse af sprængstoflagre, ydes der en høj belønning. […]
Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 8. september 1943.
Som forholdene er i Danmark for øjeblikket, er det umuligt for Gestapo at komme til bunds i alle de underjordiske grupper, der på forskellig vis modarbejder tyskerne. Det dansk politi gør, hvad et kan for at indkredse undergrundsarbejdet, men heller ikke det har særlig succes. Engang imellem lykkedes det dog politiet, at få fat i visse personer, og så viser det sig i 95 pct. af tilfældene, at det er stikkere, som har angivet de pågældende.
Gestapo benytter sig i udstrakt grad af disse parasitter, der for penge er villige til hvad som helst. Det var stikkere, der stod bag mordet på Rottbøll. Det var stikkere, der foranledigede arrestationerne af ‘De Frie Danske’.
Som eneste eksempel på stikkervirksomhed kan nævnes følgende: i sidste uge af januar blev 5 mand anholdt under ganske særlige omstændigheder; to tyske statsborgere, Gilde og Schock Meyer hed de, som i en halv snes år havde haft arbejde her i landet, blev indkaldt til tysk militærtjeneste. En mand, de kendte under navnet Hansen – vist nok den nedenfor nævnte Diehl – opfordrede dem til at flygte til Sverige og tilbød formedelst 2.500 kr. pro persona at skaffe dem en båd. Sammen med dem skulle 3 unge danskere, Ernst Petersen, Svend Valdemar Petersen og Aage Lidegaard, afrejse. De var eftersøgt af politiet for formodet medvirken ved ‘De Frie Danske’. Stikkeren Hansen angav de mennesker, der havde forladt sig på hans bistand, og alle fem blev arresteret i rutebilen på vej til den båd, som aldrig havde eksisteret.
Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 8. marts 1943, nr. 11, 1. årgang.
Vi har hidtil fundet det klogest ikke at omtale denne sag, men da vore udmærkede kolleger i kampen for Danmarks frihed, ‘Frit Danmark’ og ‘Land og Folk’ på udmærket måde har berettiget om Gestapos fortvivlede anstrengelser, finder vi det rigtigt nu at fremkomme med nogle supplerende oplysninger, da det ville føre for vidt at gennemgå sagen i alle enkeltheder.
Tyskerne ved bedst, at vore oplysninger er sandfærdige, og da sandheden er nazismens værste fjende, satte man med fuld kraft ind på at få vort blad standset. Igennem mange måneder fandt man ikke ét eneste spor, men så lykkedes det nogle stikkere at komme i forbindelse med mennesker, der på den ene eller den anden måde havde med vort blad at gøre. Følgen var fængsling af 20-30 mennesker, der på sædvanlig grundlovsstridig måde ikke blev fremstillet for en dommer inden 24 timer.
Hovedmanden for stikkerne kaldte sig flot “direktør Larsen”, men vi opdagede snart, at han i virkeligheden var identisk med en ildeset og upålidelig fyr ved navn Arvid Wallenstrøm, boede Østre Pennehavevej 1, Rungsted, tlf. Rungsted 462. Han var ansat i Statens Ligningsdirektorat på Christiansborg. Belønningen for hans “bedrift” var 10.000 kr., som han har fået udbetalt til fordeling mellem sine håndlangere. Disse er: en person, der kalder sig Victor Hansen og som har sin gang i Organisation Todt i Vesterport, stud. jur. Poul Erik Madsen og stud. med. Køppe, sidstnævnte har været straffet for fosterfordrivelse. Adskillige af de mennesker, Gestapo ønskede at tale med, gjorde sig usynlige, vel vidende, at selvom de kunne bevise deres uskyld, ville dette være uden værdi, når først deres navne kom frem. Således er tysk “rettergang” jo. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. december 1942, nr. 2, 2. årgang.