Øjeblikkets krav lyder: Udrensning til bunds, hvilket vil sige udrensning op til toppen. Retningslinjen må være: Udrensning i bredden, men også i dybden. Stemningen ved kæmpemødet forleden i Fælledparken, stemningen i grupperne, stemningen i hele befolkningen er udtryk herfor.
Vi har i de sidste dage oplevet, at en lang række personer, deriblandt også mange af det danske samfunds såkaldte ledende mænd (ledende i kraft af penge, bestyrelsesmandater, fødsel eller forbindelser) opfører sig, som om det samfund, de kendte og levede på, nu vender tilbage til sin gamle skikkelse, og at frihedskæmperne – alle den aktive fronts opofrende menige – nu har gjort deres pligt og kan gå, og at deres egne gerninger i mørketiden er glemt. Værnemagere er pludselig “gode danske mænd”. Stikkere viser sig at være “stakkels individer”, tvunget ind i det uhyggelige arbejde.” Hipo-mænd mener at have haft loven på deres ide og har aldrig deltaget i mishandlinger. På et par enkelte undtagelser nær – f.eks. den psykopatiske viktualiehandler Brøndum, der i sygelig trang til at prale, tilstår alle de mord, han kan komme over – er de alle “uskyldige, nationalt uangribelige, uretfærdigt forfulgte”. […]
Kilde: Uddrag af det tidligere illegale blad ‘De frie danske’, nr. 7, 4. årg. 24. maj 1945.