1945 – Svensk intervention i Norge?

Den svenske regering agter på fredag, når den svenske rigsdags to kamre kl. 11.30 træder sammen til et hemmeligt møde, at tilkendegive sin indstilling til spørgsmålet om en svensk intervention i Norge, meddeler den svenske presse fra velunderrettet side.

I regeringens hidtidige holdning synes der ikke at være indtrådt nogen ændring. Derimod synes der – efter hvad Svenska Dagbladet i går skriver – mellem nordmændene i London og Stockholm at være opstået forskellige opfattelser. I London går man åbenbart ind for en svensk intervention, mens nordmændene for en stor dels vedkommende deler den svenske regerings opfattelse.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. april 1945.

1945 – Tysk dementi af fredsrygter

Ingen sondringer i Stockholm

Udenrigsministeriets talsmand erklærer fredag som svar på en forespørgsel: Ved de indberettede påstående fredssondringer i Stockholm drejer det sig om en oplagt svindel. Fra tysk side har der ingen som helst fredssondringer fundet sted og vil heller ikke finde sted. Det er en af de periodiske manøvrer fra de fjendtlige magters side for at forsøge at bringe det tyske folks og dets ledelses kampbeslutsomhed i miskredit.

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. marts 1945

1944 – Helsingfors meddeler: Fredsforhandlinger har ikke fundet sted

Finland har kun fået kendskab til Ruslands betingelser for våbentilstand.

Helsingfors, RB.

I anledning af, at der har cirkuleret rygter om fredsforhandlinger, har Finska NotisByran fået følgende oplysninger vedrørende relationerne mellem Finland og Sovjet:

Fredsforhandlinger mellem Finland og Rusland har ikke fundet sted. Derimod har den finske regering fået kendskab til de våbentilstandsbetingelser, som minister J. K. Paasikivi under sit besøg i Stockholm fik af Sovjetunionens gesandt, A. Kollontay.

I den form, hvorom den finske regering er bleven underrettet om Sovjets betingelser, deler disse sig i to kategorier, omfattende på den ene side sådanne, hvis godkendelse udgør en forudsætning for indledning af fredsforhandlinger, og på den anden side sådanne, om hvis enkeltheder der kan føres forhandlinger i Moskva, efter at den første kategori er godkendt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. marts 1944.

1944 – Tyskerne har ikke overtaget dansk polititjeneste

Der er oprettet to tysk-danske udrykningskommandoer i København

Fra Dansk Pressetjeneste i Stockholm har den svenske radioavis mandag aften bragt en meddelelse om, at tysk politi mandag havde overtaget politiet i Danmark, at en række højere danske politimænd var arresteret, politistationerne besat og politifolk internet, samt at politimyndigheden skulle overgå til Schalburgkorpset.

Efter hvad Ritzaus Bureau erfarer fra kompetent dansk side, savner disse meddeleler ethvert faktisk grundlag.

Senere i samme udsendelse bragte den svenske radioavis i øvrigt et telegram fra Tidningarnas Telegrambyråds korrespondent i København, hvori der fandtes et faktisk dementi af meddelelserne fra Dansk Pressetjeneste, idet det blev meddelt, at der ikke forelå nogen ændring i det danske politis stilling og opgaver.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. januar 1944.

1942 – De russiske ubådes togter i Østersøen

Endnu et svensk skib torpederet: 14 mand omkom

Stockholm, RB.

Endnu et svensk fartøj blev i går offer for ubådsangreb i Østersøen. Stockholm-damperen MARGARETHA (1950 BRT.) under kommando af kaptajn Knud Tørngren fra Sølversborg og tilhørende rederiselskabet ‘Strim’ blev nemlig kl. 8 torpederet og sænket omtrent på selve tremilegrænsen ud for Arkøsund (på højde med Norrköping. tæt ved det sted. hvor den sidste torpedering fandt sted). Af besætningen, der var på 18 mand, reddedes kun 4, som det lykkedes at komme i en redningsbåd og på en flåde. MARGARETHA sejlede ikke i konvoj.

Vil undervandsbådene overgive sig til svenskerne?

‘Nya dagligt Allehanda’ gengiver et forlydende fra Helsingfors, hvorefter tyskerne i Østersøen skal have observeret og kapret to russiske undervandsbåde, der var i færd med at udveksle forråd. De blev overrasket at tyske motortorpedobåde og måtte overgive sig. Ved forhørene skal det være oplyst, at russerne havde fået ordre til at skyde deres torpedoer og ammunition bort og derefter gå ind på svensk farvand for at overgive sig. I den finske bugt har man ikke sporet russiske undervandsbåde i over en uge, hvilket kunne tyde på at de helt har forlagt virksomheden i Østersøen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1942.

1942 – Engelske flyvere over Nordsjælland i nat

Tysk luftskyts skød en af maskinerne brændende ned over svensk område.

København, RB.

Ritzaus Bureau erfarer:

Engelske maskiner overfløj natten til lørdag Nordsjælland. En af disse maskiner, blev af det tyske antiluftskyts skudt ned. Den gik brændende ned over svensk område.

En flyver redet, 6 omkommet.

Stockholm, RB.

Forsvarsstabens Luftforsvarsafdeling meddeler:

To fremmede flyvemaskiner fløj kort før midnat natten til i dag ind over svensk territorium i omegnen af Helsingborg. Efter advarselsskud fra neutralitetsvagten drejede maskinerne bort fra svensk territorium. En flyvemaskine er efter beskydning af luftværnet på den danske side af Øresund brændende styrtet ned på svensk territorium. En hjælpebåd har i nat reddet en mand af flyvemaskinens besætning; han var såret og førtes til hospitalet i Helsingborg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.

1942 – Kolding-sygeplejerske hjem fra Finland

Den unge sygeplejerske frk. Anna Margrethe Mogensen, datter af arbejdsmand Peter M. Mogensen, Solsortevej, Kolding er i disse dage vendt hjem fra Finland, hvor hun har arbejdet på hospitaler i 14 måneder. Frk. Mogensen er elev fra Kolding Sygehus, hvor hun nu igen har fået ansættelse. Hun rejste til Finland i februar 1941.

Jeg interesserede mig for at komme ud at se noget nyt, siger hun, og der er heller ingen steder, hvor man i øjeblikket kan være til større hjælp end i Finland. Når jeg nu er vendt tilbage, er det ikke på grund af, at jeg var blevet ked af gerningen deroppe – tværtimod, jeg længes efter Finland, og når jeg alligevel nu har “vendt næsen hjem”, er det på grund af, at min familie synes, at jeg nu havde været borte længe nok.

Blandt evakuerede Helsingforspatienter

Rejsen derop gik over Sverige med rutebåden fra Stockholm til Åbo. Der var megen is den gang, og vi måtte have isbryder foran. Det var sent om aftenen, vi nåede Åbo og fik derfor lov til at blive i båden natten over. Næste dag gik så rejsen til mit bestemmelsessted, Nickby eller Nikkila, som byen hedder på finsk. Den ligger et godt stykke nord for Helsingfors, inde i landet. Her havde jeg fået ansættelse på Finlands største sindssygehospital. Vi havde det meget roligt den første tid – det var jo mellem krigene – men da kampene påny begyndte mellem Finland og Rusland i juli i fjor fik vi en hel mængde, 3-400 evakuerede Helsingfors-patienter derud, så festsalen og alle mulige lokaler måtte pakkes med senge. De kom kørende med patienterne både nat og dag. I begyndelsen var det meget vanskeligt at forstå finnerne. Med svensk-finnerne kunne det gå an, men med de rigtige finner; det var ikke nemt. Nattevagtsjournalerne skulle føres på finsk, og det var et stort arbejde med hjælp af en ordborg at få sat det nødvendige sammen. […]

Sommerbesøg på danskers gård

I nærheden af Nikkila ejede for resten en dansker ved navn Simonsen en større gård. Han var kommet til Finland som mejerist i sin tid og havde giftet sig med en finskfødt dansk dame. Da de fik at vide, at der var danske i byen, blev vi inviteret ud på gården, der bar det smukke navn Savijärvi, hvor vi måtte komme så tit, det passede os. Den lå i en smuk typisk finsk egn ned mod en sø. Det var ved sommertide, og vi benyttede os tit af tilbuddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. april 1942.

1942 – Også swingpjatter i Kolding?

Et par swingpjatter samlede i går stort opløb i København og måtte politibeskyttes

Atter i går samlede et par såkaldte swingpjatter et mægtigt opløb på Strøget. Folk tabte helt påskehumøret og gav sig til at true de unge mennesker, slå hatten af dem og rive i deres tøj. Stemningen blev mere og mere ophidset, og det er ikke godt at vide, hvorledes det ville være gået, hvis ikke en betjent var dukket op. På Nytorvs Politistation lod overbetjenten swingpjatterne gå mannequin og deres påklædning var ingenlunde efter hans smag. Alligevel lod han dem gå uden at optage rapport. Der vil nu antagelig i de nærmeste dage blive udsendt civile betjente til forhindring af demonstrationer som denne. Også dagen i forvejen var et par swingpjatter blevet truet, så de måtte tages med på politistationen. […]

Også “pjatteri” i Kolding?

Endnu er det fortrinsvis i Stockholm og København, swingpjatterne optræder. I København har de endog deres egen danseklub, hvor “herrerne” møder i skohornsbukser, lang ternet jakke, langt hår og bredskygget hat, og hvor de drikker gul sodavand og til de sidste swingplader dansker med deres swingpiger, som er i swingkjoler.

I Kolding er der kun set enkelte tilløb til swingpjatteri. De få “pjatter”, vi har, holder sig til den brede hat, det lange hår og den lange jakke, mens man endnu ikke har set de snævre bukser. Og opløb har de ikke vakt. Men man skal jo aldrig forsværge noget. Pjatteriet fra København, som vi nu trækker medlidende på smilebåndet af, er en skønne dag måske også over Kolding? Tilløbet er der, det har De, kære læser, sikkert også selv bemærket.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. april 1942.