1945 – Orkanagtig storm på Koldingegnen

Som det øvrige land hjemsøges Kolding på andet døgn af en kraftig storm. Ved middagstid blæste det endnu med en vindstyrke af 9-10, hvilket er orkanagtig storm. I aftes knækkede nogle højspændingsmaster mellem Gesten og Læborg, men da man er i færd med at sætte nye master op og havde disse liggende, kunne skaden ret hurtigt udbedres. I Kolding Havn er vandstanden henved en meter under daglig vande og vandet er blæst så meget ud af fjorden, at brede landtrimler ligger bare ved kysterne. På telefonnettet er der ikke sket nævneværdig forstyrrelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. marts 1945.

1945 – Nattens snestorm lammer trafikken i Sydjylland

Aflysninger på Troldhedebanen og Kolding Sydbaner. Ingen rutebiler i morges.

Medens vintervejret hidtil har opført sig nogenlunde artigt her på egnen, skete der fredag eftermiddag en vending. Sneen faldt tæt, og det begyndte at blæse op. I løbet af aftenen og natten blev det en kraftig snestorm, og samtidig begynde den løse sne fra de foregående dages snefald at bevæge sig. Allerede først på aftenen havde der dannet sig driver i byens gader. Snefygningen og snefaldet tog voldsomt til i løbet af natten. Først hen på morgenstunden løjede blæsten af. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. januar 1945.

1944 – Stormens hærgen på Koldingegnen

Der blev revet hul på mange tage og opstod en del skorstensbrande

Under den stærke storm i går skete der en række storm-. vand- og brandskader i Kolding og på egnen, mest dog af mindre omfang. Falck i Kolding havde en del af sine hidtil mest travle dage, og måtte ud for at dække 8 huller, som stormen havde blæst i hustage og slukke ikke færre end fem skorstensbrande. På én gang havde man udkaldelser til 3 skorstensbrande. Heldigvis lykkedes det at få dem alle slukket, inden der skete antændelse af bygninger.

Dagens første udrykning var til en vandskade på Rædersvej hos fru Huth Schmidt, hvis kælder var blevet fyldt med vand på grund af regnen og det deraf følgende vandpres fra bakkeskråningerne, hvorved kloakken var blevet stoppet. Falck fik vandet til at løbe igen.

Den første tagskade var hos gdr. Ravn, Nørregaard i Vonsild, hvor en stor gren fra en poppel var blæst ned og havde slået hul i stråtaget over stalden. Stormen rev og flåede i hullet, men det lykkedes at få det stoppet til med halm. Hos møller Nic. Madsen, Gøhlmanns Mølle i Kolding, blæste taget af et garagekompleks, hvori opbevaredes en del korn. Taget var beslået med en ny slags tagpap, som ikke kunne holde. Falck fik hullerne dækket, inden kornet blev alt for vådt. Hos grd. Damgaard i Aastorp blæstes hul i pandepladerne på landet og Falck måtte ud og dække til hos gdr. Dinesen-Hansen, Overbygaard i Vonsild, var det samme tilfældet; ligeledes på centralens bygning lige over for måtte et hul i taget dækkes til, og hos grosserer Lausen, Fredericiagade, blæstes hul i taget over en kvist og Falck måtte dække.

På grund af det stærke træk, som blæsten medførte i adskillige skorstene opstod der som nævnt nogle brande i skorstenssoden. Det først sted var på Aagaard Central, det næste hos gdr. Anton Købmand, Vester Vamdrup, og her måtte Falck i Kolding tilkalde Falck fra Vejen for at slukke, da man selv var overbebyrdet. Ligeledes opstod skorstensbrand i Hoppeshuse Brugsforening, hos husmand Mouritz Chr. Hansen, V. Nebel og hos chauffør Thomsen, Gravens. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1944.

1944 – Forlist fra Kolding til Holbæk

Motorskonnerten ZAMPA savnes med fem mand

Nytårsaftensdag forlod motorskonnerten ZAMPA af Rønne Kolding Havn med korn fra Sydjydsk Korn- og Foderstofkompagni. Skibets bestemmelsessted var Holbæk. Siden har ingen set noget til skibet eller dets besætning, og da der de sidste dage efter voldsom nordvestenstorm er drevet vraggods i land ved Sjællands Odde styrkes formodningen om at ZAMPA er forlist med sin besætning. Så meget mere, som bl.a. en redningsbåd og en redningskrans, der drev ind på stranden ved Odden tydeligt var mærket ZAMPA.

ZAMPA, der ejedes og førtes af den kun 25-årige skipper Gunnar Svendsen fra Rønne var et jernskab, der lastede 110 tons. Det var bygget i 1912 i Frederikshavn, og først for ganske nylig har Svendsen overtaget skibet efter skibsfører Frederiksen i Klemensker på Bornholm. Skibet var i juleugen kommet hertil fra Mariager med cement, men har i øvrigt kun få gange været i Kolding Havn.

Kvinde og lille barn mellem de omkomne

Skibets besætning bestod, så vidt man har kunnet få oplyst, foruden skipperen, af den 17-årige kok Holger Louis Jacobsen fra Rønne samt jungmand Kurt Werner Anderberg. Desuden var skipperens unge hustru og ægteparrets to år gl. barn med ombord, og de må formodes at have delt skæbne med skibets besætning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. januar 1944.

1943 – Stormen oppe på vindstyrke 10 i går

En mængde miner er drevet i land ved kysterne, hvor brodsøerne sprængte dem

Den voldsomme storm, der natten til i går og lørdagen igennem rasede over hele Jylland, nåede på sit højdepunkt en vindstyrke på omkring 10. I Rold Skov er der væltet træer i hundredvis, og fra Vestkysten meldes om en mængde miner. Alene på Nordstranden ved Skagen er der i de sidste dage inddrevet 30 miner, og langs hele kysten er de drevet i land i stort tal. Som følge af det oprørte hav bringes de i stort tal til sprængning, når de hugger mod stranden. Ved Hirtshals sprængtes fredag aften en mine med et brag, der hørtes milevidt ind over land, og som fik ruderne til at klirre i Hjørring, 16 km. derfra.

Lørdag morgen skete der kortslutning i det elektriske ledningsnet inden for Holstebro Oplands Elektricitetsforsyning, hvorved såvel det nordlige som det vestlige opland i nogle timer var uden elektrisk strøm. Ved kortslutningen gik der ild i et par master, som brændte. Ved Ribe blev engene og marsken sat under vand, idet man ikke kunne åbne slusen ud til havet. På Mandø har stormen flere steder slået huller i diget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 14. februar 1943.

1942 – Kolding Vikingeklubs generalforsamling

Kolding Vikingeklub holdt i aftes generalforsamling på Frederiksens Hotel i Munkegade. Formanden, bademester Alfred Meiling, bøde velkommen. Af formandens beretning fremgik det, at sæsonen 1941-52 havde været nogenlunde, men den store novemberstorm i fjor og den derefter følgende hårde vinter havde vanskeliggjort en effektiv badning, da både stormen og isen havde tæret hårdt på Søbadeanstaltens bro.

Efter at formanden havde aflagt den korte beretning, der godkendtes af forsamlingen, håbede han, at sæsonen 1942-43 måtte blive gunstigere for vikingerne, både vejrlig og sportslig set. Flere havde ordet til beretningen, der hovedsagelig gik ud på en kritik af de dårlige badeforhold, der herskede i Kolding Fjord, som en by af Koldings størrelse ikke kunne være bekendt over for sine borgere. Man efterlyste stærkt det længe savnede friluftsbad.

Derefter aflagde kassereren, kommis Andersen, regnskabet, der godkendtes. Til valg af bestyrelsen genvalgtes kassereren, medens formanden, der ikke ønskede genvalg, afløstes af Schmidt og til sekretær nyvalgtes typograf J. Pippenbring. Som suppleant til bestyrelsen valgtes glassliber Magnussen og til revisor valgtes frugthandler Vestergaard og Julius Meiling til suppleant. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1942.

1942 – Ikke store snevanskeligheder i Sydjylland

Men det kan hurtigt komme.

Det har sneet bravt de sidste par dage. De fleste er sikkert glade for snefaldet, da det har taget den værste brod af den bitre frost. Heldigvis er sneen meget let, så den har ikke været til afgørende hindring for færdslen, selvom det har sneet tilstrækkeligt til, at det kan genere cyklisterne en del. Sneen kan dog let fyge sammen, så snart det blæser lidt op. Og blæsten begyndte allerede i morges at røre på sig, og vi har i den anledning spurgt de forskellige trafikgrene om de har mærket noget til sneens virkninger.

På statsbanerne oplyser stationsforstanderen, at man hidtil har kunnet klare problemerne, der endnu ikke føget til nogen steder, men man har truffet sine forholdsregler, idet der hele tiden har været sporrensere ude. Nogen forsinkelse og en del besvær kan det jo ikke undgå at give. På Sydbanerne udtaler driftsbestyreren, at sneen endnu ikke – heller ikke på de “vanskelige strækninger – har voldt kvaler. Og det har endda føget en del ude på landet til morgen, oplyser stationsforstanderen. Men i morgen kan alt jo have vendt sig til mere alvorlige, hvis det bliver ved, som det er begyndt. Navnlig, hvis der kommer storm til.

Heller ikke Troldhedebanen behøver endnu at melde om uregelmæssigheder i trafikken – men hvis blæsten rejser sig, siger driftsbestyreren, så behøver det ikke at vare mange timer, før situationen kan se helt anderledes ud. Ikke blot for os, men for alle banestrækninger. På Rutebilstationen oplyser man overfor os, at endnu har sneen skånet rutebilstationen for forsinkelser af nogen art, men også her er man klar over, at lidt vind kan ændre trafikbilledet fuldstændigt i løbet af kort tid – for sne er der jo kommet meget af efterhånden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1942 – Den koldeste søndag i mands minde

Mange ulemper, både i hjemmene og ude. Det kneb både med varmen og mælken.

I går oplevede vi på Kolding-egnen – og vel i øvrigt over hele landet – det koldeste vejr, nogen nulevende kan mindes. I Kolding frøs det natten til søndag omkring 20 grader, og da det samtidig satte ind med storm og fygevejr, blev mange veje ufarbare, hvilket gav sig udslag i svigtende mælkeforsyning i Kolding. Hele søndagen blæste det, hårdest om formiddagen, samtidig med, at temperaturen holdt sig nede på minus 18-19 grader. Det var en kulde, som gik gennem mark og ben, og i de allerfleste af byens lejligheder, især de centralvarmefyrede, kneb det stærkt med at få temperaturen op på de tilladte 18 grader celsius. Hvor man kom hen, lød klager over, at det ikke var til at få varme i stuerne. Mange varmeanlæg var frosset eller sprængt. Der sås næsten ingen mennesker på gaderne, og de få, som var ude, var pakket til det ukendelige. Og der var ingen, der generede sig – hverken mændene for at slå halstørklædet op om hovedet under hatten, eller damerne med tykke tørklæder for det meste af ansigtet. Alle, som ellers er parat til at smile ad de alt andet end smukke øreklapper, misundte i går dem, som havde sådan et par på. Kulden var så slem, at den næsten helt standsede vintersportslivet, I hvert fald sås ingen skøjteløbere på Slotssøen. I nat har det frosset op til 25 grader i Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1942.