1944 – KFUK-lejr angrebet af meningitis

Lejrens 85 unge piger isoleret
Kolding, lørdag
På Grænseborgen ved Hejls er der konstateret et tilfælde af den smitsomme meningitis, idet en af de 85 uge KFUK-piger, der for øjeblikket ligger i lejr på Grænseborgen, er blevet ramt af sygdommen,
Det drejer sig om den 17-årige Karen Margrethe Sekjær, Andst, der torsdag blev heftig syg. Den tilkaldte læge beordrede hende indlagt på Kolding Sygehus, hvor man konstaterede, at den unge pige have meningitis. Der er dog ikke fare for hendes liv. Kredslæge Axel Hansen, der blev tilkaldt, har besluttet at isolere lejren, hvorefter lejrdeltagerne, der skulle have været rejst hjem i dag, fortsat en tid må blive i lejren. Der er dog ikke tegn til andre sygdomstilfælde blandt de unge piger.

Kilde: Nationaltidende, 16. juli 1944

1944 – Kolding får ikke gigtsanatoriet

Skanderborg er nu udpeget

Som bekendt har flere jyske byer i de sidste år trukket tov om, hvem der skulle have Rigsforeningens jyske gigtsanatorium. Ikke mindre end 14 jyske byer, deriblandt Kolding, har givet tilbud om gratis grund, men indtil i går har det stået hen i det uvisse, hvilken by der ville blive den foretrukne. For Sjællands vedkommende har sagen længe været klar, og Hørsholm får denne landsdels nye sanatorium. På et hovedbestyrelsesmøde i Rigsforeningen til bekæmpelse af rheumatiske sygdomme i går i København blev problemet løst for Jyllands vedkommende, idet man med alle stemmer mod én vedtog at lægge sanatoriet i Skanderborg. Hvornår de to nye sanatorier vil blive opført, kan der endnu ikke siges noget sikkert om, ligesom man kun kan gisne om omkostningerne, men nogen billig affære bliver det ikke. I alt regner man med 600 sengepladser, 300 på hvert sanatorium, og at der er hårdt brug for dem, fremgår af den kendsgerning, at der for øjeblikket er 18 ugers ventetid for at gigtpatienter kan komme under passende kur.

Kilde: Kolding Folkeblad, 20. maj 1944.

1943 – Husmoderafløsningen i kraft på mandag

De nærmere regler for tilkaldelse

Mandag den 22. ds. påbegynder Danske Kvinders Samfundstjeneste en ‘Husmoderafløsning’ i Kolding i lighed med , hvad der findes i en hel del andre byer. Denne husmoderafløsning er først og fremmest tænkt som et eller flere børn under 15 år, hvor husmoderen ligger syg i hjemmet, bekræftet ved lægeattest; dernæst som hjælp til hjem med ét eller flere børn under 15 år, hvor husmoderen er indlagt på hospital. I visse tilfælde, hvor det skønnes påkrævet, kan hjælpen også ydes til enlige, erhvervsarbejdende kvinder, hvis børn er syge i hjemmet og uden tilsyn for så vidt moderen ved sit fravær fra arbejdet vil miste sin lønindtægt eller risikere at miste sit arbejde. Endelig kan også syge, enlige personer få denne hjælp.

Hjælpen ydes under forudsætning af, at de pågældende familiers eller enkeltpersoners skattepligtige indkomst (dvs. faktiske indkomst minus samtlige lovhjemlede skattefradrag) i det forudgående skatteår ikke overstiger 2.600 kr., af hvilken indtægt der for tiden svares en årlig statsskat på 130 kr.

Hudmoderafløsningen vil tage sig rengøring, madlavning, pasning af børn etc., men ikke pleje af patienten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. november 1943.

1943 – Lille finnedreng bisættes i Kolding

Finlandshjælpens lokalkomité beder os meddele, at en lille finsk dreng er død i Vejle og skal bisættes på krematoriet i Kolding i morgen kl. 14. Finlandshjælpen har henstillet til os at opfordre plejeforældrene i Kolding til at komme til stede i så stort udstrækning som muligt og eventuelt medtage finnebørnene. Salmebogen benyttes.

Den lille finnedrengs navn er Jaakko Uolevi Kosko. Han var i pleje hos en landmand i Jelling og døde i søndags på Give Sygehus, hvor han var indlagt for skarlagensfeber.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. oktober 1943.

1943 – Dysenteri-dødsfald i Kolding

Lille Christiansfeld-pige død på sygehuset

For nogle dage siden blev en lille pige, den 13-årige Ingeborg Selch, datter af arbejdsmand Selch, Christiansfeld, overført fra Sct. Hedvigs Klinik i Kolding til Kolding Sygehus’ medicinske afdeling, og her konstaterede man, at hun var angreben af dysenteri. Hendes tilstand forværredes, og efter nogle dages ophold på Kolding Sygehus indtrådte døden.

Overlæge Nielsen oplyser på vor forespørgsel, at han kun har kendskab til dette ene tilfælde, så der kan ikke på nogen måde tales om en epidemi. Det er ikke fastslået, om sygdommen har været af samme specielle art som tilfældene i Aarhus. Overlægen indskærper i anledning af dødsfaldet betydningen af gennemført renlighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. august 1943.

1943 – Lederen af sikkerhedspolitiet i Kolding død

Et dødsfald, der vil vække oprigtig sorg i vide kredse, fandt i aftes sted inden for Domhusets stab. Efter små to måneders håbløst sygeleje døde lederen af sikkerhedspolitiets afdeling i Kolding, kriminalassistent Lorentz Hansen Rasch.

Kriminalassistent Rasch var født den 18. juni 1888 i Sæd ved Tønder, og han blev således kun godt 55 år gammel. Efter tysk skolegang blev han uddannet som nitter, og da verdenskrigen kom, blev han indkaldt. En del af krigstiden var han ved skibsværfterne i Triest, Kiel og Flensborg, men han gjorde også så god en indsats som soldat, at han blev dekoreret med Jernkorset af 1. klasse. Inden Genforeningen – i overgangsperioden – havde han ansættelse i Commision Internationale de Slesvig, og i denne periode fik han så megen smag for politimæssig arbejde, at han den 15. juni 1920 blev ansat i det sønderjyske ordenspoliti i Tønder og var således de første år efter Genforeningen i Sønderjylland. Små tre år senere, den 1. april 1926, forflyttedes han til Ringkøbing, og her virkede han i 10 år, til han i marts 1936 kom til Kolding. Den 1. novbr. 1939 udnævntes han til ordensbetjent i kriminalpolitiet og til leder af sikkerhedspolitiets herværende afdeling, og i november måned 1942 udnævntes han til kriminalassistent.

Den 22. juni måtte Rasch melde sig syg og lade sig indlægge på Kolding Sygehus’ medicinske afdeling. I virkeligheden havde han da allerede de sidste par måneder været alvorlig syg og hans arbejdsevne betydeligt nedsat. Han burde allerede tidligere have undt sig at holde op, selv om dette vel på ingen måde ville have betydet helbredelse. For et par uger siden blev han bragt på operationsstuen, men kirugernes kunne indse, at de stod overfor et håbløst tilfælde, og derfor undlod de at skride til en operation, da de havde orienteret sig om sygdommens virkelige alvorlige karakter.

Kriminalassistent Rasch, der som tyskuddannet sønderjyde beherskede det tyske sprog ligeså godt som det dansk, fik udmærket brug for også disse sproglige evner efter besættelsen af Danmark, hvor han som leder af sikkerhedspolitiets afdeling blev et fra alle sider højst påskønnet mellemled mellem besættelsesmagten og de danske myndigheder. De første forstod at værdsætte ham som gammel frontsoldat og for hans indsigt i tyske forhold – og de sidste satte pris på ham for hans store forhandlingsevner. Og fra begge sider anderkendte man hans store faglige indsigt og dygtighed, der gjorde ham respekteret i alle fagkredse. De senere tider stillede overordentlig store krav til hans arbejdsevne, så at der kun blev lidt tid til at dyrke familielivet. […]

Rasch efterlader sig foruden sin hustru flere voksne børn, bl.a. en datter, Meta, gift med indehaveren af Ismejeriet Tøndervej 82, Jens Peter Petersen; flere voksne sønner er i gode stillinger udenbys. Desuden er der i hjemmet et par drenge, 14-årige tvillinger, der blev konfirmeret i foråret. Ikke mindst vil de føle tabet af en god familiefader.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1943.

1943 – Difteritilfældene i Vejle Amt 14-doblet på et år

Planer om vaccination af alle børn og unge i amtet under 18 år

Antallet af difteritilfælde i Vejle Amt er 14-doblet i året fra 1941 til 1942, oplyser amtslæge dr. med. Jakob Jakobsen, Vejle, i dag, og det ser ud til, at stigningen vil fortsætte også i indeværende år omend i langsommere tempo. Ag de 172 difteritilfælde i 1942 medførte ca. 10 pct. døden, hvilket tyder på, at det drejer sig om den nye meget alvorlige form for difterismitte. Også de alvorlige komplikationer har været i stærk tiltagende med svære hjertesygdomme og livsvarige lammelser. Der er nu taget skridt til at foretage typebestemmelser på Seruminstitututet, så man med sikkerhed kan få fastslået hvilke bakterier, det det drejer sig om.

I Vejle Kommune har man vedtaget at iværksætte offentlig vaccination af alle børn og unge under 18 år fra 1. juni. Udgiften hertil er anslået til ca. kr. 25.000, hvoraf staten i henhold til lov af 19. april 1943 betaler halvdelen. Der findes ganske vist ca. 7.000 børn under 18 år, men mellem en tredjedel og en fjerdedel af børnene er allerede vaccineret på privat initiativ, så der skulle kun blive tale om ca. 5.000 i denne omgang. Også i amtets landdistrikter er vaccinationen på dagsordenen. Der er ca. 28.000 børn og unge under 18 år, som omfattes loven. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 26. maj 1943

1943 – Kongens tale

Kongen opfordrer alle danske til at betænke deres ansvar. Måske har vi den vanskeligste tid tilbage.

Hans Majestæt Kongen talte lørdag aften kl. 19 i statsradiofonien:

Efter at jeg atter har overtaget regeringens førelse, føler jeg trang til at sige Dem alle min varmeste tak for de utallige beviser på hengivenhed og trofasthed, som jeg har modtaget under min lange sygdomsperiode. Tak for al forbøn og for alle gode ønsker for min helbredelse.

Dernæst har jeg i dag ønsket at tale til alle danske under hensyn til den senere tids alvorlige begivenheder rundt om i landet. Fra den første dag, da den tyske besættelse af Danmark fandt sted har jeg opfordret alle i by og på land til at vise en fuldt ud korrekt og værdig optræden. De forløbne tre år har da også vist, at det danske folk som helhed har forstået, at det under de alvorlige forhold, vi gennemlever, er af afgørende betydning, at ro og orden hersker i landet. Visse begivenheder i den senere tid viser imidlertid, at der findes personer, som ved udøvelsen af forkastelige handlinger tilsidesætter de hensyn, som ansvarsbevidste danske skylder deres fædreland, om vi skal komme gennem disse alvorlige tider efter den linje, som regering og rigsdag i fuld enighed har fastlagt. Disse handlinger af ansvarsløse personer kan have de alvorligste følger for såvel enkeltpersoner som for samfundet som helhed.

Vanskelige og alvorlige tider har vi oplevet, siden den store krigs virkninger brød ind over vort fædreland, vanskelige for vort lands ledende mænd såvel for den enkelte borger. Måske har vi dog den vanskeligsted tid tilbage. Jeg opfordrer alle, gamle som unge, hver på sin plads, til at betænke det ansvar, enhver dansk har […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. maj 1943.