1945 – Kønssygdommenes foruroligende tal

Ribe Amts rekord-tal

De høje syfilis-tal fra november-måned bliver endnu mere alarmerende ved gennemlæsning af Sundhedsstyrelsens skematiske sygeliste, som nu foreligger. Det viser sig nemlig – som lægerne havde ventet – at den frygtelige sygdom hærger de store provinsbyer i en grad, man ikke hidtil har oplevet magen til. I samtlige amter med byer på over 30.000 indbyggere er stigningen i antallet af nye syfilistilfælde foruroligende. Værst ser det ud i Ribe Amt, som i oktober havde 15 nye tilfælde, men i november møder med 30. Vejle Amt havde 26 mod 23. For Ribe Amts vedkommende er det det hidtil højeste syfilis-tal i amtet, og i hele 1943 havde man “kun” 60 tilfælde i alt i dette amt.

Også for gonores vedkommende er der opgange i de store provinsbyer, men ikke slet så foruroligende. Vejle Amt kan endog vise en tilbagegang fra 140 tilfælde i oktober til 117 i november. Særlig påfaldende er stigningen i antallet af nye gonore-tilfælde på Fyn og i Ribe Amt. Rime Amt havde 102 nye tilfælde, 17 flere end måneden forud. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. januar 1945.

1943 – Opråb angående hjælp til tyske flygtninge

Under den sidste tids flygtningetransporter fra Tyskland til Danmark er det på grund af svigtende tysk organisation forekommet, at tyske fødende kvinder, dødssyge småbørn og mennesker lidende af farlige epidemiske sygdomme har måttet indlægges på danske sygehuse og behandles af danske læger og sygeplejersker. Trods tyskernes umenneskelige behandling af danske statsborgere har man ydet denne nødhjælp.

Danske læger og sygeplejersker har stedse i enkelttilfælde behandlet syge mennesker i nød, enten det var tyskere, allierede eller danske sabotører – selv under trussel af fængselstraf, men det er ikke en opgave for det danske folk, som i praksis anerkendes som allieret nation gennem sine myndigheder og organisationer at etablere sanitetstjeneste for tyskerne og derved lette deres krigsførelse. Den opgave må løses af tyskerne selv.

Nå der fra visse sider har været fremsat forslag om meget vidtgående hjælp til flygtningene som en modydelse fra dansk side i håb om at opnå en bedre behandling af internerede danske gendarmer betjente og eventuelt andre, må det fastslås, at der ikke kan handles herom. Hvis tyskerne i den 11. Time indser, at behandlingen af de deporterede danske statsborgere er en skamplet på det tyske folk og søger at råde bod herpå, er det godt, men det kan ikke berettige til forventninger om modydelser fra dansk side.

Den 21. Marts 1945.                                         Danmarks Frihedsråd.

Kilde: Opråb angående hjælp til tyske flygtninge, 21. marts 1945. www.danmarkshistorien.dk

1942 – 1.345 døde af tuberkulose i fjor

Fra Nationalforeningens årsmøde i dag. Sanatoriedriften har givet et underskud på to millioner.

Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse holdt i dag årsmøde i Ingeniørforeningen i København. Formanden, fhv. finansminister H. P. Hansen, bød velkommen og aflagde en udførlig beretning, hvoraf det fremgik, at virksomheden navnlig har været præget af store byggearbejder på de ældre tuberkulosesanatorier. Man har fået et statsmål og håber, at byggearbejderne på Julemærkesanatoriet ved Kolding, på Spangsbjerg og på Nakkebølle vil blive fuldført i løbet af sommeren. En tilsvarende modernisering er ikke påkrævet for kystsanatorierne. På Nationalforeningens nye sanatorier vil der være i alt 1.064 sengeplader. Ansøgningsmængden havde sidste år været dalende, men dette forhold er nu forandret, idet antallet af ansøgninger fra voksne er større end i fjor. I løbet af året er tuberkulosestationen i Holbæk kommet i gang. Endvidere har man i Sorø, Præstø, Randers, Ringkøbing og Vejle Amter vedtaget at oprette ambulante stationer, som inden længe vil være i virksomhed. Tilbage er derefter kun 2-3 amter uden tuberkulosestationer. […]

I hele landet døde 1.345 personer mod 1.357 af tuberkulose i forrige år. Pr. 10.000 indbyggere døde i København 4,70 mod 4,87 i forrige år. I provinsbyerne 3,48 mod 3,59 og i landdistrikterne 3,07 mod 3,05. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. maj 1942

1942 – Gratis difteritis-vaccination i Kolding?

Lægeautoriteterne retter henvendelse til Byrådet.

Tirsdag eftermiddag påbegyndte Esbjergs læger en omfattende vaccination mod difteritis af Esbjergs småbørn mellem 1 og 7 år, altså af alle børn under den skolepligtige alder. Årsagen til, at man systematisk har påtaget sig at sørge for, at alle disse børn vil kunne blive vaccineret gratis, er de gode erfaringer, man sidste år gjorde med vaccineringen af alle skolebørnene i samtlige Esbjergs skoler, en sag, der bl.a. også havde en varm fortaler i Esbjergs skoledirektør Olaf Petersen, der også har arbejdet for at få vaccinationen for de endnu ikke skolepligtige børn gennemført. […]

Enkelte alvorlige difteritis-tilfælde i Koldings omegn sætter gang i planerne

Vi nævner disse kendsgerninger fra Esbjerg, fordi der nu er al mulig udsigt til, at vi også i Kolding vil få en gratis vaccination af al byens ungdom. Der har i længere tid i lægekredse været talt om det; men sagen presser sig på i disse dage, hvor man har konstateret flere tilfælde af difteritis i de tæt op til Kolding liggende bebyggelser, hvoraf et mede dødeligt udfald. Difteritis er den farligste af alle epidemiske børnesygdomme; men nogen grund til at blive grebet af panik, fordi der er konstateret nogle tilfælde i byens nære omegn, der der dog ikke, selv om enkelte af de konstaterede tilfælde har været alvorlige nok. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. april 1942.

1942 – 100.000 kr. mere til alders- og invaliderentenydere i Kolding

Satserne er nu i alt forhøjet med ca. 20 pct. – Stærk tilgang i aldersrentenydere på grund af de vanskelige tider.

Andet sted omtaler vi den forhøjelse der fra 1. april finder sted af alders- og invaliderenten fra 1. april. Rundt regnet betyder den en forøgelse af understøttelsesbeløbet på ca. 8 procent.

Hvor meget vil det betyde for Koldings vedkommende? spørger vi socialinspektør Jensen.

Vi har opført 1.100.000 kr. som grundbeløb for aldersrente på det nye budget og 225.000 til invaliderentenydere. 8 pct. heraf bliver jo godt 100.000 kr., men helt nøjagtigt kan tallet ikke opgives, før vi får gennemregnet de enkelte satsers forhøjelse. Kommunen får jo en væsentlig del af disse udgifter godtgjort af staten, for aldersrenten således de fire syvendedele. Skønsmæssigt vil jeg anslå den forøgede udgift for kommunen selv til mellem 20 og 30.000 kr.

1. april i fjor forhøjedes alders- og invaliderenten med ca. 12 pct., og da betød det alene for kommunens vedkommende ca. 20.000 kr. Men da havde vi heller ikke så mange aldersrentenydere som nu. De vanskelige tider har medført en stor tilgang her. Mange ældre, der tidligere kunne klare sig ved lidt handel eller lignende, er nu slået ud og har meldt sig som aldersrentenydere. Således havde vi på sidste budget opført 890.000 til almindelige aldersrenteudgifter, men på det nye budget har vi måttet forhøje det til 1.100.000, og nu kommer altså den lovmæssige regulering til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. marts 1942.

1942 – Benzinmangelen katastrofal for Koldings læger

Sygebesøg på landet foregår til fods og pr. kane.

Når man i angstfyldte timer har ventet på sin læge til sit syge barn og ved, at lægens forsinkelse skyldes, at han mp stride sig frem til fods og pr. kane på drøje og trælsomme landture, fordi han mangler benzin til sin lille bil, så kan man godt – med lægerne – blive noget bitter over, at der stadig er benzin til de store benzinslugende lastbiler, medens lægernes kørsel må indstilles, skønt det her drejer sig om menneskers liv og helbred.

Vi har i dag søgt at komme i forbindelse med læge dr. med. J. Jessen, en af Kolding-lægerne, der har en stor landpraksis, men det var os ikke muligt. Dr. Jessen er på farten de fleste af døgnets timer, og navnlig efter at hans benzintildeling for nogle dage siden slap op, er det rent galt. I stedet for må vi tale med den bekymret og ængstelig lægehustru, der må svare for sin mand og fortælle lidt om, hvordan en Kolding-læge i disse tider må bjærge sig igennem til sine patienter.

Selv om min mand kører en meget benzinsparende lille bil, så har han nu ikke mere benzin tilbage af de 90 liter, han fik den 21. januar. Hvor længe det varer, før han igen får benzin, ved ingen vist med bestemthed, men det bliver nok først en gang i næste måned. Han har søgt både på Politikontoret, hos politimesteren og i Benzinnævnet, men alle steder har han fået at vide, at der ikke kan gives mere benzin – og der anvises den udvej, at min mand kan lade sin bil påmontere en generator. Men en sådan kan jo slet ikke anvendes til den megen kørsel i byen og i periferien. Derfor tænker min mand på at få en elektrisk bil til bykørslen og en generatorbil til landpraksis.

En droskevogn eller en taxa er det ofte næsten en nådesag at få om dagen, da de jo kun får tre liter benzin om dagen, og om nattet er det lige ved at være en umulighed. Så har de opbrugt deres ration og kan ikke påtage sig at køre mere. […] I dag og i de kommende dage må min mand ordne sig på den måde, at der ved de landbesøg, hvor han tilkaldes, holder kaner parat og venter på ham. Så holder kanerne og venter, efterhånden som han når frem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. februar 1942.

1942 – En halv snes “surrogat”-syge i Kolding

En sygdom, der skyldes overfølsomhed, og som viser sig som nældeagtigt udslet.

I Køge og Esbjerg – og vel også andre steder i landet – er der begyndt at optræde tilfælde af en sygdom, som man kalder surrogatsyge, fordi man mener, den skyldes surrogater. Den kaldes også på grund af symptomerne “Den fjerde syge” i relation til de tre kendte sygdomme: skarlagensfeber, mæslinger og røde hunde. Fra Esbjerg meddels, at sygdommen viser sig ved rødligt udslet over hele kroppen, men særlig i ansigtet. Den medfører ingen feber, men ofte lidt hævelse i ansigtet – nærmest som fåresyge. I Købe har sygdommen en noget anden karakter, og man er ikke sikker på, den stammer fra ernæringen. Man mener, at den nye sygdom er smitsom, da det har vist sig, at søskende ofte har haft den på én gang. Det er oftest børn, der er blevet angrebet.

Overfølsomhedssygdom, der kan skyldes erstatningsmaling.

Vi har spurgt kredslæge Axel Hansen, om man kender de nye sygdomme her i Kolding?

“Det gør vi”, svarer kredslægen, “men i meget ringe grad, og det er ikke helt det samme som de tilfælde, der beretets om fra Køge og Esbjerg. Der har i Kolding været en halv snes tilfælde af den slags – vi kan godt sige surrogat- eller måske rettere erstatningssyge – der viser sig som et rødligt nældefeberagtigt udslet, som de pågældende selv mener stammer fra surrogatnydelse. Der er overhovedet ikke smerte forbundet med sygdommen, som minder noget om de udslet, nogle får af at spise jordbær og muslinger.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. januar 1942.

1941 – Rejsegilde på Sanatoriets funktionærbolig

26 arbejdere blev betænkt med en pengeseddel.

Ved et glas portvin og et stykke kransekage festligholdt man i går eftermiddags kransehejsning på Sanatoriets nye, store funktionærbolig, hvor overlæge Mårtensson på Nationalforeningens vegne bød de tilstedeværende arbejdere og indbudte gæster velkommen. Overlægen udtalte dernæst bl.a.:

Denne bygning har længe ønsket været, og den har været stærkt savnet. I sin tid troede man, at når der var skabt plads til 100-120 børn, ville hele landet kunne dækkes, men det viste sig hurtigt, at den isolationsbygning, som byggedes til en slags observation, ikke var tilstrækkelig, og kravet rejstes om en mere hospitalsagtig afdeling for de ganske små børn. Efterhånden nåede børnetallet op på 158, og efter at spædbørnsafdelingen var bygget, steg det til 185. Det var ikke muligt at foretage udvidelse af hovedbygningen, og for at skaffe pladsrum til personalet, måtte der bygges ved siden af. Da krigen udbrød, var en række planer fremme, men de skrinlagdes som følge af begivenhederne. Imidlertid skabte regeringens beskæftigelseslove nyt håb, og da Nationalforeningens Byggeudvalg først havde været og set på forholdene, sattes der fart i tingene, så grunden kunne stikkes af allerede 5. september i år. […]

Når arbejdet er udført, står vi stærkere rustet i kampen mod den sygdom, vi bekæmper, og som under de herskende forhold truer med at tage til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. december 1941.