1945 – 80.000 til folkemødet på Skamling

“Den part, der griber til våben imod den anden, har på forhånd tabt”, udtaler minister Frode Jacobsen. Stærke krav om nedsættelse af valgretsalderen til 21 år inden efterårets valg.

Modstandsbevægelsens store folkemøde på Skamlingsbanken i efttermiddag hvde samlet mindst 60.000 mennesker fra store dele af Jylland og blev således det største møde, der er holdt på den historiske mødeplads gennem 100 år. Efter en mønstring af den syd- og sønderjyske regions mandskab, indletes folkemødet i den store slugt nordfor selve Skamlingsbanken. Formanden for Skamlingsbankeselskabet, proprietær Oluf Juhl, Sønder Stenderup, bød velkommen og overdrog mødet til modstandsbevægelsen.

Region III’s arbejde

Mødelederen, højskolelærer Johs. Rosendahl, Rødding, takkede og gav ordet til chefen for Region III, kaptajn Højland Christensen, Kolding. Kaptajnen gav til indledning en oversigt over Regionens arbejde og oplyste, at der af 4.000 mænd var fængslet 415, såret 10, dræbt 15, død i koncentrationslejre 27 og henrettet 7. Endnu findes der 40.000 flygtninge indenfor Regionens område.

Minister Frode Jacobsen om frihedskampens mål

Minister Frode Jacobsens omtalte modstandsbevægelsens kamp som en national frihedskamp, men først og fremmest en frihedskamp, en kamp for menneskehedens demokratiske rettigheder. Retten til selv at forme sin skæbne. Men kampen har også været en international kamp. Vi vil ikke én gang til gennem denne dødelige fare. Derfor er den danske modstandsbevægelse nødt til at fortsætte i denne tid, der kommer. Det er latterligt at tænke sig vore våben anvendt til indre kampe. Den part, der griber til våben mod en anden, har på forhånd tabt kampen. Det, der nu tæller, er ikke maskinpistolerne, men bevægelsens bredde i vort folk. […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 25. juni 1945.

1945 – Flagtog på fredag gennem Kolding

Festgudstjeneste om aftenen

Kolding var den første by i Danmark, der festligholdt 15. juni-dagen – Valdemars- og Genforeningensdagen – med børneflagoptog gennem gaderne, men idéen slog an i mange andre byer. For første gang siden 1940 genoptages den smukke tradition på fredag.

Om eftermiddagen samles børnene i Sct. Nicolai Kirke, og herfra går turen med flagene gennem gaderne. Rusten bliver fra kirken: Bredgade, Rendebanen, Helligkorsgade, Klostergade, Munkegade, Jernbanegade, Akseltorv og Markdannersgade til Slotsgården, hvor borgmester V. Juhl taler til børnene.

Om aftenen er der festgudstjeneste for voksne i Sct. Nicolai Kirke, hvor provst Rørdam, Fredericia, og sognepræst Tobiasssen prædiker.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. juni 1945.

1945 – Da englænderne blev budt velkommen på Kolding Rådhus

Stilfuld modtagelse af fire majorer fra et af Englands ældste regimenter

Få minutter efter de første allierede kampvogne mandag eftermiddag rykkede ind i Kolding, blev fire majorer fra et af Englands ældste regimenter, det 300-årige The Royal Dragoons, budt velkommen ved en stilfuld modtagelse på rådhuset. De fire officerer i khaki og med baskerhuerne på sned, passerede ved indangen, hvor de nordiske landes flag vajede side om side, to rækker vagtværnsmænd. Foran døren til byrådssalen stod forsvarsbrødrene fanevagt med formanden, danselærer Michael Madsen, i spidsen. Byrådssalens baggrund var dækket af et kæmpestort engelsk flag. Da officererne trådte ind i salen, stod alle byrådsmedlemmer i stiveste puds bag deres stole og hilste englænderne med håndklap. Borgmester V. Juhl var iført sin uniform som luftværnschef.

Borgmesteren tog straks ordet: “Som byens borgmester byder jeg Dem og Deres soldater velkommen til Kolding. Efter mere end 5 års besættelse og tvang fra en overmægtig nabo er De symbolet på friheden, den frihed, vi først nu til fulde har lært værdien af. Mange af vore medborgere har direkte mærket fjendens tvang og mishandling, og alle har vi følt det tryk, som besættelsen har lagt på vore skuldre. Dette vil vi ikke glemme. Men endnu mindre vil vi glemme, at det var vore heltemodige allierede, der frelste os fra undertrykkelsen. Vi har bragt ofre, men vi véd, at de ofre, der er bragt af de mod Tyskland officielt kæmpende allierede, er så mange gange større. Vi beundrer Deres strategi og Deres soldaters tapperhed og dygtighed, og vi er lykkelige over, at det netop blev briterne, der i sidste instands friede os fra det tyske tvangsstyre. Vi har gennem så mange måder knyttet venskabsforbindelse og forretningsforbindelser med England. jeg tror, at denne dag vil knytte disse bånd mellem de to nationer endnu snævere sammen. Jeg håber, De vil føle Dem omgivet af venner, og jeg udbringer et leve for England og dets tapre allierede”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. mak 1945.

1945 – Arbejdernes Bibelkreds’ nytårsfest i Kolding

På K.F.U.M. holdt Arbejdernes Bibelkreds i aftes nytårsfest. Formanden, kommunearbejder Chr. Juhl bød velkommen og udtalte gode ønsker for kredsarbejdet i det nye år. Det kristelige sangkor fra Seest sang under ledelse af lærer Sandager.

Pastor Robert Hansen, Sdr. Bjert, talte ud fra beretningen om Johannes Døberen, der sad i fængsel og kom i tvivl. For den, der tvivler, gælder det om at komme ud af sin tvivl og finde vej til troen. Det går ikke an mere at sidde i den lammende tvivl. Tiden er inde til i tro at gå ud og opbygge, hvad der er revet ned.

Fru lagerforvalter Krarup læste en fortælling. Seest Sangkor sang endnu nogle sange, og den tidligere formand, lagerforvalter Krarup, sluttede med aftenandagt og en kort tale.

Kilde: Kolding Folkeblad, 4. januar 1945.

1944 – Goebbels besøger de hårdt ramte byer ved Vestfronten

Talte i et halvt ødelagt mødelokale mellem to flyverangreb

Rigsminister dr. Goebbels har i sin egenskab af præsident for det interministerielle luftkrigsskade-udvalg besøgt en række vesttyske grænsebyer, der har lidt særligt hårdt under den fjendtlige bombeterror. Han overbeviste sig om de indledende hjælpe- og genopbygningsforanstaltninger og førte en række udførlige drøftelser med de kompetente myndigheder om spørgsmål i forbindelse med det civile luftforsvar.

For en vesttysk grænsebys arbejdere holdt ministeren mellem to terrorangreb, og medens brandlugt og røgskyer endnu lå over området, i et halvt ødelagt mødelokale en tale om den nuværende politiske og militære situation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. december 1944

1944 – En proklamation af Hitler

På mindedagen for den 9. november 1923

Berlin, søndag, RB.

De historiske festligheder til minde om den 9. november 1923 var i år under hensyn til den totale krigsførelses krav henlagt til søndag i dag. Til deltagerne i disse festligheder, som i forbindelse med edsaflæggelsen af flere millioner folkefrontsoldater over hele riget fik karakter af et nationalt opbud, henvendte Føreren sig med et budskab til sit folk.

I Førerens proklamation hedder det blandt andet:

“Den totale krigsførelses krav har foranlediget mig til at henlægge mindefesten for den 9. november til den nærmeste, frie søndag. Ligeså tillader arbejdet i hovedkvarteret mig ikke for tiden at forlade dette selv kun nogle dage. Bortset derfra ser jeg det desuden i dag mindre som min opgave at holde taler end at forberede og gennemføre de foranstaltninger, som er nødvendige for den endelige, sejrrige gennemførelse af denne kamp. Thi akkurat som i tiden for krisen i året 1923 bevæger mig også nu kun en eneste, alt andet beherskende tanke: Nu først rigtigt at sætte alt ind på det nødvendige resultat. Og som det dengang 10 år senere med rette kunne siges til de døde kammerater, at sejren dog var deres, således må og vil også i vort folks store kamp om dets væren eller ikke-væren ved afslutningen sejren tilhørte folket, den kæmpende front og det ikke mindre heltemodige kæmpende hjem.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1944.

1944 – Åbningsfest på Skanderup Ungdomsskole

Skanderup Ungdomsskole begyndte i går sin vinterskole med 55 elever, lidt flere end skolen strengt taget er beregnet til. Men i tillid til, at det gamle ord passer, at hvor der er hjerterum, er der også husrum, blev der lukket op for de mange. Det er så svært at sige nej, og dog måtte det siges til ikke så få. Forældrene fulgte som sædvanlig trofast deres børn til skolen, så det blev en stor forsamling, der var samlet om kaffebordene, da forstander Helstrup Andersen bød velkommen til dem alle. I sin tale derefter mindede han om højskolens 100 års og ungdomsskolens 75 års jubilæum og kom derved ind på at tale om ungdomsskolens arbejde og mål for derigennem både at oplyses og interessere hjemmene for skolen. Derefter bad skolens tidligere forstander Palle Kirk om ordet, og han lod os vide, at Skanderup Ungdomsskole netop på denne dag havde jubilæum. 30 år var det siden, at han og hans hustru modtog det første hold elever på Skanderup Efterskole. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1944.

1944 – Tale af Goebbels om krigssituationen

De sidste tre måneder har bragt begivenheder af afgørende betydning, som i væsentlige træk har forandret krigens billede

Berlin, fredag, RB.

Rigsminister dr. Goebbes holdt i aften over alle tyske radiostationer en tale, hvori han gav en oversigt over situationen:

“I de sidste 3 måneder”, udtalte han bl.a., “er det kommet til begivenheder af afgørende betydning, som i væsentlige træk, principielt har forandret krigens billede, dels til ugunst for os, men dels også til vor fordel. Vore fjenders store forhåbninger er ikke gået i opfyldelse. Vi er ikke brudt sammen under deres militære og agitatoriske generalstorm. Vore fronter mod øst, vest of syd er ganske vist endnu udsatte for uhyre belastninger, men vi nærer berettiget håb om, at de snart over alt atter vil antage faste former. Så smertelige og knugende, krigens begivenheder mange gange måtte være, kan de dog ikke bringe os bort fra den fast beslutning om at føre våbnene så længe og kæmpe så længe, indtil der kan opnås en fred, der garanterer vort folk dets ret til liv, national uafhængighed og udvidelse af dets eksistensgrundlag. Denne beslutning kan ikke rystes af noget.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. oktober 1944.