Ritzaus Bureau meddeler:
Al censur, der har været en fælge af besættelsen, ophæves straks.
Ministeriet for offentlige arbejder meddeler lørdag, at de af tyske myndigheder givne censurbestemmelser for telegrammer og telefonsamtaler med udlandet ophæves.
Kilde: Kolding Folkeblad, 5. maj 1945.
Fra anden side: Der er Telefonstrejke i det meste af Jylland, saa man er uden Forbindelse med flere jyske Byer. Det vides, at Tyskerne har taget Falcks Materiel i Varde. Fra Tønder meddeles, at Grænsegendarmeriet skal være interneret og anbragt i Frøslevlejren. Der strejkes i Kolding, medens der ikke er Strejke i Vejle og de sønderjyske Byer. I Silkeborg, hvor Strejken skulde være ophørt i Gaar, begyndte den igen ved Middagstid.
Kilde: Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse – indholdsoversigt, https://www.kobenhavnshistorie.dk/index.php/13-bog/dbbtb/180-dbbtb?start=5
Og ingen får ferie
Berlin, lørdag, INT.
Efter at den rigsbefuldmægtigede for den totale krigsindsats, dr. Goebbels, i torsdags har offentliggjort en række bestemmelser, som giver hovedtrækkende i den nye totale mobilisering, og bl.a. indfører en arbejdsuge på mindst 60 timer for alle og afskaffer al ferie i Tyskland, bringer bladene nu daglige nye detaljer, der viser, hvorledes bestemmelserne føres ud i praksis for de enkelte arbejdsområders vedkommende.
Med øjeblikkelig virkning er der således indført store indskrænkninger inden for post-, telefon-, og telegrafvæsenet. Det er således forbudt at sende tryksager og vareprøver. Kun krigsvigtige pakker må sendes. Breve bringes kun ud én gang om hverdagen og slet ikke om søndagen. Postkasserne tømmes sjældnere. Ikke-krigsvigtige telefoner lukkes i stort omfang. Al telefon-service, f.eks. oplysning om, hvad klokken er osv. afskaffes, og telefonregningerne sendes kun ud hver tredje måned eller sjældnere. Lykønskningstelegrammer ekspederes ikke længere. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. august 1944
Og ingen forbindelse med Bornholm og udlandet
Statstelegrafen i Aarhus meddeler lørdag aften:
Al telegram- og telefontrafik til København, Bornholm og udlandet er standset indtil videre, når undtages samtaler mellem danske og tyske myndigheder.
Kilde: Fyns Social-Demokrat, 2. juli 1944.
Til at aflaste CB-betjentene.
Det kan næppe være nogen hemmelighed, at luftværnsforanstaltningerne har givet politiet rigeligt at bestille, og trods den gode tilgang af føl, kniber det alligevel med at få mandskabet til at slå til. Det skulle jo gerne være sådan, at også CB-betjentene kunne komme til at arbejde lidt på skift. Eller i hvert fald sådan, at de kunne komme til at arbejde i højere grad “i marken” i stedet for at være bundet til telefonbetjeningen, der ganske vist også er et uhyre vigtigt arbejde, et uundværligt led i meldetjenesten.
Politikommissær Kleberg oplyser i en samtale med ‘Folkebladet’ i dag, at politiet vil være overordentlig taknemmelig, hvis der ville melde sig 25 raske unge damer, vant til telefonbetjening og helst også med en læselig håndskrift, idet de skal kunne skrive korrekt og hurtigt. De skal kunne betjene telefonerne i luftmeldecentralerne, der er de sikreste steder i byen i tilfælde af, at der sker noget, så deres arbejde vil ikke være forbundet med fare af nogen art.
I Grindsted efterlyser man også kvindelig assistance til dette arbejde, og der meldte sig der langt flere, end man havde brug for. Politikommissæren håber, at det kvindelige publikum i Kolding ikke er mindre interesseret i at gøre en samfundstjeneste, end medsøstrene er det i Grindsted, og beder alle, der kunne tænke sig at assistere ved sådan telefontjeneste, om at melde sig på Luftværnskontoret på Domhuset (Tlf. 2375). […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1942.
Spørgsmålet om en ændring af forbuddet mod at benytte telefonen til alarmering ved brande eller ulykker under luftalarm er, som flere gange nævnt her i bladet, blevet aktuelt, og der har fra myndighedernes side kunnet spores en tilbøjelighed til i alt fald at slække lidt på det absolutte telefonforbud, der i øjeblikket ikke alene gælder under selve luftalarmen, men en hel time derefter.
Nu ser det endda ud til, at hele den urimelige ordning bliver lavet om. Lederen af Statens Civile Luftværn, vicepolitichef Arthur Dahl, har over for Fyns Tidende fremsat en udtalelse, der lover godt i så henseende. Vicepolitichefen indrømmer, at ordningen i Jylland og på Fyn er dårlig og siger:
En nyordning er netop i øjeblikket under udvikling. Kritikken må jo betragtes som fuldstændig berettiget, navnlig hvis bombenedslaget skulle forekomme i udkanterne af en større by. I København har enkelte telefondamer vagt på centralen under luftalarm. Det er som bekendt ikke tilfældet på Fyn og i Jylland, hvor man straks efter 9. april i huj og hast fik oprettet nødcentraler, som kun betjener myndighedernes egne linjer. Nu har vi imidlertid forhandlet med telefoncentralerne, og en nyordning er under forberedelse. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1942.
Den 24 jan 1942 afholdtes bestyrelsesmøde paa missionshotellet.
Der forelaa en skrivelse fra Dansk Sygeplejeraad om at lønne Sygeplejerskerne efter Danske Sygeplejeraads Lønregulativ. Der blev svaret: Bestyrelsen for Skanderup Sogns Sygeplejerforening ser sig ikke i stand til at gaa ind paa Dansk Sygeplejeraads Lønregulativ.
Der forelaa Ansøgning fra snedker L. Petersen, Skanderup, om at forhøje betalingen for telefon for sygeplejersken saa Foreningen betaler det halve. Grundet paa foreningen smaa midler kunde det ikke bevilges.
Fra 1. jan 1941 er cyklegodtgørelsen for hver sygeplejerske sat til 50 Kr. aarlig. Fra 1. jan 1942 er sygeplejerskenes Dyrtids tillæg forhøjet fra 20 Kr til 25 Kr pr maaned, midlertidig.
Medlemsbidraget i sygeplejeforeningen blev forhøjet med e 20 % ved opkrævningen i april og fremdeles.
Bestyrelsen: P.F. Poulsen, C. Christoffersen, Sal Dørffler?, M. Rimdsen, N.P. Larsen og N. Mygind
Referat af 24. januar 1942, Kassebog for Skanderup Sogns Sygeplejeforening 1924-1945
Kilde: Arkivalier fra Lunderskov Sygekasse, Kassebog for Skanderup Sogns Sygeplejeforening 1924-1945, opbevares på Kolding Stadsarkiv
