Paris Radio meddeler uden at citere nogen kilde, at den tyske rigsprotektor i Norge, Terboven, har tilbudt at kapitulere betingelsesløst til de allierede.
Kilde: Nationaltidende, 6. maj 1945
Tag: Terboven
1942 – Tyske krav om udlevering af den danske hærs uniformer og våben
Som det sikkert vil være vore læsere bekendt, er der igen opstået en politisk krise mellem Danmark og Tyskland, og den synes at være af alvorligere karakter end den forrige. Denne gang drejer det sig ikke om ændringer i regeringen eller undtagelseslove, men om skarpt formulerede krav.
Tyskerne har forlangt, at Danmark frivilligt skal udlevere alle hærens uniformer, alle våben, ammunition og alt andet krigsmæssigt udstyr. Danmark har tilsluttet sig Antikomitern-pagten, siger tyskerne, og dette indeholder en pligt til at bekæmpe Sovjet aktivt. Da man åbenbart ikke vil sende danske soldater til Østfronten, kan man i det mindste udlevere det krigsmæssige udstyr til Tyskland. Efter hvad der oplyses, drejer det sig om 90% af hærens udrustning. Man vil dog allernådigst lade den danske hær beholde 3.000 uniformer foruden de dertil hørende nødvendige våben.
Tyskerne truede med at indsætte Terboven som rigskommissær i Danmark, såfremt kravene ikke opfyldtes. Så kom den for tyskerne så kedelige affære i Thisted (se side 4), som ikke styrkede von Hannekens stilling, og ved redaktionens slutning er spørgsmålet stadig uløst. I politiske kredse lægger man dog stor vægt på den åbenbare mangel på krigsudstyr, som tyskerne hermed har afsløret at have. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. december 1942, nr. 2, 2. årgang.
1942 – Fra den svenske presse i juli:
Tusinder af sårede tyskere føres nu til Norge og anbringes på norske sygehuse. Okkupationsmagten har givet ordre til, at nordmænd, der ligger på hospitalerne, skal overflyttes til skoler og andre lokaler, som stilles hospitalsmyndighedernes disposition. Så godt som alle sygehuse i det indre af landet og i Nordnorge er rekvireret for tysk regning. I bekendtgørelser i de norske blade meddeles det, at der ikke kan tages imod patienter indtil videre. Der råder stor mangel på hospitalsudstyr, lægemidler og øvrige remedier til de i hast indrettede provisoriske sygehuse.
Rederiudvalgets stillingtagen til Terbovens opfordring til de norske redere om at underskrive en erklæring om positiv indsats blev et kvart afslag. Redernes skrivelse, hvorom seks af de syv udvalgsmedlemmer var enige – kun præsidenten for det nye rederforbund, skibsreder Stenersen, var af en anden mening – blev overleveret den 24. juni, men det svar, som Rigskommissariatet var blevet lovet inden to dage, kom ikke. I stedet meddeltes, at sagen var udsat på ubestemt tid.
Flere hundrede norske forældre har i skrivelser til ministeren for Arbejdstjeneste og Idræt protesteret imod børnenes indkaldelse til ungdomstjeneste. I indkaldelserne trues med strenge straffe for såvel forældre og børn, såfremt børnene ikke indfinder sig. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 30. juli 1942, nr. 10, 1. årgang.
1942 – 15 nordmænd skudt for forsøg på flugt
Skaffet sig motorbåd, to maskingeværer og store mængder ammunition for at sejle til England.
17 norske statsborgere er ved dom afsagt af SS- og politiret Nord dømt til døden den 9. maj, mens en fik 10 års fængsel. De havde aftalt at rejse fra Norge til England. Til dette formål havde de købt en motorbåd med brændstof samt forskellig udrustning. De blev arresteret før afrejsen.
Ved samme dom blev 6 af de dømte endvidere yderligere en gang dømt til døden, fordi de havde skaffet sig to maskingeværer med store mængder ammunition. Desuden er tre norske statsborgere dømt til 15 års tugthus og tre til 10 års tugthus for at have hjulpet de Englandsfarere, der er dømt til døden. Endelig blev en norsk statsborger dømt til 15 års tugthus fordi han ved at sælge sin både havde muliggjort rejsen. Våbnene og motorkutteren blev inddraget.
Som følge af ansøgning om benådning har rigskommissær Terboven den 20. maj ændre dødstraffen for de to norske statsborgere til livsvarigt tugthus, fordi disse to ikke var fyldt 20 år, da overtrædelsen fandt sted, og fordi de ikke var delagtige i opbevaringen af våbnene. Ansøgning om benådning for de 15 andre dødsdømte blev afslået ud fra principielle overvejer. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1942
1942 – Rigskommissær Terboven udnævner Vidkun Quisling til statsminister
Vidkun Quisling vil ved en fredsslutning bringe krigstilstanden mellem Norge og Tyskland til ophør.
Den højtidelige statshandling på den historiske fæstning Akershus i Oslo i dag, da rigskommissær Terboven og Nasjonal Samlings fører, Vidkun Quisling, holdt vigtige statspolitiske taler, blev en afgørende begivenhed i Norges historie. En række norske og tyske æresgæster hilste rigskommissæren og Vidkun Quisling, da de trådte ind i riddersalen på den historiske borg. Byens hovedgader og offentlige bygninger var rigt flagsmykket. I gaderne paraderede æresafdelinger af det tyske og norske politi og Hirden og dannede en værdig ramme for statshandlingen. […]
Kilde: Uddrag, Hejmdal, 2. februar 1942.
1942 – Nytår
Så sluttede året 1941 med en ny nazistisk rædselsdåd. Fra Norge kommer der budskab om elleve nye dødsdomme, der omgående blev fuldbyrdet. Disse elleve mænd døde for fædrelandet, og de vil aldrig blive glemt i Norge eller andetsteds hvor frihedens og retfærdighedens ånd lever.
De tyske “beskyttere” påstår at disse mænd havde gjort sig skyldig i spionage og franctireur-virksomhed, men er det mon ikke i lige så høj grad et udslag af tyskernes raseri over deres magtesløshed over for nordmændenes ukuelige fædrelandskærlighed. Denne norske patriotisme viser sig stadig modstandsdygtig, både over for trusler af hernn Joseph Terboven og lokketoner fra Quisling og hans hird af nazistiske landsforrædere.
En anden ting, der går tyskerne på nerverne, er de små raske “raids” som englænderne foretager langs den norske kyst. Forleden morgen rettede af afdeling af “commanders” (særligt uddannede stødtropper) i samarbejde med flåden og luftvåbenet, et angreb mod to norske kystbyer. Krigsskibene, der alle blev navigeret af norske lodser, sejlede ind i den lange fjord, ca. 300 km. nord for Bergen og ankom til bestemmelsesstedet ved ti-tiden om morgenen, medens det endnu var mørkt. Flyverne gik ind over byen og nedkastede røgbomber, hvorefter landgangen fra skibene fandt sted. Voldsomme gadekampe udbrød over hele byen, hvorunder samtlige tyskere blev enten dræbt eller taget til fange. I alt dræbtes der 120 tyskere medens 95 andre bragtes tilbage som fanger tillige med 9 “quislinger”. En fabrik blev ødelagt og en række skibe blev sænket. Ca. kl. 15.45 forlod englænderne byen. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, januar 1942, nr. 2, 1. årgang.
1941 – Den norske legion enestående i historien
Første gang, et okkuperet land opstiller væbnet styrke
Rigskansler Hitlers tilladelse til oprettelse af en “norsk legion” til deltagelse i krigen mod Sovjetunionen, som den blev meddelt i Reichskommissar Terboven i en radiotale i aftes, kommenteres i de norske morgenblade i dag.
Man må skynde sig
‘Morgenbladet’ skriver blandt andet: Endnu er ingenting bestemt om, hvem der skal have kommandoen over denne legion, og heller ikke om andre detaljer, men det er klart, at de, på hvis ønske og opfordring, afdelingen er oprettet, nu har at melde sig snarest muligt, hvis det skal lykkedes dem at blive færdige med deres uddannelse og udrustning og på anledning til at deltage aktivt.
‘Aftenposten’ minder om, at Norge som et område, der er okkuperet af en krigsførende magt, ikke kan opstille militære styrker, og at det der for er særlig bemærkelsesværdigt, at de ønsker, der er fremsat, er blevet imødekommet. Dette, at der i et okkuperet land fås tilladelse til at opstille en væbnet styrke, fremhæver bladet, tyrde være enestående i folkerettens historie. “Norsk militærafdeling kan oprettes til kamp på finsk side”, lyder ‘Aftenspostens’ overskrift over referatet af rigskommissær Terbovens radioerklæering. […]
Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 1. juli 1941.