1941 – Det tyske mindretal

Ved et tysk organisationsmøde i søndags i Tinglev fremsatte folketingsmand, dyrlæge Jens Møller, nogle politiske betragtninger, hvori det bl.a. hedder:

“Opgaven i de kommende måneder angår først vort forhold til det danske folk. Ét må Danmark i dag vide:

  • At det må tage stilling til begivenhederne i Mellemeuropa.
  • At Tyskland vinder krigen, og at Tyskland efter krigen vil overtage ledelsen i Europa.
  • I det nye Europa må alt indordne sig i det nye store folkenes fællesskab.

Vor opgaver må være at sørge for, at de nationale linjer i Nordslesvig ikke udviskes. Vi tjener ene og alene vor fører og det tyske hagekorsflag. Vi vil have rene linjer i Nordslesvig. Som tyskere vil vi marchere videre”.

Kilde: Hejmdal, 21. januar 1941.