1944 – Fremstilling af luksusbeklædning nu forbudt

De lange kjolers og frakkers tid forbi – metervarerne skal anvendes til nødvendig beklædning.
For at sikre, at metervarer anvendes på den for forbrugerne mest hensigtsmæssige måde, har Handelsministeriet fastsat bestemmelser om, at metervarer, der alene er fremstillet med beklædningsmål for øje, ikke af erhvervsdrivende må oparbejdes til andre formål. De nye bestemmelser sætter slutstenen for fremstilling af en lang række luksusbetonede varer – omfattende såvel herre- som damebeklædning og ting, der er beregnet til hjemmets udstyr.

Intet badeudstyr og ingen lange kjoler eller frakker
De erhvervsdrivende må således ikke anvende metervarer til erhvervsmæssig fremstilling med salg for øje af al strand- og badebeklædning, herunder badekåber, badecapes, strandhatte, strandtørklæder, strandsko osv., dyrere dameshorts, dvs. sådanne dameshorts, hvis pris til detaillist og forbruger overstiger henholdsvis 13 og 17 kr.; hellange selskabskjoler, herunder hellange konfirmationskjoler, hellange damekitler, særlige stofkrævende faconer i damekjoler i almindelig længe, nederdele, damefrakker, dameswaggers og herrefrakker. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 12. marts 1944.

1943 – Man må vente, for at få tøjet vendt!

Kolding-skrædderne har meget travlt i øjeblikket

Lagrene af de gode habitstoffer er efterhånden svundet så stærkt ind, at de faktisk ikke eksisterer mere! Og så må folk se at klare sig med det tøj, de har. Er det så bare af den gode, gammeldags kvalitet fra før krigen, går det endda. Det kan jo som bekendt vendes.

“Og der er mange mennesker, der nu tyr til denne udvej”, siger formanden for Skrædderlauget i Kolding, skræddermester A. G. Isaksen, i dag til os. “Vi har i hvert fald her i Kolding det sidste års tid haft så travlt, at kunderne i mange tilfælde har måttet lade sig skrive på ventelister, når de er kommen med deres tøj til vending”.

Og reparationer sådan i al almindelighed?

“Med dem går de også strygende. De tider, da folk kviede sig ved at gå med en stor lap på tøjet, er for længst forbi. Nu gælder det om at få det gode til at holde så længe som muligt.”

Syes der overhovedet intet nyt tøj hos skrædderne mere? Der kommer vel af og til maksimalstof?

“Det er forsvindende lidt, der laves af dette stof. Landet ligger jo nemlig sådan, at dette stof i virkeligheden ikke er så godt, at det er en gode syløn værd. Men engang imellem sker det selvfølgelig, at en kunde får syet et sæt tøj af maksimalstof.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. oktober 1943.

1943 – To Koldingensere i 12 timers forhør i Toftlund Ret

De er tiltalt for i alt 23 forhold, deriblandt for salg af erstatningsstoffer under betegnelsen ‘engelsk kamgarn’.

Retten i Toftlund har haft en meget langvarig sag for – den varede i tolv timer, kun afbrudt af en kort middagspause. Der var rejst tiltale mod handelsmændene Karl Valdemar Petersen og Carl-Frederik Christian Andersen, begge Kolding, for bedrageri og en lang række andre forhold. For det første sigtes de for at have solgt stof til herrehabitter til store priser, idet de har fristet køberne med, at det var ren engelsk vare i kamgarn. I virkeligheden bestod stoffet af celluld, kradsuld og dansk uld. Indkøbsprisen har i flere tilfælde ligget på 49 kr. og udsalgsprisen på 108 kr. pr. meter. Endvidere lød tiltalen på ulovlig omløben med varer, og begge skal have søgt erhverv i sikkerhedszonen uden tilladelse, den ene endda uden legitimationskort. En sigtelse lyder på forhandling af manufakturvarer uden anmeldelse til toldvæsenet.

Petersen tiltales særskilt for a t have tilbudt to tyske soldater at købe varer til dem og havde fået udbetalt 550 kr. til formålet. De 100 kr. betalte han tilbage, og for 100 kr. købte han varer, men retsbeløbet skal han have forbrugt selv. Dette nægter han og gør gældende, at han ikke har modtaget flere penge end han har gjort regnskab for. I forbindelsen med denne transaktion går en sigtelse ud på løb af pølser, ost, strømper, undertøj og videresalg af disse ting til urimelig avance. Tiltalen går ud på 23 forhold i alt for begge.

I det første retsmøde fik Petersen for øvrigt en bøde på 40 kr. for krænkelse af rettens værdighed. Han havde brugt kraftige skældsord mod sin medtiltalte Andersen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 23. juni 1943.

1943 – Reparations-central for tøj fra mindre bemidlede hjem

Og husmoder-afløsning til de samme hjem

Danske Kvinders Samfundstjeneste i Kolding opretter nu en reparationscentral for tøj fra mindrebemidlede hjem.

Arbejds- og Socialministeriets Beskæftigelsescentral har godkendt tøjreparationscentraler som beskæftigelses-foranstaltning for langvarigt arbejdsløse kvinder, og Staten betaler hele arbejdslønnen til de ledige syerske, der beskæftiges herved, plus 20 pc.t heraf til hjælp til de øvrige omkostninger. I Kolding er der foreløbig antaget tre syersker efter henvisning fra Arbejdsanvisningskontoret. Kommunen har stillet lokale til rådighed i guldsmed Guldbrandsens tidligere forretning på Rendebanen og yder tillige lys, brændsel og et mindre beløb til startomkostninger.

Samfundstjenesten, vis formand er fru læge Hvidt, har ladet lokalet istandsætte. Håndværkerne har udført arbejdet enten gratis eller meget billigt af hensyn til det gode formål. Ganske vist står bygningen foran nedrivning, og borgmesteren har kun lovet Samfundstjenesten lokalet til april flyttedag, men man håber så at kunne få et andet lokale.

Det udvalg, der arbejder med sagen, består fru købmand Carl Petersen (formand), fru mejeriejer Beck, fru postmester Baastrup, fru læge Junge Petersen, fru vognmand Harboe og fru restauratør Hejbøl. På mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-15 vil centralen være åben for indlevering af tøj. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. marts 1943.

1942 – På julegaveindkøb i Kolding i går

Bøger går ind som erstatning for mange af de ting, særlig i manufakturbranchen, som ikke kan fås. De røde Pigeonæbler, som det også kniber med, må erstatte appelsiner, dadler og figner.

Julehandlen er meget stor i år, og atter i går var der trængsel af mennesker i Koldings gader i eftermiddagstimerne, ligesom der har været masser af kunder i butikkerne også de sidste hverdagseftermiddage. Men på grund af varesituationen er handelen ganske naturligt lagt noget om. Der er jo mængder af ting, man ikke kan få, særlig i beklædningsgenstande. For eksempel oplyser en manufakturhandler, at ternet tøj til børnekjoler næsten ikke er til at opdrive – og så spørger alle efter det, selv om der er godt ensfarvet stof fremme. Børnestrømper er det også meget småt med, og i øvrigt er det jo sådan, at vel i ingen branche – med undtagelse af bagernes – er erstatningsvarerne så dominerende som i manufakturforretningerne. Men der sælges alligevel, folk skal jo have tøj.

Slagterne har begyndt udleveringen af juleflæsket, der som bekendt er sparet sammen fra to uger. En slagter udtaler til os, at selv om folk naturligvis vil købe meget mere, end der kan skaffes, så er det hans opfattelse, at alle kan få enten flæsk, gås and eller andet fjerkræ til julen, således at den gode julemad er reddet for alle hjem også i den tilstundende jul.

Frugtforretningerne er måske dog dem, der er værst ramt, idet der ikke er spor af sydfrugter fremme, hverken appelsiner, figner, dadler abrikoser, krakmandler eller nødder – en lille smule spanske druer er den eneste sydfrugt, der er kommet hertil, og de koster 4 kr. pundet, så det er ikke for alle og enhver. […]

En branche, som lukrerer på de andres vanskeligheder ved at tilfredsstille kundernes julegavebehov er boghandelen. Her har man den hidtil største julehandel til dato, oplyser en af Koldings boghandlere. Der sælges så mange julegavebøger, som aldrig før, og de bøger, som særlig går, er for det første den svenske virkelighedsroman ‘Rid i nat’, endvidere Knights engelske krigsroman ‘Men dette fremfor alt’, Aynrans ‘Vi, der lever’, Cronins ‘Himmerigets nøgler’, Johanne og Morten Korchs bøger og en anden, ny bog i samme genre; ‘Folkene fra kæret’. Også bøger som Hans Martins ‘Tidevand’ og ‘Frigjort’ er stadig salgsvarer, og endelig har hørespilsudsendelsen forleden styrket efterspørgslen efter Kelvin Lindemanns sidste bog; ‘Huset ved det grønne træ’ – et tidsbillede fra den danske kolonitid. Der er også Corsaris-bøger, som stadig går, og endelig lægebogen ‘Ingen må dø’ af Slaugther. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1942.

1941 – Koldingenserne flinke til at hente rationeringskortene

Kun 600 uafhentede. Er det købekortene, der særlig trak? For 170.000 kr. rabatkort uddelt.

I går sluttede uddelingen af rationerinskort i Kolding, en uddeling, der denne gang har krævet særlig mange og lange forberedelser på grund af de nye bestemmelser. Det er ikke småting, der er uddelt, men Koldingenserne har også denne gang været særlig flinke til at møde op trods juletravlheden. Måske har tøjkortene og de øvrige rabatkort hjulpet! I alt fald er af 13.900 kuverter med rationeringskort udleveret ikke færre end 13.300, så der er altså kun 600 uafhentede.

I alt er uddelt: 24.715 stk. sukker-, smør- og sæbekort, 22.477 stk. brødkort til personer over 6 år, 2.238 do. til personer under 6 år, 1.001 tillægsbrødkort efter ansøgning, 3.807 tillægssæbekort til børn under 3 år, 2.820 do. til personer med særlig snavset eller renlighedskrævende arbejde (ifølge 2.750 ansøgninger), 8.710 smørrabatkort til voksne (familieforsørgere), 4.736 do. til børn, 5.595 købekort til manufakturvarer. […]

I Koldings manufakturforretninger har købekortene i de sidste dage givet forøget juletravlhed, idet en mængde af kortene er blevet omsat i tøj med det samme.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. december 1941.

1941 – Når vi får de nye rationeringskort

Mandag og tirsdag uddeles til beboere syd for åen og onsdag og torsdag til de nord for åen.

Nu er det tiden for uddeling af næste kvartals rationeringskort. De, der bor syd for åen, skal hente kortene på Riis Toft Skole mandag og tirsdag og de nord for åen skal hente kortene på Industriforeningen onsdag og torsdag. Samtidig med udleveringen af rationeringskortene udleveres også rabatkort for indkøb af smør og tøj. Herom meddeler Folkeregisterkontoret:

Tildelingen af rationeringskort for: 1) sukker, brød, håndsæbe og blød sæbe samt 2) rugbrød, franskbrød og gryn finder sted efter samme regler, som for oktober kvartal. For tildelingen af smør-rabatkort er der derimod nye bestemmelser, der er følgende:

Smørrabatkort for voksne:

Udleveringen finder sted til alle familieforsørgere (gifte mænd og sådanne enkemænd, enker, fraskilte og fraseparerede mænd og kvinder, som har egen husstand, eller hvem der påhviler forsørgerpligt overfor børn under 18 år, samt ugifte, hvem sådan forsørgerpligt påhviler overfor hjemmeværende børn, og som har egen husstand), som ikke er ansat til statsskat for skatteåret 1941-42, eller hvis indkomstskat til staten for samme skatteår ikke overstiger 70 kr. (I landkommuner dog 52 kr.). Personer, der i formueskat til staten for samme skatteår betaler over 31,50 kr. kan heller ikke erholde disse mærker. Til familieforsørgere, der som husassistenter, medhjælpere eller lignende er knyttet til en andens husstand og modtager deres fulde underhold i denne, udleveres ikke smør-rabatkort, medmindre husbonden er berettiget til for sit eget vedkommende at erholde smør-rabatkort. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. december 1941.