1945 – Brunkul til Kolding

Brændselssituationen stadig overordentlig vanskelig

Kolding Brændselskontor har daglig 3-400 ekspeditioner a 5 sække tørv, så det svinder rask i kommunens tørvelager, og det kniber for mange at få de 5 sække til at slå til i 14 dage, således som rationen lyder på, oplyser kontorbestyrer Raarup. I de sidste dages kulde forslår en tredjedel sæk brændsel ikke meget pr. dag. Det er ikke alene til de små lejligheder, men også til de store, kommunen leverer tørv, således til et stort kompleks syd for åen med 40 lejligheder.

Der er i de sidste dage ikke kommet noget brændsel ind til Kolding på grund af snevanskelighederne. Hr. Raarup venter i øvrigt, at der inden længe kommer et påbyd om, at alle tørv, uanset om de er tørre eller ej, skal bringes ind i moserne. Også i landkommunerne er det galt med brændslet. Brændselskontoret i Kolding har haft flere forespørgsler fra folk i omegnskommunerne, som har ønsket at købe tørv, men de har naturligvis ingen kunnet købe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. januar 1945.

1945 – Mange Koldingensere næsten udgået for brændsel

Der kommer lidt mere brunkul frem

Brændselsudvalget i Kolding holdt i går det bebudede møde til drøftelse af den spændte brændselssituation. Større beslutninger blev dog ikke truffet, idet man ønsker at afvente resultatet af forhandlingerne i København, hvor der muligvis vedtages en almindelig brændselsrationering, som vil kunne kuldkaste lokale beslutninger.

Der blev dog, efter hvad formanden, direktør Fr. Berring, oplyser, besluttet foreløbig at lukke for udlevering af tørv til forretningsejendomme, idet opgaven med kommunens brændsel først og fremmest er at sikre brændsel til folk, som enten ikke har været i stand til selv at sikre deres vinterforbrug eller ikke har plads dertil. Der ændres ikke ved udleveringen af 5 sække tørv hver 14. dag pr. lejlighed til folk, som underskriver en erklæring på tro og love om, at de faktisk ikke har mere brændsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1945.

1945 – Brændselsmangel på skolerne i Kolding

Brændselskontoret har kun 3.700 tons tørv tilbage mod 7.000 tons på samme tid i fjor

Brændselsmanglen begynder nu at blive virkelig alvorlig i Kolding. I kommunens brændselskontor på Buen står folk til stadighed som sild i en tønde for at få de fem sække tørv, som hver husstand kan få hver 14. dag.

Kontorbestyrer Raarup udtaler, at han havde ventet, at det store run på kommunens tørv skulle være kulmineret, da vintervejret ikke rigtig blev til noget, men det er ikke sket, og bliver det sådan ved, siger hr. Raarup, varer tørvene ikke til maj, som var beregningen. “Vi har nu kun 3.600-3.700 tons tørv tilbage mod 7.000 tons på samme tid i fjor. Der er i år indtil nu solgt 4.000 tons mere end i fjor”. […]

“Bliver det stærke aftræk ved, er det muligt, at man må overveje at lukke for tildelingerne til skolerne. På Døtreskolen er man omtrent udgået, det samme gælder domhuset og biblioteket, hvor der jo også er skolegang. Ligeledes må spørgsmålet om kirkernes brændsel overvejes”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1945.

1944 – Fuld dækning for alle brændselsmærkerne

Kolding Kommune har købt 18.000 tons tørv med henblik på næste fyringsperiode

Det fortsat kølige vejr får ganske naturligt adskillige mennesker til at se med ikke ringe bekymring på den stadig svindende mængde brændsel i kælderen, hvis der overhovedet findes brændsel her. Imidlertid har det dog hidtil været således, at man stadig har kunnet få indenlandsk brændsel, omend der til tider også har været vanskeligheder på dette område. I København ser det således sort ud. Imidlertid ser det ikke ud til, at man i Kolding skal komme til at fryse i Påsken, selv om vejrguderne også skulle tage deres mest barske ansigt på og solen “glemme” at komme frem.

“Vi har ikke store lagre, men der er i den sidste tid kommet en del tyske briketter og cinders. Det er imidlertid kun småt og langt fra nok til at vi nu kan dække de frigivne brændselsmærker”, siger direktør Berring, der er medlem af Brændselsudvalget. “Vi regner dog med, at det skal lykkes at få mærkerne dækket, men hvornår det kan lade sig gøre, kan jeg ikke sige, om en måneds tid måske. Forsyningerne er ikke store, men blot folk vil tage det med ro, skal det nok gå. Vi har dynger af ordrer liggende og kan naturligvis ikke med det samme levere til alle, når vi får brændsel hjem. Alting tager sin tid, men som sagt, jeg nærer ikke tvivl om, at de mærker, der er frigivet, nok skal blive dækkede”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1944.

1943 – Tørv og brunkul til gasproduktion

Det har næppe praktisk betydning. Kolding Gasværk skal f.eks. bruge 80 tons brunkul i døgnet.

De knappe tilførsler af udenlandsk brændsel har medført, at man rundt omkring på gasværkerne så småt har begyndt at undersøge mulighederne for på anden måde at frembringe en anvendelig gas, og bl.a. har man forsøgt at bruge brunkul. Nogen særlig betydning får dette dog næppe, efter hvad gasværksbestyrer Husted, Kolding Gasværk, i dag oplyser over for os.

”Det er det ved det”, siger hr. Husted, ”at der skal bygges helt nye aggregater, for at man kan bruge brunkul. De ovne man har, kan ikke anvendes, og dertil kommer, at der skal bruges meget store kvanta brunkul, så det vil holde op af sig selv. For Kolding Gasværks vedkommende skal der f.eks. bruges 80 tons brunkul i døgnet, og hvis alle værker skal bruge brunkul, så lader det sig jo overhovedet ikke fremskaffe. Det kan vel endda være vanskeligt nok til ét”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juli 1943

1943 – Brændselssituationen er så vanskelig som nogensinde

Industrirådet tilråder industrien at indkøbe så store kvanta tørv som muligt

I det sidste nummer af ‘Tidsskrift for industri’ har lederen af Industrirådets kulfordelingskontor, civilingeniør H. E. Glahn, skrevet en redegørelse for brændselssituationen, som den er for øjeblikket, og som den synes at tegne sig i den nærmeste fremtid. Efter at man havde overstået den periode, som brændselsmæssigt set er årets vanskeligste, blev der fra mange sider knyttet stærke forhåbninger til en, omend kun ringe bedring i den følgende tid, men desværre synes det, som om et sådant ønske ikke går i opfyldelse. Ja, der er endog grund til at tro, at situationen bliver endnu vanskeligere, idet de i udsigt stillede kultilførsler bliver så stærkt begrænset, at de mængder, der bliver til rådighed, må fordeles med den allerstørste hensyntagen til de enkelte forbrugssteders betydning for hele samfundet.

Til delvis erstatning for de kul, som udebliver, vil der blive tilført landet et forøget kvantum brunkulsbriketter, som erfaringsmæssigt i vid udstrækning kan brugs i fyr, som ikke er alt for hårdt belastede. Det må dog forudses, at tildelingerne af briketter vil blive meget små, således at en række virksomheder bliver nødsaget til i overvejende grad at klare driften med indenlandsk brændsel, og en større part end hidtil vil være henvist til udelukkende at klare sig med tørv og brunkul. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1943.

1943 – Retssag fra Svanemosen

Strid om betalingen for kørslen

På fredag formiddag vil en interessant sag komme til behandling i Kolding Civilret. Den er anlagt af I/S Svanemosegaard Tørveværk mod vognm. E. Kanne. Parterne er repræsenteret ved henholdsvis LRS. Juhl og LRS. Lynæs.

I/S Svanemosegaards Tørveværk kræver sig tilkendt et beløb på 10.260 kr. af vognm. E. Kanne. Sagen går i korthed ud på, at vognmand Kanne, der har haft kørslen af dynd fra ælteværkerne til læggepladserne i entreprice, fik sine biler påmonteret dyndkasser og stålhjul etc., hvilke udgifter blev afholdt af tørveinteressentskabet med et beløb af ca. 5.000 kroner. Dette beløb kræver nu interessentskabet tilbagebetalt, da det påstår, at vognmand Kanne havde stillet så dårligt materiel til disposition for kørslen, så at tørveselskabet led et tab på andre ca. 5.000 kr., således at man kommer op på et samlet erstatningskrav på de 10.260 kroner.

Vognmand Kanne vil på sin side hævde, at hans materiel var både synet og godkendt af tørveselskabet og at arbejdet i mosen måtte foregå alt for urimeligt forceret (bl.a. med for store laster), så at vognene af den grund for hyppigt brød ned og måtte til reparation, ligesom tørveselskabet ikke, som aftalt var, holdt en mekaniker på pladsen, så reparationerne kunne finde sted uden forsinkelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1943.