1944 – Ægteparret Lyhne begravet i fællesgrav i går

En gribende jordefærd i Tved ved Thisted

Det unge ægtepar Iver og Elizabeth Lyhne, Kolding, som blev dræbt ved ulykken i Vestjylland i søndags, begravedes i går eftermiddags på Tved Kirkegård ved Thisted under meget stor deltagelse. Overalt i sognet var flagene hejst på halv som den sidste hilsen til de to unge mennesker, der nu blev stedt til hvile i den del af landet, hvor de var vokset op, og hvor de følte, de havde rod.

Der indledtes med en højtidelighed i fru Lyhnes forældres hjem, hvor lærer Svendstrup talte. De to kister førtes derpå til kirken, der var pyntet med sørgeflor og eftersommerens skønne blomster. Mange kranse var sendt til de to bårer, signerede bl.a. fra Tømrerens Fagforening i Kolding og fra arbejdskammerater i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1944.

1944 – Det var IKKE kommunistisk sabotage:

Sandheden om Aarhus-katastrofen, Lillerødulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation
Tyskerne har haft travlt med såvel i radiokommentarer som i tvangsindlagte avisartikler, at fremstille Aarhus-katastrofen, Lillerødsulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation som kommunistisk sabotage. Dette er selvfølgelig usandhed fra enden til anden, og kun et lod i deres forsøg på at skabe kommunistforskrækkelse. Vi skal her fortælle sandheden om de tre begivenheder:

  • Togattentatet ved Lillerød var Schalburgtage – udført af nogle til Schalburg-folkene knyttede personer – og skulle opfattes som modtræk imod de efterhånden ikke så får attentater, der har fundet sted på netop denne banestrækning imod tyske troppe- og ammunitionstog. Umiddelbart før eksplosionen skete var 5-6 Schalburgbanditter stået af toget.
  • Aarhuskatastrofen har, hvad tyskerne har overset, ikke kostet alle arbejdere livet. Der er fire øjenvidner tilbage. De to slyngedes ud i havnen, én op i en kran, mens et skur reddede en fjerde. Disse fire har forklaret, at granaterne skulle behandles med største varsomhed, men at en tysk major forlangte arbejdstempoet sat op, med det resultat, at man tabte en granat. Den eksploderet i faldet, og helvedet brød løs.
  • Aalborg Rutebilstation blev ødelagt af nazister, beskyttet af tysk politi. Ingen af bilerne kørte for tyskerne. Her er de nærmere detaljer:
    3 kvarter før første eksplosion anholdt to tyskere, en elevatordreng, der gik gennem politistationen, anbragte ham i det tyske politihovedkvarter i Frimurerlogen, og løslod ham først halvanden time efter første eksplosion. Gestapo-folk jog umiddelbart efter de to første af i alt tre eksplosioner folk bort fra viadukten over Vesterbro. Store grupper uniformerede tyskere stod mens eksplosionerne skete foran ‘Fremtiden’, et par hundrede meter fra eksplosionsstedet. En lastbil, der var på vej mod nord, standsedes efter første eksplosion, og fik først lov til at køre, da der havde lydt tre drøn. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De frie Danske’, nr. 11, 3. årg., august 1944.

1944 – Bombe-katastrofen i persontoget

Forespørgsel fra Kongen til ofrenes befindende – undersøgelserne fortsættes, bl.a. for eventuelt at finde sprængstoffer fra den anvendte bombe.
Kongen har gennem sin adjudant fra Sorgenfri ladet forespørge til Lillerød katastrofe-ofrenes befindende. Forespørgslen blev rettet telefonisk til Hillerød Kriminalpoliti, hos hvem Kongens adjudant også fik oplysning om de nærmere enkeltheder ved katastrofen. Adjudanten gav også udtryk for Kongens deltagelse med de såredes og med dødsofrenes efterladte.

De tre dødsofre
Som i går meddelt har katastrofen krævet tre dødsofre. Den 62-årige toldassistent Valdemar Madsen, Nordre Banevej 32, Hillerød, var på vej til København for at søge specialist for sine øje, som på grund af en forkalkning var blevet stærkt svækket. Han fik begge øjene slået ud af træsplinter. Madsen begundte ved toldvæsenet i 1899 i Kalundborg og kom allerede kort efter til Hillerød. Det andet dødsoffer, fru Ingeborg Poulsen, blev ligeledes 62 år. Sammen med sin mand, der har været dyrlæge i Amerika, men som nu bor uden for Hillerød, har hun opholdt sig en del år i De forenede Stater. Der er ingen børn i ægteskabet. Katastrofens tredje dødsoffer er den 22-årige landarbejde Chr. Nielsen, der stammer fra Nr. Omme og nu havde plads på Kagerup-egnen i Nordsjælland. Den unge mand var forlovet. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 29. juli 1944.

1944 – Stor eksplosionsulykke i nordsjællandsk tog

3 dræbte og 16 sårede ved bombeeksplosion

Der er i aftes sket en ulykke på Lillerød Station syd for Hillerød, hvorved 3 personer er blevet dræbt og 16 sårede.

Eksplosion i personvognen

Da toget mod Hillerød, som skal passere Lillerød kl. 21.49, netop havde sat sig i gang, indtraf der, endnu før de sidste vogne var kommen ud fra perronen, en eksplosion i den tredje eller fjerde personvogn. Virkningen var frygtelig. Fra den molestrede vogn lød der klageskrig, og der opstod forvirring. Fra vognene fik man draget de dræbte og sårede frem, og ambulancer tilkaldtes, hvormed de tilskadekomne kørtes til sygehus. Falck fra Hillerød og Ørnegaarden, Zonen fra Hillerød og 6 ambulancer blev tilkaldt. Endvidere mødte en brandsprøjte og en kranvogn for at etablere nødbelysning.

Mange sad fastklemte

I de første minutter herskede der nogen panik, fordi det var vanskeligt, at få de sårede ud af vognene, og mange sad indeklemt mellem sæderne. De sårede blev lagt i række på perronen og snarest ført til centralsygehuset i Hillerød. De 6 ambulancer kørte hver to ture og to lastvogne kørte hver en tur med lettere sårede. På centralsygehuset ryddede man i hast et par stuer og tilkaldte så mange læger, som det var muligt at få fat på, ligesom der blev tilkaldt nogle blodgivere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. juli 1944.

1944 – Overfyldt persontog mod godstog ved Bindeballe

Mange passagerer sprang af i farten og 9 kvæstedes hårdt. En togmands åndsnærværelse mindskede i nogen grad ulykkens omfang.

På Bindeballe Station på Vejle-Grindstedbanen skete der i går eftermiddags et voldsomt sammenstød med et nærmest overfyldt motortog og et godstog, der holdt på stationen. Ved sammenstødet blev en snes passagerer såret, deraf 9 alvorlig. Som fælge af regnvejret havde motortoget fra Vandel kl. 15.50 et meget stort antal passagerer. Toget, der bestod af en motorvogn og en kombineret pak- og passagervogn rummede 120-130 mennesker, og bl.a. i pakvognen stod man som sild i tønder. Da toget nærmede sig Bindeballe Station, kom farten ned ad den ca. 1 km. lange bakke op på 60-70 km. Da man nærmede sig stationen, ville motorvognens fører, M. Christensen, Grejsdalen, som sødvanlig tage farten af toget, men det viste sig, at bremserne som følge af den voldsomme overbelastning ikke var i stand til at tage farten af toget. Toget skulle på Bindeballe Station have været ledet ind på vigesporet, idet der på hovedsporet holdt et modgående godstog, men på vigesporet stod to store DSB-godsvogne. Christensen gav straks faresignal, da han mærkede, at farten ikke mindskedes trods anvendelsen af bremserne, og han sendte to ekstraarbejdere, som opholdt sig i førerhuset, hen i bagerste vogn for at kunne sætte håndbremsen i gang. Håndbremsen virkede imidlertid ikke […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. maj 1944.

1943 – En frygtelig ulykke ved Skovløberhuset

To-årig dreng får foden kørt af under Troldhedetoget

I går eftermiddags ved godt 16-tiden blev en lille dreng påkørt af Troldhedetoget i Marielundsskoven ud for Skovløberhuset. Det var skovløber Georg Petersens godt 1¾-årige søn, Knud, der under leg var kravlet over skinnerne netop i det skæbnesvangre øjeblik, da toget skulle passere hans hjem. Fru Petersen, der altid fører et vågent opsyn med sine børn, når toget er i nærheden, havde også i går troet sine børn – der må sige at være fortrolige med toget – i sikkerhed, men i et kort ubevogtet øjeblik har han alligevel forsøgt at forcere skinnerne. Når der ikke er passagerer, der skal stå af eller på toget ved Skovløberhuset, kører det forbi uden at standse. Nu standsede toget så hurtigt, det lod sig gøre. Fru Petersen og et par gæster foran Skovløberhuset troede, at en lille dreng var faldet af toget, men snart gik den frygtelige sandhed op for hende, at det var hendes egen lille dreng, der var blevet påkørt.

Han blev hurtigt båret op i hjemmet, hvor der straks blev ringet efter Falcks ambulance, som bragte drengen til sygehuset. Her viste det sig påkrævet, at sætte den lille drengs fod af lige over anklen. Efter hvad man på sygehuset oplyser, har han det efter omstændighederne godt. For ¾ år siden blev det Fru Petersens nevø, den døvstumme Børge Andersen, efter et besøg hos Fru Petersen påkørt og dræbt af toget […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. april 1943.

1942 – Togsammenstød på Troldhedebanen

Togpersonalet skiftede slev spor på Stakroge Station. Påfølgende særtog kørte for fuld fart ind i fire læssede godsvogne.

Ved 16-tiden i går skete der på Stakroge Station på Troldhedebanen et større trafikuheld, idet et tog, der kom fra Kolding, kørte ind på et forkert spor og der for fuld kraft tørnede mod fire tildels læssede jernbanevogne, der holdt ud for briketfrabrikken.

Der er imidlertid følgende forhistorie til, det, der skete: Der havde på stationen været krydsning mellem to plantog. Det fra Troldhede kom først ind, og efter at være ekspederet kørte dette tog helt frem og bakkede så ind på sidesporet, medens toget fra Grindsted derefter kom og kørte ind på stationen. Personalet på det holdende tog skiftede derpå selv spor og fortsatte til Grinsted. Der blev ikke af togpersonalet rettet spor efter denne udkørsel, men da der ikke var afgivet melding herom på stationen, regnede stationsmester Pedersen med, at alt var bragt i orden. Det var det altså ikke, og da der kort efter kom et særtog fra Kolding, kørte dette ind på sidesporet. På lokomotivet opdagedes situationen, og det forsøgte at bremse toget op. Skinnerne var imidlertid fedtede af briketstøv og tåge, så bremserne virkede alt for lidt. Med næsten fuld fart forsattes derfor hen mod de holdende vogne, der ramtes med stor kraft. Lokomotivet borede sig ind i den forreste af vognene og fik bufferne revet af. […]

Falck fra Grindsted tilkaldtes for at hjælpe til med at få vognen på sporet igen og for på anden måde at assistere ved oprydningen. Der kom ingen mennesker til skade, men til gengæld er den materielle skade så meget desto større. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. december 1942.