Tag: togvogne

1944 – Tusinder må spadsere over Lillebæltsbroen

Jacob Krause Leave a comment

Reparationen af broen trækker ud – mange damehatte i farezonen!

Hele natten har der været arbejdet på kraft med at få skinnelegemet i orden igen efter branden. Broen har i den anledning ligget badet i skarpt lys fra projektørerne. Med et særtog fra Nyborg kom ved 9-tiden i formiddags to vognladninger med specialtømmer fra Køge til reparationsarbejdet, men selv om der bliver sat al kraft på, kan Statsbanernes teknikere dog med sikkerhed til morgen sige, at det ikke vil lykkes at få sporet gjort klar til middagstogene. I det hele taget synes det tvivlsomt, om man vil kunne få tog over broerne i dag.

Allerede i morges ved 6-tiden sendtes det første persontog fra Fredericia til Lillebæltsbroen, og udvekslingen af rejsende foregik. I dag venter man, at 8-9.000 rejsende må spadsere de 1.100 meter over broen. Statsbanerne vil forsøge at få stationeret en bil til at køre de dårligt gående rejsende og mødre med spædbørn over broen. Så vidt muligt sørger Statsbanerne for at sende tog samtidig at sted fra Middelfart og Fredericia, således at de rejsende mødes under spadsereturen over broen. Herved undgår man ikke blot panik ved ud- og indstigning af togene, men opnår samtidig, at der altid står opvarmede vogne parat til de rejsende på den anden side af Bæltet.

I den stærke blæst er det gået ud over mange damehatte, idet kvindelige rejsende, der har hænderne optaget af kufferter, i mange tilfælde har måttet se deres hat forsvinde i Bæltets bølger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1944.

1943 – Troldhedebanen har besvær med brunkulstransporten

Jacob Krause Leave a comment

Svigtende trækkraft bevirker, at transporterne ikke går så hurtigt som ønskeligt

Det vækker en del forundring at nu, da brændselsmangelen er så stor i landet, står der på Troldhedebanens brændselsstationer rækker af læssede banevogne med brunkul, som ikke transporteres bort, så de kan komme den betrængte industri til gode. Det fortælles os, at der flere steder på Troldhedebanen står læssede vogne i både et og to døgn, inden de køres bort. Ligeledes vækker det forundring, at der hver dag går tørvetransporter fra Nr. Virum ved Troldhede over Esbjerg til Sønderjylland, hvilket er en meget længere befordring, end hvis man kørte ned over Troldhedebanen. I en tid som den nuværende, hvor det gælder om at spare både vognmateriel og brændsel, skulle man synes, det var naturligt, om Statsbanerne satte materiel ind på Troldhedebanen, når man derved kunne opnå både besparelse og hurtigere transport. Men måske er spørgsmålet ikke så lige til.

Vi har forelagt det for formanden for Troldhedebanens bestyrelse, grosserer I. P. Jensen, Grindsted, som udtaler til spørgsmålet, om det kniber for Troldhedebanen at klare brændselstransporterne, at det gør det, og det skyldes navnlig svigtende trækkraft. “Banen har 6 lokomotiver”, oplyser formanden, “og af disse har man, som omtalt, i de sidste uger haft uheld med de to, så de er til reparation for tiden. Maskinfolkene klager over, at olien er dårlig og har et for lavt brændpunkt. Derfor er der komme til at stå nogle brændselsvogne ude omkring på stationerne. Men de skal nok komme ind efterhånden”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1943.

1942 – Lunderskovulykken vist på lysbilleder i kriminalretten

Jacob Krause Leave a comment

Domsforhandling i Kolding Kriminalret i sagen mod overassistent Andersen, Lunderskov

Under medvirken af domsmændene cigarhandler Wald. Knudsen, Kolding, og proprietær Flensborg behandlede Kolding Kriminalret i dag sagen om Lunderskov-ulykken, der fandt sted den 13. juni kl. 23.48 om natten og hvorved en dansk hjælpebremser fra Fredericia, Stein og 3 tyske soldater blev dræbt.

Til stede i retten var tiltalte, overassistent Andersens private engagerede forsvarer, HRS. Dr. jur. Hartvig Jacobsen, og en række fremtrædende jernbanefolk, repræsenterede de forskellige organisationer, således D.S.B.s afhøringer efter ulykken, Stationsforstanderforeningens formand, stationsforstander Høgsgaard fra Nørreport i København, Jernbaneforeningens sekretær, From-Hansen, Hovedbanegården i København, stationsforstander Nørgaard fra Kolding og mange andre jernbanefolk, så at tilhørspladserne var så overfyldt, at tilhørerne måtte stå op.

Anklageren, politifuldm. Ahrenbrandt, præciserede indledende, hvorfor man havde rejst tiltale mod overassistenten. Man ville mene, at denne kunne have gjort tre ting for at forhindre sammenstødet: 1) Han kunne have lade toget køre frem til den forreste vandkran, 2) have ringet til blokposten om at sætte “stop”, hvis der ikke var sat stop, og 3) han kunne selv have udløst den plomberede kontakt. Man gik derefter over til at fremvise en række lysbilleder, optaget af den tekniske afdeling og som viste de forskellige forhold, både på ulykkesstedet og i de forskellige sikkerhedsposter.

Udspurgt af anklageren redegjorde overassistent Andersen, som i det sidste retsmøde, for, hvordan aftenen var forløbet, og hvordan hans tjenestetid lå. Han havde om aftenen modtaget et telegram om, at der ville passere et særtog fra Padborg med 40 vogne af en bestemt last med 4 stødvogne op mod maskinen og 3 stødvogne bagud. Toget viste sig at være længere en beregnet. Der plejer ikke i telegrammerne at stå noget om, hvor mange vogne et tog består af. Det viste sig, at der var hæftet yderligere et antal vogne på toget – 7 eller flere – uden at Andersen eller nogen anden på stationen havde fået det at vide. Men togets længe skulle uden betydning – normalt – da man havde en sikkerhed i tilbagemeldingen (til Vamdrup). Men da togfører Frandsen på tog 9179 (det, der blev påkørt) var kommet over til overass. Andersen, der var fungerende stationsforstander, og havde meldt sig dårligt kørende og havde forhørt om gennemkørsel direkte til Fredericia, havde Vamdrup rykket for tilbagemelding, og Andersen havde da vendt sig til Frandsen og spurgt, om toget var “inde med slut” – havde fået bekræftende svar, men tænkt, at der var i orden, skønt Frandsen havde tænkt på, at toget var inde med baglanternerne på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. november 1942.

1942 – Togafsporing i nat på Lunderskov St.

Jacob Krause Leave a comment

Fem godsvogne løb af sporet, da en bremsestang faldt ned i sporskiftet. Hjælpetog afsendt fra Fredericia.

I nat kl. 23.55 er der på Lunderskov Station sket et alvorligt uheld, hvorved fem godsvogne er løbet af sporet og har blokeret hovedsporet samt lavet en del ravage på banelegemet. Endnu ved middagstid arbejdede et udrykningshold fra Fredericia på oprydningen.

Afsporingen skete, da det ordinære godstog, der går fra Kolding ved 22.50-tiden skulle køre ind på Lunderskov Station. Medes farten ved den nordlige indkørsel (ved viadukten) var ret ringe, tabte en af vognene en bremsestang, et af den slags uheld, der til daglig ingen betydning har. I dette tilfælde faldt bremsestangen imidlertid så uheldigt, at den kom ned i sporskiftet, hvor den kom til at sætte sig fast og derfor kom til at virke som afsporingsklods. Ved uheldet gik de fem bagerste godsvogne af sporet, mens den øvrige stamme, 45 vogne, efter frakobling af de afsporede vogne kunne fortsætte uden nævneværdig forsinkelse.

Afsporingen var sket således, at den nordlige hovedlinje var blevet blokeret, og man sendte derfor straks bud efter udrykningskolonne og hjælpetog fra Fredericia, der ved 2-tiden i nat begyndte på oprydningsarbejdet. De to af de afsporede vogne var læsset med jernbaneskinner, og disse vogne ødelagde en del af sporet, da de kurede hen af linjen. Denne skade er dog forholdsvis ubetydelig. Endnu ved middagstid arbejdede 35 mand på at få linjen klar og få vognen på ret køl. For de to vogne med jernbaneskinners vedkommende må man læsse skinnerne af, før vognene kan komme på sporet, mens de tre øvrige vogne kan sættes på ret køl, som der er. […]

Naturligvis har blokeringen af hovedsporet været følelig for trafikken, men uheldet er dog så langt inde på stationsområdet, at man kan benytte et af overhalingssporene, hvorved de opståede forsinkelser bliver ret minimale. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. september 1942.