1944 – Bombe-attentat i nat mod Vejle Amts Avis

Og Schweitzers Bogtrykkeri, der trykker bladet. Gammel dame slap uskadt, skønt hendes lejlighed i tagetagen styrtede ned.

I nat klokken 1.45 fandt der en eksplosion sted i bagbygningen til ejendommen Torvegade 20 i Vejle, hvor aktieselskabet Schweitzers Bogtrykkeri og Vejle Amts Avis har kontorer og trykkerilokaler.

Ved eksplosionen blev hele trykkerihallen, der har halvtag og mange ovenlysvinduer, fuldstændig ødelagt, mens forbygningens bagerste halvdel snak sammen. Den forreste halvdel af forbyningen, hvor Schweitzers Bogtrykkeri har kontorer trykkerilokale på 1. sal og Vejle Amts Avis kontorlokaler i stueetagen, blev slemt raseret. Ved eksplosionen blev bogtrykkeriets 15 maskiner enten helt eller delvist ødelagt. Maskinerne var forsikret for 300.000 kroner.

I tagetagen på forbyningen boede en gammel dame, fru Jensine Sørensen. Den halvdel af hendes lejlighed, hvori soveværelset var, styrtede ned, men som ved et mirakel, blev den gamle dame reddet ud uden at være kommen noget it.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. september 1944.

1944 – Den illegale flugtorganisation

Nye enkeltheder vedrørende begivenheder på Asiatisk Plads

Ritzaus Bureau erfarer:

Til hændelserne torsdag aften på Asiatisk Plads oplyses yderligere:

Det tyske sikkerhedspoliti havde allerede i længere tid været på sporet af en hemmelig organisation for illegal udrejse, hvis leder var cand. polit. Frits Johan Blichfeldt Møller, født den 23. december 1913 i Hadsten, boende Lygten 59, København. Organisationen beskæftigede sig med hemmelig transport til Sverige af personer, der havde begået strafbare handlinger i Danmark. Indtil den endelige overfart skulle foregå, blev flygtningene i hvert enkelt tilfælde skjult illegalt hos offentlig ansatte personer.

Om aftenen den 3. februar 1944 skulle nogle personer igen skaffes til Sverige. På hjørnet af Strandgade og Torvegade ventede Møller på transporten, medens Møllers vigtigste medhjælper, den danske reservepolitibetjent Hans Jørgen Henry Christiansen, født den 30. juni 1919 i Nakskov, boende Mjøsensgade 3, København, ventede foran ejendommen Strandgade 25 for herfra at overvåge transportens sikkerhed.

Ved det tyske sikkerhedspolitis indgriben trak Christiansen og Møller deres revolvere og skød. Ilden blev straks besvaret, hvorved Christiansen blev dræbt. Møller, der blev hårdt såret, er fredag død som følge af sine skudsår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. februar 1944.

1943 – Planerne om det store gennembrud Torvegade-Låsbygade udsættes

Planens gennemførelse vil kræve nedlæggelse af 13 lejligheder

I Byrådet i aftes forelagde borgmesteren planerne om det store gadegennembrud fra Torvegade til Låsbygade. Da borgmesteren havde bragt i erfaring, at Ministeriet for offentlige arbejder var betænkelig ved at yde tilskud til arbejdet, da det ville kræve nedlæggelse af 13 lejligheder i de ejendomme, der måtte falde for den nye gade, har Gade- og Vejudvalget foreslået, at kommunen tilbyder at lade opføre mindst et tilsvarende antal lejligheder til erstatning.

Beirholm foreeholdt sig sin stilling til sagen.

Borgmesteren anbefalede: “Jeg synes, det er ville være af meget stor betydning, navnlig for Låsbygade, at få dette gennembrud. Her er en lejlighed til at få 85 pct. af, hvad gennembruddet vil koste. Jeg synes, man skal søge om at få dette tilskud.”

Juhl: “Jeg synes, tidspunktet ikke er inde til at få denne sag gennemført. For det første er det meget dyrt at erhverve de pågældende ejendomme, desuden er det meget småt med lejligheder, og der er jo heller ikke megen færdsel i øjeblikket. Jeg vil foreslå, at man for tiden ikke afsender en skrivelse herom til ministeriet.”

Ejner Christensen: “Vi ser med stor velvilje på dette forslag, idet vi mener, det er nødvendigt, og til gavn for byen. Men vi mener ikke at kunne gå med til at nedrive 13 lejligheder, selv om man kunne få 13 nye. Hvor nødigt vi end vil, mener vi at måtte være med til at udsætte dette forslag til bedre tider.”

Bach: “Jeg tror nok, jeg tør sige man i Låsbygade vil se med glæde på denne gade. Juhl talte om de mange sving, Låsbygade slår. Det har alle gode forretningsgader! Men det er jo nok for tiden vanskeligt at få gennemført planen, da vi står og mangler lejligheder og skal nedbryde 13 lejligheder. Måske kan tiderne forandre sig således, at vi engang får rigeligt med lejligheder. Jeg foreslår udsættelse.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1943

1943 – Den nye gade fra Rendebanen til Torvegade farbar til sommer

Efter 1. maj når de eksproprierede huse er nedrevet, tages der fat på gadearbejdet.

Kolding Kommune har som bekendt holdt licitation over nedbrydningen af ejendomme, der skal fjernes for at give plads for den nye gade, der føres igennem fra Rendebanen til Torvegade i fortsættelse af den nye del af Haderslevvej. Det drejer sig om købmand Schmidts ejendom på Rendebanen og afdøde fru Hinrichsens ejendomme i Vestergade. Nedbrydningen er allerede i fuld gang.

Stadsingeniør Lassen oplyser på vore forespørgsel, at der tages fat på selve gadearbejde umiddelbart efter 1. maj. Ved Rendebanen skal der foruden købmand Schmidts ejendom også rives en anden bygning ned, nemlig vulkanisør Thomsens ejendom. Vulkanisør Thomsen, der flytter sin virksomhed til Sydbanegade, har imidlertid fået udsættelse for nedrivningen. Han skal blot have huset fjernet inden 1. maj. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 11. april 1943.

1942 – En bombe falder

Søndag – Luftværnsøvelse i Kolding

Hans Ludvig lod en bombe springe søndag eftermiddag. Det skete ved 15-tiden i Torvegade. For at ingen skulle være i tvivl om hensigten med dette ondsindede attentat på bygninger og søndagsfreden, var der med store bogstaver malet på Damgaards hårdt medtagne gavl: “Damgaard skal ud – huset skal nedbrydes!”

I et nu var gaden sort af mennesker. Man stod som sild i en tønde og puffedes i al venskabelighed for at komme til at se lidt af, hvad der foregik. Heldigvis var kolonnefører Rasmussen i flot uniform med meget guld mødt på pletten med højtalerbil, så de, der stod bagerst og ingenting kunne se, i hvert fald fik at høre, hvad de andre kunne se!

En sprængbombe af sværere kaliber er slået ned i fortovet. I et værksted er en halv snes svende kommet til skade og ligger indespærret under ruinerne. Ambulancerne tuder og kommer susende til ulykkesstedet. I hælende på dem Teknisk Tjeneste. En faldefærdig gavl stives af med svære bjælker. Forneden slås der hul i muren. En vandledning er sprængt i kælderen. De indespærrede trues af druknedøden. Men Falck tømmer kælderen for vand. Alle reddes.

En nyt brag. En bombe falder på Svietorv. Det er gas, den frygtede sennepsgas. Gassporerne alarmeres. De rykker ud i deres fantastiske dragter. De ligner en mellemting mellem Ku-Klux-Klan og marsbeboere! Udrykningen sker så hurtigt, at lastvognen ryger lige hen over det flere meter dybe krater! Gaden bliver fejet og spulet ren.

Nu er der pludselig gået ild i gamle Sct. Nicolai. Der skal være bryllup klokken sytten, så hurtig udrykning af nødvendig. Heldigvis er alle brandmænd tilfældigvis samlet til et slag kort på brandstationen. Sprøjterne rykker ud. Sct. Nicolai bliver grundig vasket fra øverst til nederst. Godt med sæbe til. I hvad fald driver skummet ned ad de ærværdige mure. Tilskuerne ser ud, som om de har været ude i en blid forårsbyge. Alle deltager i øvelsen! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juni 1942.

1942 – 340.000 kr. til gadegennembrud Rendebanen-Torvegade

Et led i skabelsen af en gennemkørselsvej syd-nord gennem Kolding. Der forestår ekspropriation af 6-7 ejendomme.

Fra vejfondene vil Kolding Kommune få 85 pct. af udgifterne til det tidligere omtale gadegennembrud fra Rendebanen til Torvegade. Beløbet udgør 344.000 kr., og overslagssummen lyder på 405.000 kr. Arbejdet er jo et led i skabelsen af en gennemkørselsvej gennem Kolding syd-nord, og det nye gennembrud sker i fortsættelse af den nye Haderslevvej, og op mod Torvegade vil den komme til at svinge lidt over nord Damgaards Hjørne, således at der ad åre eventuelt kan fortsættes, som det har været på tale, med en diagonalvej op mellem Sct. Nicolai Kirke og Almenskolen gennem ejendommene dér og ud til Låsbygade. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. januar 1942.

1941 – Den nye politigård i Kolding

Politimester Thalbitzer har i går fået skitserne til udtalelse.

Politimester Thalbitzer, Kolding, modtog i går fra Justitsministeriets arkitekt Borch nogle foreløbige skitser over den nye politigår i Kolding til udtalelse. Sammen med politikommissær Kleberg gennemgår politimesteren nu disse skitser og returnerer dem derefter til arkitekt Borch med eventuelle bemærkninger i retning af ændringer i planerne og lignende. Herefter vil de endelige tegninger blive udfærdiget. Politiet i Kolding havde selv gjort ønsker med hensyn til politigården gældende, og disse er der i nogen grad taget hensyn til.

Politigården kommer som bekendt til at strække sig over de grunde, hvorpå fru Hillerups og Damgaards ejendomme i Vestergade nu ligger samt på arealet ud mod Torvegade op til Rutebilstationen. Politigården bygges i tre etager, og der endes med fladt tag, så der eventuelt senere kan opføres endnu en etage, såfremt forholdene skulle gøre det nødvendigt. Nederst under bygningen er der kælder. Her findes blandt andet detentionslokalerne, efter skitserne tre i alt, men det mener politiet er for lidt, fordi ofte flere berusere bliver taget på én nat. Her findes ligeledes kommandostation for Luftbeskyttelsestjenesten, og så naturligvis centralvarmefyret og brænderum m.m.

I selve stueetagen indrettes politistationen med ekspeditionslokale, vagtlokale, spiserum og rum for hittegodscykler, af hvilke politiet som bekendt må tage sig af et utal mellem år og dag. På 1. sal skal de øvrige politi-kontorer være, og ovenpå disse findes så et stort loft. Hvad dette skal bruges til er endnu ikke helt bestemt, men politiet har blandt andet arkiver, som man tænker sig anbragt deroppe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. december 1941.

1941 – Den nye politigård i Kolding sikret

Finansudvalget har bevilget udgifterne. Damgaards Hjørne vil blive eksproprieret og bygningens opgørelse påbegyndt til foråret.

Mellem Justitsministeriet og Kolding Byråd har der, som tidligere omtalt, i længere tid været ført forhandlinger om opførelse af en ny politibygning eller politigård i Kolding. Efter hvad der i dag meddels fra København, har Finansudvalget i går tiltrådt, at politigården opføres, og Udvalget er indforstået med, at omkostningerne i alt vil andrage ca. en halv million kroner. Det er som bekendt meningen, at den nye politigård skal opgøres på det såkaldte Damgaards Hjørne, overfor brandstationen, hjørnet af Torvegade og Vestergade.

Landsretssagfører V. Juhl, som har deltaget i forhandlingerne med Ministeriet, oplyser på vor henvendelse, at da de to grunde, som skal benyttes, nemlig snedkermester Damgaards og rentrice frk. Hillerups, ikke kan købes ved forhandling, bliver der tale om ekspropriation af begge grunde i henhold til den nyligt vedtagne lov om ekspropriationer til politibygninger. […]

Landsretssagfører Juhl oplyser videre, at tegningerne til bygningen, hvis opførelsessum er anslået til 400.000 kr., er udarbejdet af arkitekt Borch fra Justitsministeriet. Det bliver en 2-etagers hjørnebygning. Der var oprindelig tale om en 1-etages, men det synes Byrådet ikke om, da den ikke ville syne godt i omgivelserne med den højere bebyggelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1941.