1943 – Dyrskue i Kolding sidst i juni eller først i juli

Der bliver næppe noget samlet jysk ungskue i år

Allerede nu er man indenfor Kolding Landbrugsforening i gang med forberedelserne til dyrskuet i Kolding. Foreningens husdyrbrugsudvalg, vis formand er gdr. Jens Nielsen, Ødis, har allerede haft møde om sagen, og foreløbig har man vedtaget at holde dyrskyet mellem den 26. juni og den 4. juli, men den endelige dato er endnu ikke fastlagt, da der er forskellige forhold, må man tage i betragtning. Dyrskuet i Vejle er ansat til den 26. juni, og skuet her i Kolding kommer altså til at ligge efter dette skue, hvor der tillige bliver det sædvanlige amtsskue.

En af de ting, der vil komme til at influere på afgørelsen af, hvornår dyrskuet i Kolding bliver, er det jyske ungskue. Ministeriet har jo besluttet at dispensere fra 30 km. grænsen for Bellahøj Skuets vedkommende, men for ungskuet ser det noget anderledes ud, og der synes ikke at være alt for gode betingelser for, at der atter i år kan holdes et samlet ungskue. Trafikminister Elgaard har i hvert fald allerede for længe siden tanken om indsættelse af et ekstratog i forbindelse med ungskuet, og ekstra vogne kan det heller ikke blive til. Dertil lægger tørve- og brunkulstrapporterne for stort beslag på statsbanernes vognpark. Man må sikkert derfor foreligge sig med tanken om, at ungskuet i år, sådan som det også var tilfældet i 1941, bliver udstykket i en række amtsskuer, hvilket naturligvis vil blive modtaget med beklagelse af landmændene, men det bliver sandsynligvis den eneste udvej. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. maj 1943

1943 – Offervilje i stedet for krævesind

Minister N. Elgaard: Helhedens interesse må i fremtidens Danmark hæves højt over alle klasse- og særinteresser

Trafikminister N. Elgaard er et af Venstres regeringsmedlemmer. Han er ikke bare trafikminister, men en af folkestyrets og erhvervenes bedste talsmænd i regeringen. […] Minister Elgaard udtaler:

Vi er villige til også efter valget at fortsætte samarbejdet på lige vilkår med de andre partier, således at det nationale sammenhold, der er lige så nødvendigt i dag som tidligere, kan give den fornødne styrke til at stå den sidste svære krigstid igennem. Jeg håber endvidere, at værneviljen i vort folk og forståelsen af det nordiske samarbejde må vinde megen styrke i denne tid, så en række af de sværeste opgaver for de nordiske folk i en tid, der ligger foran os, kan løses i fællesskab. Det er også givet, at det ligesom situationen, krigen skabte for vort land, gjorde en mængde indgreb nødvendige, således krigens ophør skabte problemer af anden art. Ikke alene i overgangstiden, men også med fremtiden for øje.

Det vil være meget formålstjenligt og nødvendigt, at Venstres røst til den tid kan lyde med endnu større styrke end i dag. Der vil nemlig ikke være nogen tvivl om, at der også inden for de politiske partier vil være adskillige, der finder behag i statsindgrebene og derfor gerne vil beholde dem – også efter krigen. Dette vil Venstre ikke. Men at der vil blive en hård kamp på mange områder for at føre erhvervslivet ud i friere forhold igen, kan ingen nære tvivl om. Vi må erkende, at indgrebene som et midlertidigt middel i unormale tider er nødvendige, men når de indre og ydre forhold gør det muligt, må der tilstræbes en afvikling af hele det system, der hører krigen og besættelsen til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. marts 1943.

1943 – Toggangen nedskæres yderligere fra 15. marts

Ét togpar mindre over alle strækninger

Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler:

Ifølge Regeringens bestemmelse vil der fra 15. marts 1943 blive foretaget en yderligere indskrænkning af køreplanen for personbefordring på Statsbanerne, fordelt på samtlige strækninger, som regel med et togpar dagligt. Der søges bevaret forbindelse med de to hovedtog mellem landsdelene, og man vil tage videst muligt hensyn til lokaltrafikkens nødvendigste behov.

Med den i forvejen så stærkt reducerede toggang og den meget betydelige personbefordring, vil det dog ikke kunne undgås, at nedskæringen vil medføre ulemper og yderligere vanskeliggøre og forringe rejsevilkårene. På privatbanerne vil der samtidigt blive gennemført en indskrænkning af tilsvarende karakter. […] Med den nedskæring, der nu stiles efter, vil køreplanen blive nedbragt til omkring en tredjedel af det normale.

Trafikminister Elgaard udtaler over for os: “Nødvendigheden byder os at foretage en yderligere nedskæring. Alle må nu gøre sig klart, selv om det har været understreget mange gange før, at tiderne kun er til nødvendige og påkrævende rejser. Det må være således, at de mennesker, der er nødt til at rejse, også kan blive befordret. Alle andre, for hvem det ikke er en absolut nødvendighed at rejse, gør klogt i at blive hjemme.”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. januar 1943.

1943 – Nye brændselsrestriktioner – men hvordan?

Tørveprisen ventes forhøjet for at øge produktionen til sommer

Regeringens Kriseudvalg drøftede torsdag eftermiddag i et længere møde den alvorlige brændselssituation. Fra visse sider har der været udkastet planer om at opnår en trafikbegrænsning på banerne gennem indførelse af en særlig trafikskat, således som man har det i Sverige, men efter forhandlingerne i går kan det betragtes som givet, at denne plan er skrinlagt. Den ville da også være blevet mødt med meget stor utilfredshed.

Yderligere køreplansnedskæring?

Fra Statsbanernes vedkommende skal trafikminister Elgaard nu forhandle med køreplanseksperterne, som skal fremkomme med en udtalelse om, hvorvidt yderligere indskrænkninger måtte være mulige. Hvor der eventuelt skal skæres ned, foreligger der intet om, men godstrafikken kan der antagelig ikke være tale om at begrænse, og fjerntrafikken mellem landsdelene er i forvejen indskrænket til én forbindelse i døgnet i hver retning. Tilbage som formodentlig genstand for overvejelserne er kun lokaltrafikken og vel navnlig den på sidebanerne. […]

Enighed om højere tørvepriser

Efter forlydende i Politiken er der på et møde, hvori deltog repræsentanter for Priskontrolrådet, Brændselsnævnet, Handelsministeriet, Landbrugsministeriet og dette ministeriums særlige Brændselsudvalg opnået enighed om et foredrag til en ny tørveordning, som nu skal forelægges den samlede regering. Forslaget går efter forlydende ud på, at der for indeværende års tørveproduktion gennemføres en mindre prisforhøjelse, dels gennem et direkte pålæg, dels gennem et statstilskud. For de tre bedste tørveklasser foreslås en prisforhøjelse af 1,50 kr. pr. ton. Desuden er det meningen at yde et statstilskud på fra 2 til 4 kr. pr. ton for tørv fra moser, som har en relativ høj askeprocent eller særlige vanskelige kørselsforhold. Afgiften for læggeplads foreslås fremtidig sat til 3 kr. pr. ton. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. januar 1943.

1941 – Statsminister Stauning redegør for samlingsregeringens store planer for beskæftigelsen

466.000 arbejdsløshedskasseforsikrede er i arbejde. Det er 39.000 flere end på samme tid i fjor, bortset fra Tysklandsarbejderne. En national pligt for alle instanser i vort samfund at opretholde beskæftigelsen også i den kommende tid.

Regeringens beskæftigelsesplan for efteråret og den kommende vinter var dagsordenen for et pressemøde, som i går eftermiddags holdtes i Rigsdagens fællessal, hvor flere ministre samt deres departementschefer var til stede. Statsminister Stauning holdt den indledende tale, hvori han bl.a. sagde:

Opgørelsen over arbejdsløse januar-februar i år viste, at vi den gang havde 180.000 arbejdssøgende. Pr. 1. juli var antallet af ledige arbejdsløshedskassemedlemmer gået ned til 44.000 mod 81.000 for et år siden. Der er nu altså 37.000 færre ledige. Stigningen i antallet af beskæftigede arbejdsløshedskassemedlemmer er imidlertid større, idet medlemstallet er steget med 10.000, men da antallet af organiserede arbejdere beskæftiget i Tyskland er steget med 8.000 til 10.000 er der altså her i landet beskæftiget 39.000 flere end i fjor på samme tid. Med den udeladelse af de på 70 år m.v. var arbejdsløshedsprocenten i højsæsonen nede på 4,7. Ved tørveproduktionen og de af staten iværksatte arbejder var 30.000 beskæftiget, mens det tilsvarende tal i fjor var 40.000, og der var beskæftiget 20.000 uorganiserede arbejdere mod 9.000 i fjor. Ved disse arbejder er der pr. juni beskæftiget over 100.000 mod ca. halvdelen for et år siden […]


30 arbejdslejre og præmiering for helårsfæste på landet.

Statsministeren sluttede: Det er en national pligt for os alle, staten, amterne, kommunerne, erhvervene, alle private at bidrage til at skaffe arbejde. Så kan vi i forening løse beskæftigelsesspørgsmålet på en måde, vi kan være bekendt. Regeringen agter på forskellige vis at stimulere såvel kommuner som private at forøge beskæftigelsen.

50 mill. kr. til vejarbejder.

Trafikminister Gunnar Larsen udtalte, at der sikkert inden længe kunne forventes opnået enighed i de tudvalg, som arbejder med centralisering af vejvæsenet. Han oplyste samtidigt, at der er forelagt Finansudvalget forslag om et tilskud til ekstraordinære vejarbejder på i alt 50 mill. kr., hvoraf de 30 mill. kr. tænkes anvendt til sogneveje og de 20 mill. kr. til købstads- og amtsveje. Arbejdsminister Kjærbøl udtalte bl.a., at man ventede at kunne nå op på indrettelse af i alt ca. 30 arbejdslejre. Landbrugsminister Bording meddelte, at man beskæftiger sig med tanken om at præmiere helårsfæste på landet fra november til november […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. august 1941.

1941 – Trafikministeren ser på vejprojekter i Kolding

En lynvisit i går – Dæmningen over Ådalen ikke opgivet?

Trafikminister Gunnar Larsen var i går på en lynvisit i Kolding. Trafikministeren havde anmeldt sin ankomst til Kolding kl. 7 i går morges, og Gade- og vejudvalgets medlemmer måtte tidligt op for at ledsage ministeren rundt for at se på vejprojekter, som man eventuelt venter tilskud til.

Vi har talt med Fabrikant P. Beirholm, der er medlem af udvalget, og Beirholm oplyser, at ministeren dels så på forholdene vedrørende den nye Tankedalsvej og dels på den gamle Seestvej, ligesom man var på åstedet for den eventuelle vejføring tværs over ådalen, hvis planen om at føre Hovedvej 10 over her på en stor dæmning skulle blive til virkelighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1941.

1941 – Tunnel fra København til Malmø?

Ingeniørfirmaet Manniche og Hartmann offentliggør i dag en storstilet plan om bygning af en 12 km. lang tunnel under Øresund mellem København og Malmø. Projektet er udarbejdet i alle detaljer og er tilstillet trafikminister Gunnar Larsen. Der regnes med en anlægsudgift på ca. 180 mill. kr. Arbejdet vil vare i 6 år efter et års tilrettelæggende forarbejde og der vil give stadig beskæftigelse til 3.000 mand i hele dette tidsrum, hvortil kommer den indirekte beskæftigelse ved byggematerialers fremstilling og transport. Resultatet skulle blive en international trafikåre, der forkorter rejsetiden Stockholm-Hamborg med 7 timer ud over den forkortelse, som Rødby-Femern-ruten giver. Tunnelens format bliver så stort, at den kan passeres af 60 tog i døgnet og tusind biler i timen.

Øresundstunnelen bliver den længste undersøiske tunnel i verden. Længden under vandoverfladen bliver 12 km., nemlig 5 km. mellem Amager og Saltholm og 7 km. mellem Saltholm og Malmø.

Kilde: Uddrag, Demokraten, 29. marts 1941.