1945 – Canadiske flyvere giver opvisning over Skamling

Hvordan klares trafikspørgsmålet?

Folkemødet på Skamlingsbanken på søndag tegner til at blive et kæmpemøde. Region III, der som bekendt står for arrangementet, regner således med at se omkring 50.000 mennesker derude. Det var oprindelig bebudet, at der på mødet ville blive opvisning af Royal Air Force. Dette arrangement er glippet, men i stedet har Royal Canadian Airforce lovet at sende 12 maskiner af alle typer til en flyve-opvisning. Maskinerne kommer fra Flensborg, og opvisningen finder sted tidligt på aftenen.

Om den mere praktiske side af arrangementet oplyser regionen, at entréen bliver 1. kr. pro persona. Man får herfor et sanghæfte, der samtidig virker som adgangskort. Børn har gratis adgang.

Angående transportforholdene til Skamling har Regionen haft flere forhandlinger med Trafikministeriet om tilladelse til ekstrakørsel med Kolding Sydbaner på søndag, men brædselsforsyningen tillader intet af den art. Erhvervschef Høy trøster dog med, at trafik-spørgsmålet sikkert også klares til alles tilfredshed.

Kilde: Kolding Folkeblad, 20. juni 1945

1945 – Fangerne flytter nu fra Kolding

200 russere er bragt til Blåvand og 150 hollændere, belgiere og franskmænd rejser hjem i næste uge.

Siden kapitulationen har man i Koldings gader kunnet høre en lang række fremmede sprog, men det er nu ved at være forbi. De 200 russiske kvinder og mænd, der har opholdt sig i byen, er rejst, idet de er sendt til Blåvand, hvor man råder over en velindrettet lejr til dem. Det er den tidligere lejr for de store befæstningsarbejder ved Blåvand. Det kneb for mange af russerne at få sagt farvel til Kolding, hvor de efter frigivelsen fra fangenskabet har fået en god behandling og har fået mange venner.

Særlig var det slemt for en ung, russisk pige, som havde forelsket sig kraftigt i en ung Koldingenser, og han gengældte hendes følelser. De søgte Røde Kors, om hun måtte få lov at blive. De ville gerne giftes, men Røde Kors fandt det klogest, at den ynge pige kom med transporten. I øvrigt længtes hun også efter at se sin familie. Hun var kun 18 år, og han var ca. 20. De havde kun kendt hinanden en uge, og de var ikke i stand til at gøre sig forståelige overfor hinanden på anden måde end fingersprog.

På tirsdag rejser 79 hollændere, 60 belgiere og 10 franskmænd hjem. Det er englænderne i Kiel, der har ordnet denne rejse, der går med tog over Padborg til Lüneburg, og videre. Til denne transport slutter sig 62 franskmænd fra Jels. Tilbage i Kolding bliver derefter ca. 100 italienere, ca. 50 tjekkere og ca. 50 mlnd fra randstaterne. Dertil kommer ca. 50 kvinder og børn, ligeledes fra randstaterne. Hvornår de kommer til at rejse, er endnu ikke til at sige. udgifterne til fangerne siden den 5. maj har andraget ca. 35.000 kroner.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. juni 1945.

1944 – Jyske juletræer til København pr. skib

De Sjællandske statsskove vil tage et ekstra tag for at hjælpe
Statsbanerne har som meddelt forbudt transport af juletræer med banefærge over Storebælt og i øvrigt begrænset banetransporten af nåletræer til kun at omfatte træer under 1¼ meters højde. Udover de juletræer, som sendtes med bane til København, plejede der imidlertid at komme en del træer, elveret af Hedeselskabet, med mindre skibe fra jyske havne, og efter hvad vi erfarer, er der i de seneste dage fragtet motorsejlere fra jyske havne med juletræer til København. Hvor mange fartøjer, det drejer sig om, er ikke bekendt, men mange skibe, der transporterer f.eks. tørv, kan på dækket medtage et ret betydeligt antal juletræer. Under normale forhold er det de jyske plantager, der i alt væsentligt sørger for hovedstadens forsyning med juletræer, og der er derfor ingen tvivl om, at det i år vil blive meget vanskeligt at tilfredsstille hele Københavns behov. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 27. oktober 1944

1944 – Mørke udsigter for DSB’s juletrafik

Drastiske indskrænkninger af hensyn til godsbefordringen. Lad være med at rejse, hvis det ikke er ubetinget nødvendigt!

Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler:

Under hensyn til den tvingende nødvendighed for i videst muligt omfang at gennemføre godsbefordringen, navnlig de livsvigtige transporter af levnedsmider og indenlandsk brændsel, og for at nedbringe forbruget af udenlandsk brændsel ser man sig nødsaget til at træffe følgende foranstaltninger, uanset at disse vil være meget følelige for befolkningen:

  1. Opvarmning af togene kan i overensstemmelse med det af Handelsministeriet udstedte forbud ikke påregnes. Kun i tilfælde af stærk kulde i vinterens løb, vil man søge udveje for nogen opvarmning, men i de førstkommende måneder må man gå ud fra, at der ikke er varme i personvognene.

De rejsende kan risikere at blive efterladt på stationerne

2. Der vil ikke blive truffet nogen som helst ekstraforanstaltninger i henseende til dublering af tog eller anden særtogskørsel i den kommende juleperiode (17. december – 6. januar). De rejsende, der ikke kan være i de ordinære tog, må derfor efterlades på stationerne. Bortset fra adgangsbilletterne til Storebæltsoverfarten vil der ikke kunne udstedes særlige adgangsbilletter, og publikum vil således ikke have nogen sikkerhed for at kunne komme med hverken fra udgangsstationen eller skiftestationerne undervejs. Der må regnes med, at mange af togene er meget stærkt fyldte, og rejsevilkårene undervejs derfor særdeles vanskelige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. oktober 1944.

1943 – Toggangen nedskæres yderligere fra 15. marts

Ét togpar mindre over alle strækninger

Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler:

Ifølge Regeringens bestemmelse vil der fra 15. marts 1943 blive foretaget en yderligere indskrænkning af køreplanen for personbefordring på Statsbanerne, fordelt på samtlige strækninger, som regel med et togpar dagligt. Der søges bevaret forbindelse med de to hovedtog mellem landsdelene, og man vil tage videst muligt hensyn til lokaltrafikkens nødvendigste behov.

Med den i forvejen så stærkt reducerede toggang og den meget betydelige personbefordring, vil det dog ikke kunne undgås, at nedskæringen vil medføre ulemper og yderligere vanskeliggøre og forringe rejsevilkårene. På privatbanerne vil der samtidigt blive gennemført en indskrænkning af tilsvarende karakter. […] Med den nedskæring, der nu stiles efter, vil køreplanen blive nedbragt til omkring en tredjedel af det normale.

Trafikminister Elgaard udtaler over for os: “Nødvendigheden byder os at foretage en yderligere nedskæring. Alle må nu gøre sig klart, selv om det har været understreget mange gange før, at tiderne kun er til nødvendige og påkrævende rejser. Det må være således, at de mennesker, der er nødt til at rejse, også kan blive befordret. Alle andre, for hvem det ikke er en absolut nødvendighed at rejse, gør klogt i at blive hjemme.”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. januar 1943.

1943 – Troldhedebanen har besvær med brunkulstransporten

Svigtende trækkraft bevirker, at transporterne ikke går så hurtigt som ønskeligt

Det vækker en del forundring at nu, da brændselsmangelen er så stor i landet, står der på Troldhedebanens brændselsstationer rækker af læssede banevogne med brunkul, som ikke transporteres bort, så de kan komme den betrængte industri til gode. Det fortælles os, at der flere steder på Troldhedebanen står læssede vogne i både et og to døgn, inden de køres bort. Ligeledes vækker det forundring, at der hver dag går tørvetransporter fra Nr. Virum ved Troldhede over Esbjerg til Sønderjylland, hvilket er en meget længere befordring, end hvis man kørte ned over Troldhedebanen. I en tid som den nuværende, hvor det gælder om at spare både vognmateriel og brændsel, skulle man synes, det var naturligt, om Statsbanerne satte materiel ind på Troldhedebanen, når man derved kunne opnå både besparelse og hurtigere transport. Men måske er spørgsmålet ikke så lige til.

Vi har forelagt det for formanden for Troldhedebanens bestyrelse, grosserer I. P. Jensen, Grindsted, som udtaler til spørgsmålet, om det kniber for Troldhedebanen at klare brændselstransporterne, at det gør det, og det skyldes navnlig svigtende trækkraft. “Banen har 6 lokomotiver”, oplyser formanden, “og af disse har man, som omtalt, i de sidste uger haft uheld med de to, så de er til reparation for tiden. Maskinfolkene klager over, at olien er dårlig og har et for lavt brændpunkt. Derfor er der komme til at stå nogle brændselsvogne ude omkring på stationerne. Men de skal nok komme ind efterhånden”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1943.

1942 – Ud at stå – med D.S.B.

Trods vanskeligheder og henstillinger rejser folk i stort antal – Kolding Station har haft større salg end sidste år.

Dyre billetpriser – nedskårne køreplaner – indskrænket Storebæltsoverfart og overfyldte tog. Alt dette er kun en lille del af de vanskeligheder, som tiden har ført med sig for rejselivet, og alligevel lader det ikke til at genere det rejsende publikum, så det afskrækker fra at rejse i ferien.

Stigningen i de rejsendes antal er, trods statsbanernes henstillinger, kolossal, og enkelte jernbanestationer rundt om i landet kan melde om rekordsalg i den tid af ferien, der allerede er gået. Også på Kolding Station har man haft en travl tid. Ganske vist har man har den værste rejsetravlhed kulmineret, men stationspersonalet har måttet arbejde til tider overordentlig intens for at få det alt sammen til at glide så gnidningsløst som muligt.

Har De haft større billetsalg i sommerferiesæsonen efter alle Knutsens formaninger til sine aktionærer og kunder om at blive hjemme i år? spørger vi stationsforstander Nørgaard.

“Billetsalget har været stigende”, lyder svaret. “Folk rejser måske ikke mere, men de har jo ikke haft andre befordringsmidler, de har næsten udelukkende været henvist til statsbanerne. Folk har ikke ladet sig afskrække af de stigende billetpriser eller af advarsler, togene er fyldt til randen. De lange eksprestog tager 5-600 rejsende på siddepladserne, men når alle ståpladser er optaget – og det sker jo jævnligt – er der nok et lille tusind passagerer i sådant tog. I disse tider er man udmærket tilfreds selv med en ståplads”.

Har færgebilletterne voldt vanskeligheder?

“Ikke så meget, som man skulle have ventet. Der har faktisk kun i dag til i morgen været udsolgt over Storebælt, men det skyldes måske den udmærkede forbindelse østpå fra Kolding kl. 9, hvortil der ikke behøves færgebillet, og for de morgenduelige har vi jo en forbindelse, der herfra ved godt 4-tiden – også uden færgebillet”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1942.

1942 – Nye indskrænkninger i trafikken i Tyskland

Det gælder denne gang godstrafik, der ikke er ubetinget nødvendig for hær og rustningsindustri.

Til de tidligere indførte stærke begrænsninger af persontrafikken føjer en officiel meddelelse i aften, at trafiksituationen nu kræver en formindskelse af al godstrafik, der ikke er ubetinget nødvendig for hæren og rustningsindustrien. Som følge heraf har erhvervsministeren pålagt industrien begrænsninger i anvendelsen af de offentlige trafikmidler. Disse begrænsninger omfatter også stykgods og forsendelser med posten. Denne regulering gælder både for jernbanerne, lastbiltrafikken og skibsfarten med den tilhørende betydelige pramfart på Tysklands floder og kanaler.

Den nye regulering viderefører således bestemmelser, der blev udstedt for et par måneder siden, og som forbød al godsforsendelse or. jernbane, f.eks. mellem Berlin og alle byer ved Rhinen, Elben, Oder og Weichsel. I det øjeblik pramfarten fandtes, måtte banerne ikke bruges. Som det vil ses, bliver trafikken pr. køl nu også begrænset af den nye forordning.

I øvrigt har departementschef Landfried netop talt om trafikken. Han fremhævede, at det gjaldt om at sørge for, at det vitale gods blev befordret hurtigst muligt. Derfor måtte hver enkel tysker også i sit forbrug pålægge sig selv begrænsninger. Endelig skal ladning og lodsning foregå i hurtigste tempo […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis , 7. juni 1942.