Tag: Tripolis

1943 – Englænderne venter, at Rommel nu trækker sig helt tilbage til Tunis

Jacob Krause Leave a comment

Koncentreret forsvar af Rommels og von Arnims styrker i Mareth-linjen

London via Basel, STB. Torsdag formiddag

Medens man i går i militære kredse i London anså et endeligt opgør mellem Montgomerys og Rommels styrker for sandsynligt i området umiddelbart øst for Tripolis, udtaler man i dag den opfattelse, at der nu næppe kan herske tvivl om, at Rommel agter at trække sig helt tilbage til Tunis og der koncentrere sit forsvar i Marethlinjen i nær kontakt med von Arnims styrker. Grundlaget for denne opfattelse af kooresondentberetninger fra Kairo, ifølge hvilke engelske rekognosceringsflyvere har fastslået, at en stor del af Rommels styrker allerede befinder sig vest for Triplois, mens det kun er mindre afdelinger, der opholder Montgomerys styrker mellem Tripolis og Homs. Ydermere har Aksen under stærkt eskorte sat transportfartøjer ind for at aflaste kystvejen og ført tropper og materiel fra havnen i Tripolis til de østtunesisske havnebyer.

Det oplyses i en officiel rapport fra det franske hovedkvarter, at franske ørkentropper har forenet sig med styrker fra 8. Armés venstre flanke og nu forsøger at støde frem gennem ørkenen mod vest for at på denne måde at gøre et sidste forsøg på at nå kysten og omringe en del af Rommels styrker, inden hele Afrikakorpset når Tunis. I militære kredse i London mener man dog, at det vil lykkes Rommel at vinde dette kapløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.

1942 – Opgiver Rommel helt Tripolis og forstærker Tunis-fronten?

Jacob Krause Leave a comment

London venter, at de nærmeste dage bliver afgørende for krigen i Nordafrika

London via Lissabon, INT, tirsdag form.:

Årets to sidste uger ventes i militære kredse i London at blive afgørende for udfaldet af krigen i Nordafrika. Som grundlag for denne opfattelse angiver man, at aktiviteten ikke mindst i luften nu atter har taget betydeligt til på fronten mellem Bizerta og Tunis, og at det inden længe kan ventes, at Rommel standser sin march mod vest og sætter sig fast i befæstede stillinger for dér at afvente 8. armé, mens tyngdepunktet også for de tysk-italienske styrker bliver forlagt til det vestlige Tunis. Fra Kairo meddeles at Rommel i stadig stigende tempo fortsætter mod vest. Det er kommet til flere træfninger mellem 8. armés fortropper og Rommels bagtropper, bl.a. ved Misurata-linjen, hvor afdelinger af Afrikakorpset forbigående har sat sig fast.

Rommel har derved fået forstærket mulighed for at føre sig krigsmateriel fra Tripolis til Tunis, hvor Mareth-linjen rimeligvis bliver den stilling, Rommel agter at holde over for Montgomerys styrker. Der kan næppe være tvivl om, skriver korrespondenterne fra Kairo, at det er Rommels hensigt helt at opgive Tripolis og i stedet styrke Tunis-fronten, hvorved han stiller de allierede hære i øst og vest over for en uhyre vanskelig opgaver. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. december 1942.

1942 – Ingen engelske planer om invasion i Danmark?

Jacob Krause Leave a comment

Engelsk militærskribent mener, at Kanalkysten er det eneste sted, hvor invasionen på det europæiske fastland kan finde sted.

London via Stockholm. S.T.B.

Danmark, Norge og Italien kan ikke komme i betragtning som landgangssteder ved en eventuel allieret invasion på det europæiske fastland, erklærer den kendte britiske militærskribent, generalmajor A. F. J. Fuller i en artikel i Sunday Picturial. I artiklen, som bærer overskriften ‘Hvor skal vi invadere?’ erklærer Fuller bl.a. at i Norge er baglandets natur af en sådan art, at selv en forholdsvis lille styrke vil kunne forsvare det, og det vil derfor være mere end uklogt, at forsøge landgang her. Italien kan heller ikke komme i betragtning, efter at det planlagte fremstød til Tripolis er mislykkedes. Landet forsvares af en stærk flåde, som støttes af en ikke mindre stærk luftstyrke. Det vil i hvert fald være nødvendigt at besætte Sicilien først, holde denne ø og udbygge den til en første rangs landgangsbasis.

Danmark, erklærer generalmajoren videre, har ikke en eneste troppeudskibningshavn, som det er værd at nævne, og desuden ligger landet så tæt op ad det egentlige Tyskland, at en invasionsstyrke vil møde en overvældende modstand fra luftvåbenet. Fuller slutter med den konklusion, at Kanalkysten, især Belgien og Holland, som kun ligger få timer fra Royal Airforces hjemmebaser, i virkeligheden er den eneste strækning, som kan komme på tale […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1942.