1943 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

På Kuban-brohovedets østfront angreb fjenden i går hele dagen igennem med store styrker. Alle angreb blev slået tilbage, og herunder blev talrige tanks tilintetgjort. Fra den øvrige østfront foreligger der, bortset fra afværgelsen af lokale fjendtlige angreb syd for Ilmen-søen, ikke meldinger om kamphandlinger af betydning.

I Tunis blev flere fjendtlige angreb mod det nordlige og mellemste frontafsnit afvist. Herunder blev øst for Mateuer 13 af 24 angribende tanks sønderskudt. Tyske og italienske flyverstyrker tilintetgjorde under angreb i lavflyvning et større antal motorkøretøjer og flere tanks. Svære bombemaskiner angreb sidste nat havneanlæg ved Algiers kyst.

I morgentimerne den 6. maj sænkede de tyske kystsikringsstridskræfter ud for Bretagnes kyst uden selv at lide tab en britisk hurtigbåd og beskadigede tre andre […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1943.

1943 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

På Østfronten forløb dagen med lokal kampvirksomhed og almindelighed roligt. Store styrker af luftvåbenet angreb mange steder på fronten og i området bag fjendens linjer, stillinger, troppekvarterer, forsyningskolonner, jernbanemål og flyvestøttepunkter.

I Tunis forløb vore troppers bevægelse nord for linjen, Kairouansousse planmæssigt. Bagtropper sinkede fjendens fremmarch. Luftvåbnet beskyttede effektivt de tysk-italienske troppers bevægelse og bombarderede sidste nat skibsmål og forsyningslagre i havnen ved Bone med godt resultat.

I Middelhavet tilintetgjorde tyske undervandsbåde to fjendtlige undervandsbåde. Fjendtlige flyvemaskiner angreb natten til den 13. april nogle byer i Østpreussen, frem for alt Königsberg, med spræng- og brandbomber. I beboelseskvarterer, på sygehuse og på universitetet opstod der skade. I kystområdet ved de besatte vestlige områder og ved Norge blev 4 britiske flyvemaskiner skudt ned. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. april 1943.

1943 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Stærkere fjendtlige fremstød mod den nordlige front af Kuban-brohovedet blev blodigt afslået. Fra de øvrige afsnit af Østfronten meldes der kun om lokal kampvirksomhed. Luftvåbnet har sænket en fjendtlig fragtdamper på 2.000 BRT ved Murmansk-kysten. I tiden fra 21.-31. marts er på Østfronten alene af styrker af hæren og Våben SS 456 sovjetrussiske tanks ødelagt, taget som bytte eller gjort manøvreudygtige ved skydning.

I Tunis stod vore tropper også i går i hårde afværgekampe. Overlegne britiske og nordamerikanske styrker forsøgte forgæves ved omgående bevægelser af afskære dele af de tysk-italiensk tropper. Ved overlegen ledelse og ved vore troppers kæmpepræstationer er alle disse fjendens hensigter hidtil strandet. Ved et angreb, som fjendtlige bombemaskiner om dagen foretog mod Rotterdam, blev beboelseskvarterer i den indre by hårdt ramt, og der forvoldtes store tab blandt befolkningen.

I morgentimerne i dag fløje en enkelt 4-motorers flyvemaskine i ly af skyerne ind og nordvesttysk grænseområder og nedkastede flere bomber. Maskinen blev skudt ned. I kamp mode de britiske og amerikanske søforbindelser har undervandsbåde i marts måned sænket 138 fjendtlige handelsskibe på i alt 854.600 BRT. og yderligere ramt 18 skibe med torpedoer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. april 1943.

1943 – Allieret sejr i Tunis vil blive efterfulgt af invasion i Europa

Afgørende aktioner mod Japan ved direkte fremstød gennem Kina

I en radiotale i aftes erklærede præsident Roosevelt, efter hvad den engelske efterretningstjeneste meddeler fra Washington, at følgen af en sejr for de Allierede i Tunis ville blive invasioner på det europæiske kontinent. Vi lægger ikke skjul på, udtalte præsidenten, at det er vor hensigt at foretage sådanne invasioner. Endvidere bebudede Roosevelt “afgørende aktioner mod Japan”, under hvilke de allierede snarere ville foretage et “direkte fremstød gennem Kina” end en “langsom strategi med efter hinanden følgende erobringer”

´Den amerikanske hjemmefront

Præsidenten udtalte videre, at mange amerikanske tropper i de oversøiske lande følte sig foruroliget af situationen på hjemmefronten. “Jeg kan”, erklærede Roosevelt, “ikke over for vore tropper benægte, at nogle få af vores politikere og et par publicister har stillet deres personlige ambitioner eller deres ærgerrighed over nationens interesser”. Præsidenten mente dog at være sikker på, at de private virksomheder ville være i stand til at skaffe de tilbagevendende soldater stillinger, og at kongressen i tilfælde, hvor dette ikke var muligt, ville vedtage de nødvendige love til at råde bod herpå.

Et af krigens største slag i Tunis

Præsidenten kom derefter ind på en omtale af de Allieredes formål i Tunis, og gav her udtryk for det synspunkt, at det i dette område ville komme til et af de største slag i denne krig. Hovedformålet for de Allierede i dette slag ville være at kaste fjenden i havet. Roosevelt omtalte derefter general Eisenhowers overtagelse af overbefalingen over alle stridskræfter i Nordafrika. Han erklærede, at han i Casablanca havde tilbragt mange timer sammen med Eisenhower, og man kunne have fuld tillid til hans ledelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. februar 1943

1943 – Englænderne venter, at Rommel nu trækker sig helt tilbage til Tunis

Koncentreret forsvar af Rommels og von Arnims styrker i Mareth-linjen

London via Basel, STB. Torsdag formiddag

Medens man i går i militære kredse i London anså et endeligt opgør mellem Montgomerys og Rommels styrker for sandsynligt i området umiddelbart øst for Tripolis, udtaler man i dag den opfattelse, at der nu næppe kan herske tvivl om, at Rommel agter at trække sig helt tilbage til Tunis og der koncentrere sit forsvar i Marethlinjen i nær kontakt med von Arnims styrker. Grundlaget for denne opfattelse af kooresondentberetninger fra Kairo, ifølge hvilke engelske rekognosceringsflyvere har fastslået, at en stor del af Rommels styrker allerede befinder sig vest for Triplois, mens det kun er mindre afdelinger, der opholder Montgomerys styrker mellem Tripolis og Homs. Ydermere har Aksen under stærkt eskorte sat transportfartøjer ind for at aflaste kystvejen og ført tropper og materiel fra havnen i Tripolis til de østtunesisske havnebyer.

Det oplyses i en officiel rapport fra det franske hovedkvarter, at franske ørkentropper har forenet sig med styrker fra 8. Armés venstre flanke og nu forsøger at støde frem gennem ørkenen mod vest for at på denne måde at gøre et sidste forsøg på at nå kysten og omringe en del af Rommels styrker, inden hele Afrikakorpset når Tunis. I militære kredse i London mener man dog, at det vil lykkes Rommel at vinde dette kapløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.

1943 – 8. Armé er i kontakt med Rommels hær

Tyske faldskærmsjægere bag de allieredes linjer i Tunis

Dem 8. Armé har på ny opnået kontakt med Rommels styrker, oplyser overensstemmende Marokko Radio og engelske korrespondenter i Kairo, hvorimod der endnu ikke foreligger nogen officiel bekræftelse fra general Alexanders hovedkvarter.

Ifølge de foreliggende oplysninger har der i det sidste døgn fundet flere småtræfninger sted mellem fremskudte afdelinger af Montgomerys styrker og Rommels bagtropper, efter at engelske pionerer har renset terrænet ved Wadi el Kebir for landminer. Mellem denne slugt og den lige så dybe og utilgængelige klødt Wadi Semsem ved byen Gheddahia vest for Buerat El Hsun foregår kampene for øjeblikket i den tidligere Misuratlinje.

Om situationen i Tunis oplyses, at der har fundet forstærket patruljeaktivitet sted ved Medjes el Bab. General Girauds hovedkvarter meddeler, at der er landsat tyske faldskærmsjægere bag de allieredes linjer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. janauar 1943.

1942 – Opgiver Rommel helt Tripolis og forstærker Tunis-fronten?

London venter, at de nærmeste dage bliver afgørende for krigen i Nordafrika

London via Lissabon, INT, tirsdag form.:

Årets to sidste uger ventes i militære kredse i London at blive afgørende for udfaldet af krigen i Nordafrika. Som grundlag for denne opfattelse angiver man, at aktiviteten ikke mindst i luften nu atter har taget betydeligt til på fronten mellem Bizerta og Tunis, og at det inden længe kan ventes, at Rommel standser sin march mod vest og sætter sig fast i befæstede stillinger for dér at afvente 8. armé, mens tyngdepunktet også for de tysk-italienske styrker bliver forlagt til det vestlige Tunis. Fra Kairo meddeles at Rommel i stadig stigende tempo fortsætter mod vest. Det er kommet til flere træfninger mellem 8. armés fortropper og Rommels bagtropper, bl.a. ved Misurata-linjen, hvor afdelinger af Afrikakorpset forbigående har sat sig fast.

Rommel har derved fået forstærket mulighed for at føre sig krigsmateriel fra Tripolis til Tunis, hvor Mareth-linjen rimeligvis bliver den stilling, Rommel agter at holde over for Montgomerys styrker. Der kan næppe være tvivl om, skriver korrespondenterne fra Kairo, at det er Rommels hensigt helt at opgive Tripolis og i stedet styrke Tunis-fronten, hvorved han stiller de allierede hære i øst og vest over for en uhyre vanskelig opgaver. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. december 1942.

1942 – Tyske og italienske tropper landsat fra luften i Tunis

Sammenstød med de amerikanske styrker ventes

Det bekræftes fra militær side, at luftlandetropper af Aksens styrker er ankommen til Tunis. Det er den almindelige opfattelse i herværende militære kredse, at kamphandlingerne i Tunis er umiddelbart forestående. Ifølge her foreliggende efterretninger skal de fremskudte amerikanske afdelinger befinde sig i en afstand af ca. 125 km. fra grænsen mellem Tunis og Algier. Canstantine skal være nået.

Om situationen i fransk Nordafrika foreligger i dag til morgen i øvrigt yderst sparsomme meddelelser. Man har her kendskab til de allieredes meddelelser om, at admiral Darlan, der nu befinder sig i general Eisenhowers hovedkvarter, skal have rettet et opråb til de franske styrker, i hvilket han gør opmærksom på, at en fortsat modstand mod de overlegne allierede styrker er frugtesløs, hvorfor han opfordrer de franske styrker til at indstille fjendtlighederne, nedlægge våbnene og i ro begive sig til deres kaserne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. november 1942.