1942 – Hitler i Rigsdagen

Den tyske fører Hitlers tale i den tyske Rigsdag den 26. april 1942

Vi har betvunget den skæbne, som har ødelagt en anden (Napoleon) for 130 år siden.

Blot denne mand ikke atter giver sig til at klage og klynke, når jeg nu vil se mig tvunget til at give et svar, som vil bringe overordentlig megen ulykke over hans eget folk. Jeg vil fra nu af gengælde slag med slag, indtil denne forbryder falder og hans værk bryder sammen.

England kan intet vinde i denne krig, det vil tabe. Og den erkendelse vil da måske engang indgå i dets historie, at man hverken skal betro folks og landes skæbne til kyniske drankere eller til sindssyge.

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia.

1941 – Hitler ved åbningen af krigsvinterhjælpen 1941-42

Den tyske fører Hitlers tale ved åbningen af krigsvinterhjælpen 1941-1942 den 3. oktober 1941:

Fra nu af finder en kamp mellem sandheden og løgnen sted. Og som altid vil denne kamp ende med, at sandheden sejrer.

På ét punkt har vi ganske vist forregnet os: Vi havde ingen anelse om, hvor gigantiske denne modstanders forberedelser var mod Tyskland og Europa, og hvor uhyre stor faren var, hvordan vi denne gang med nød og næppe har undgået ikke alene Tysklands, men hele Europas ødelæggelse; i dag kan jeg sige det. Jeg siger det først i dag, fordi jeg i dag har lov til at sige, at denne modstander allerede er slået og aldrig mere vil rejse sig!

… den tyske hærberetning er en sandhedsberetning. Når nu en eller anden fjollet britisk avislømmel erklærer, at dette først må bekræftes, – den tyske hærberetning er allerede hidtil blevet grundigt bekræftet!

Vi har forberedt os i den grad, at jeg nu midt i denne gigantiske materialkamp har været i stand til på store områder at kunne indstille den videre produktion, fordi jeg ved, at der nu ikke mere findes nogen modstander, som vi med de forhåndenværende ammunitionsmængder ikke ville være i stand til at tvinge i knæ.

Hitler: 3. oktober 1941

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1941 – Handelsaftale med Ungarn

Danmarks Udenrigsministerium meddelte den 4. marts 1941 at, der efter forhandlinger i København var opnået en handelsaftale eller -overenskomst imellem den danske og ungarske regering, aftalen går ud på vareudvikling imellem Danmark og Ungarn.

Formelt træder aftalen i kraft den 5. marts 1941. Fra Danmark skal bl.a. udføres maskiner, maskindele, kemikalier, kalveskind, frø og fiskekonserveres. Mens der fra Ungarn indføres bl.a. markfrø, bælgsæd, råtobak, radiorør, glødelamper, forskellige tekstilvare og fotografipapir.

Kilde:
Dansk-ungarsk handelsoverenskomst, Frederia Socialdemokrat, forsiden, 4. marts 1941

1940 – Efter tiltrædelse som udenrigsminister

Udtalelse fra den tiltrådte Erik Scavenius, som i juli 1940 trådte ind i den nye samlingsregering, fremsendt til danske nyhedsmedier igennem udenrigsministeriet:

Ved min overtagelse af udenrigsministeriet vil det findes naturligt, at jeg fremsætter nogle bemærkninger om Danmarks udenrigspolitik. Jeg vil herved drage en parallel mellem forholdene under verdenskrigen og nu.

Læs mere

1938 – Vil Hitler kræve sydgrænsen flyttet?

I juli eller juni 1938 har det norske Tidens Tegn bragt et interview med pastor Schmidt, som havde taget et kort ophold i Oslo. Interviewet handlede om det dansk-tyske grænse-spørgsmålet eller det eventuelle grænse revisionskrav, her bringes et uddrag af en dansk oversættelsen af interviewet, som blev bragt i Arbejderbladet den 3. juni 1938.

-Tror De, der bliver rejst krav om, at den danske sydgrænse også bliver korrigeret, spørger Tidens Tegn

… revision kommer ganske sikkert før eller siden. Og det er i Danmarks interesse, at det sker på en fredelig og venskabelig måde.

-Men man kan vel ikke trække grænsen på en mere retfærdig måde end den, som nu eksisterer?

… Der befinder sig omkring 30.000 tyskere i Nordslesvig i dag. At de ønsker at komme tilbage til deres moderland er retfærdig og naturligt. Hvor selve grænsen skal gå, vil og kan jeg ikke udtale mig om, det går, når tidspunktet kommer, blive diplomaternes sag. Vi mener også, at den en bloc afstemning, som foregik i første zone, og som Dr. Smedal i sin bog også påpeger, gav et urigtigt billede. Vi mener, at Danmark gjorde galt i at gå til Versailles, og at det ikke tog et direkte opgør med Tyskland, sådan som vi tilbød. Vi må derfor vente, at den tyske regering før eller senere vil have denne grænse korrigeret.

-Foreligger der nogen officiel henvendelse fra tysk side til Danmark om grænserevision?

… Ikke hidtil, såvidt mig bekendt. Men rigsleder Rosenberg har i en tale i Flensborg fremkommet med visse udtalelser, som må siges at gå i grænserevisionistisk retning.

Kilde:
Hitler vil før eller senere kræve sydgrænsen flyttet, side 5 Arbejderbladet, 3. juni 1938

1938 – Danmark-Abessinien

Arbejderbladet bragte den 25. maj 1938 følgende leder, som omhandler forholdet mellem Danmark og Abessinien (senere Etiopien).

Det meddeles nu, at udenrigsminister Munch har givet den danske gesandt i Rom instrukser om, at han fremtidig skal være akkrediteret hos den italienske konge og den abessinske kejser!

Dermed har Danmark anerkendt Mussolinis røvertogt mod folkeforbundsstaten Abessinien (Etiopen red.) til trods for, at den abessinske kejser i Folkeforbundsrådets møde dokumenterede, at Mussolini ikke har herredømmet i det abessinske rige, men at krigen stadig pågår, og til trods for, at der ikke var nogen påviselig grund til Danmarks anerkendelse, da den danske gesandt i Rom i forvejen var akkrediteret den italienske konge.

-Man må spørge: Hvorfor dette hastværk? Hvad er det, der får den danske regering til officielt at velsigne undertrykkelsen af en Folkeforbundsstat?

Danmarks interesser som selvstændig – og direkte truet – stat kan det ikke være, der på den måde varetages. Det forekommer os, at det her igen må være regeringens paniske frygt for den tyske nazisme, der har fået den til igen at gøre et nyt knæfald for de fascistiske krigsbrandstiftere, i det forfængelige og efterhånden latterlige håb, at man så skal lade os ude af betragtning.

De sidste dages begivenheder synes dog ellers kraftigt nok at have understreget den gamle sandhed, at ingen har fred længere end eens naboer vil!

Kilde: Danmark-Abessinien, side 4, Arbejderbladet, 25. maj 1938