1945 – Dagens meldinger fra Berlin

Forbitrede gadekampe omkring Frankfurter Allé, Berliner Platz og ved Spree-floden

Slaget om Berlin fortsættes. Føreren opholder sig i sit kvarter sammen med Berlins distriktleder, rigsminister Goebbels, og træffer personlig alle de vigtige beslutninger efter samråd med de øvrige militære og civile myndigheder. Han uddeler personlig udmærkelsestegn til soldater, der har udmærket sig med særlig tapperhed under byens forsvar. Fra alle sider modtager Føreren i dagens løb indberetninger om begivenhederne, og to gange daglig samles han med de højtstående officerer til et samråd, hvorefter han træffer sine bestemmelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1945.

1945 – Høje udmærkelser til SS-frivillige

KE, Berlin, mandag.

Der er indløbet meddelelse om, at SS-Obersturmführer Hans Goesta Pehrsson, chef for panser-rekognosceringsafdeling og SS-Unterscharführer Alfred Jonstrup, tilhørende SS-Panser Grenader Regiment Dänemark, er blevet nævnt i den tyske hæres æresblad. Den høje ære blev dem til den på grund af særlig tapperhed på slagmarken. Samtidig med nævnelsen følger udmærkesen med æresspændet.

SS-Obersturmführer Friedrich Jensen, tilhørende SS-Pansergrenader-Division Wiking, er blevet dekoreret med det tyske kors i guld.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. februar 1945