1944 – Kolding-Falck kørte 38.190 km. i fjor

Der foretoges i Kolding i alt 2.709 udrykninger

Falcks Redningskorps har udsendt beretning om virksomheden i 1943. Det fremgår heraf, at korpset i alt har haft lige ved en kvart million udrykninger og gennemkørt en strækning på ikke mindre end 3.546.929 km., hvilket gennemsnitlig giver 16,2 km. pr. tur mod 21,9 km. pr tur i 1938. Havde gennemsnitstallet fra dengang været bibeholdt, ville der været brugt 1½ mill. liter benzin mere. Ved udgangen af 1942 rådede korpset over i alt 60 generatordrevne vogne, men denne vognpark er i 1943 blevet yderligere udvidet, således at der nu er ca. 150 generatorvogne inden for korpset, hvilket jo også sparer på benzinbeholdningerne.

Krigsforholdene har naturligvis på mange måder berørt selve korpsets arbejde, og beretningen omtaler nærmere fjernelse af bomber, ikke mindst arbejdet efter angrebet på København. Endvidere omtales eksplosionen på Storebæltsfærgen.

Som sædvanlig indeholder beretningen en oversigt over de enkelte stationers virksomhed. Stationen her har kørt 38.190 km. under i alt 2.709 udrykninger, der fordeler sig med 4 til redningsarbejder under brand i byen, 55 til brande på landet, 36 til vand- og stormskader, 404 til dyreredninger, 1.044 til assistance ved kørselsuheld, 385 til ambulanceudrykninger, 321 sygetransporter, 127 angående udlejning af redningsmateriel m.v., 1 til entreprenørarbejder og 332 under kategorien diverse. Koldingstationen bliver herved nr. 21 af de 42 stationer, der findes i Jylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1944.

1942 – Brand under brandøvelse!

Havneøvelsen i Kolding i går blev alvor. Generatorbrændeskæreriet blev næsten druknet i vand fra fire brandkorps.

Der har ved tidligere lejligheder været anket over, at brandvæsenet i Kolding var temmelig længe om at rykke ud til en brand, og at slukningen ved en enkelt lejlighed kunne have været mere effektiv – sidste gang, da Hørfabrikkens store lager af hørblår på havnen for nylig brændte.

I går morges ved 7-tiden opstod der på ny brand på havnen – og kun ganske kort fra det forrige brandsted. Men denne gang kan Kolding Brandvæsen ikke få at høre, at det var for længe undervejs, for det var omtrent nået ned til brandstedet med fuld udrykning og i fuldt udstyr på det tidspunkt, der blev slået alarm!

Den store brandøvelse, der i går morges skulle holdes på Kolding Havn med deltagelse fra de kommunale brandværn i Vejle, Fredericia og Kolding, fik en uventet realistisk baggrund. Det blev ingen øvelse, men en regulær brandslukning!

Da Kolding Brandvæsen ved 7-tiden kom kørende mod havnen på vej til øvelsespladsen ved slagteriet, opdagede man, at det røg fra Sydhavnen, nærmere betegnet fra Bondesens Høvle- og Savværk, der nu ejes af ingeniør Hennebjerre. Samtidig med, at brandvæsenet således selv opdagede branden, kom alarmeringen til stationen, men da var brandbilerne allerede på pletten! Ilden var som nævnt påstået i det høvleværk, som entreprenør Bondesen i sin tid lod opføre for dér at fremstille guldbrædder […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juni 1942.

1941 – En vellykket katastrofe-øvelse

De cyklende samaritter var på pletten næsten lige så hurtigt som motorkøretøjerne.

Arbejder-samaritterne i samarbejde med Falcks Redningskorps og brandvæsenet holdt i går den årlige katastrofeøvelse på havnens arealer ved Jysk Andels Foderstofforretning. Øvelsen forestillede at det store lagerpakhus brændte og 35 arbejdere i de 4 etager var indespærret, idet trapperne var ødelagte. Få minutter efter at der var blæst alarm, kom Falck og brandbilen susende i fuld udrykning og alarmsignaler gennem gaderne, og omtrent samtidig mødte de ca. 50 samaritter, der deltog i øvelsen. Nogle kom med ambulancevognen, men de fleste kom pr. cykel. Men alt gik med fart. Sprøjterne var klar, ambulancevognene parat, materiellet og folkene på plads så hurtigt, at de mange hundreder af tilskuere slet ikke havde fattet enkelthederne, men det hele apparat klappede som det skulle.

Nedfiring fra 4. etage.

Arbejder-samaritterne under ledelse af formanden, tilskærer Hans Ravn og Falck-folkene under Fogeds rolige og kyndige ledelse gik i gang med at bjerge de indespærrede og sårede, der blev firet ned med tovene, en enkelt forestillede at være hårdt såret og han blev bjerget fra 4. etage med en marinebåre. Det er et system, der er opfundet i Schweiz til bjergning af forulykkede alpebestigere, og ved hjælp af dette apparat lader det sig gøre at transportere svært tilskadekomne fra store højder uden at de pågældende har større gene derved, end hvis de nede på jorden kunne transporteres på almindelig båre.

Alle bjerget på en halv snes minutter.

I løbet af en halv snes minutter eller så var alle de 35 bjerget, ambulancerne susede af sted med de værste medtagne, og ved forskellige belægninger af bandager havde man sørget for, at det hele så realistisk nok ud, men samtidig var det også en del af øvelsen, idet samaritterne under virkelige forhold jo foretager en foreløbig forbinding på stedet. Under øvelsen forklarede man gennem højtalerne for publikum gangen i dramaet, og da øvelsen var forbi, opfordrede man gennem højtalerne publikum til at melde sig til de kursus, Arbejder-samaritterne fra 1. oktober sætter i gang. Og så fortsatte man andet steds på terrænet opvisning i samarittergerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. september 1941.